Tilbage fra gravens rand
PopulærKoRn har været for nedadgående i mange år, men beviste med sin optræden på Copenhell at det lysner for pionærbandet fra 90'erne.
2. Here to Stay
3. Pop a Pill
4. Freak on a Leash
5. (Breathe) / Shoots and Ladders
6. 4U
7. Got the Life
8. Oildale (Leave Me Alone)
9. Right Now
10. Ball Tongue
11. Somebody, Someone
12. Get Up
13. Falling Away From Me
14. Coming Undone / We Will Rock You / Twisted Transistor / Make Me Bad / Thoughtless / Did My Time / Clown
15. Y'All Want a Single
Korn har som band snart i et årti befundet sig med ét ben i graven. Medlemmer er forduftet, frontmand Jonathan Davis har været temmelig syg, men værst af alt er nok de mange uoplagte lorteplader, som nu-metallerne har udgivet op gennem nullerne.
Noget kunne dog tyde på at orkestret har fået flyttet balancepunktet tilbage i de levendes land med sidste års ganske hæderlige udspil 'Korn III: Remember Who You Are'. En plade, der om ikke andet, gjorde, at man kom i tanker om, hvor mange gode numre, KoRn i grunden fik lavet tilbage i 90'erne.
Et mægtigt bagkatalog
Og det er netop Korns mange gode numre, der især var med til at skabe en god koncert på årets Copenhell. Ikke sagt at hver eneste udladning fra scenen var lige fantastisk, men når sing-along-hittene såsom 'Here to Stay', 'Right Now' og 'Falling Away from Me' tonede frem, var det en meget nærværende og meningsfuld koncertoplevelse, der netop understregede, at koncerter er et samspil mellem band og tilskuere.
Koncerten vidnede om et orkester, der i sit udgangspunkt faktisk var ganske originalt i sit lydunivers, samtidig med at sangstrukturerne var ganske enkle og mainstreamede – noget, der hjælper folks evne og mulighed for at skråle med.
Formlen fra gamle dage blev fundet frem til fabrikationen af den seneste plade, og fra den fik man 'Pop a Pill' og 'Oildale (Leave Me Alone)' som helt og aldeles kunne måle sig med med klassikerne.
Jonathan Davis er tilbage
Korns seneste medlem Ray Luzier – som i øvrigt også er den eneste, der er blevet optaget i bandet – leverede en stabil indsats bag gryderne, og den holdt kursen for lidt mere svingende Fieldy, der ikke hele vejen igennem virkede lige oplagt. Jonathan Davis var til gengæld bedre, end han har været i årevis, og krukkede aldrig så meget, at det stod i vejen for en meget overbevisende sangpræstation.
Om KoRn genvinder den vigtighed, de besad i 90'erne kan man godt stadig tvivle på, men der er efter denne koncert ingen tvivl om, at kvartetten stadig har en berettigelse som liveband. Copenhell gjorde i hvert fald rigtig i at booke dem.