Top 5: Den metalliske vindjakke

Der er få beklædningsgenstande, der er så lidt teatralske og performative som en vindjakke. Praktisk, behagelig, uskøn? Ja. En del af et image? Nej. Hvad sker der, når metallens teatralske udtryk får en vindjakke på? Det handler denne uges top 5 om.

Jeg har altid været fascineret af, når metalmusikere bærer vindjakker. Måske skyldes fascinationen, at denne praktiske og meget lidt æstetiske beklædningsgenstand virker som så voldsom en modsætning til metallens ofte teatralske udtryk. Den affortryller ligesom med ét slag det image, en kunstner møjsommeligt har bygget op ved at bære læder, nitter, denim, corpsepaint eller black metal-hat.

Eller måske kan fascinationen tilbageføres til en koncert med Jon Oliva's Pain på hedengangne The Rock tilbage i 2008. Jeg sætter Savatage og Jon Oliva meget højt, men koncerten var dårligt besøgt, Oliva og musikere virkede trætte, og det var, som om Oliva var blevet til den fallerede rockstjerne, han sang om på plader som mesterværket 'Gutter Ballet' og fremragende og ikke helt så gode 'Streets – A Rock Opera'. Efter koncerten stod min ven og jeg ude i gården, og der så vi Oliva krydse baggården iført ... en rød vindjakke. Mange af barndommens illusioner røg den aften, da jeg så min ungdoms helt iført en lidt uklædelig og meget praktisk beklædningsgenstand, som forældre og mennesker fra Jylland bar så flittigt. 

Hvorom alting er, så har jeg en ting med metalmusikere i vindjakker. Hvad denne ting er, er jeg usikker på, men jeg har behov for at dele den med andre; derfor denne top 5 om den metalliske vindjakke.

1. Blazing Eternity
Blazing Eternity havde nok været et af de første danske bands til at iføre sig corpsepaint og dannebrogsflag, men de bevægede sig hurtigt væk fra black metals teatralske udtryk. Spørgsmålet er dog, om ikke de mange vindjakker var for atmosfæreforladte til den atmosfæriske og romantiske metal på deres debutalbum, 'Times and Unknown Waters'? I hvert fald må det næsten være første gang uden for demoregi, jeg er stødt på den metalliske vindjakke, og kun vokalist Peter Mesnickow holder fast i læderet (og det lange hår):



2. Jerkstore
Aalborg i 90'erne var et råt miljø, hvis man skal tro Jakob Ejersbos klassiske roman 'Nordkraft', som jeg dog aldrig har gidet at læse, undtagen i de uddrag, jeg er blevet tvunget til i kraft af mit civile arbejde. Det var en by fyldt med rå typer, narkokriminalitet og vold. Så 90'ernes Aalborg affødte naturligvis også nogle rå metalbørster som Jerkstore, der spillede den allermest rå og street form for metal, 90'erne kunne levere – groove-thrash. Og hvad signalerer råhed på en måde, som bootcut-bukser, et barsk ansigtsudtryk og hættetrøjer ikke kan signalere? Det gør nogle dejligt lune handsker og den metalliske vindjakke.



3. Slugs
Jeg ved ikke, om Ribe var specielt råt i 90'erne, men den vindjakkebærende herre fra ripensiske Slugs smiler nok for meget til, at vindjakken kan være tegn på så meget mere end sans for praktisk beklædning. Tommy Christensen, der bar den, skulle senere spille med Exmorten og Panzerchrist, som er bandnavne, der ikke konnoterer metallisk vindjakke i lige så høj grad som Slugs. 



4. Eyes
Devilutions yndlingsband Eyes er jo ikke så meget metal, som det er hardcore, men det slår mig nu også som mere vindjakkevenlig genre. Hardcore handler ikke om det teatralske eller om at skabe rockidoler; hardcore handler om at være, som du er, og om at være street, og man kan også godt være street i Herninguniform. Skulle man holde en pause fra moshpitten og energiudladningerne, er det også rart, når tøjet holder en varm.



5. Slipknot
Indrømmet: Det var svært at finde udenlandske bands med vindjakker. Måske er det noget særligt dansk, at fritidstøj også kan være tøj, man vælger at præsentere sig selv med. Men heldigvis viser Slipknot vejen. Selvom man er uhyggelig og psykotisk dræberklovn, er der jo ikke nogen grund til at fryse i en uhyggelig halloween-blæst. Måske er praktisk tøj endda en forudsætning for at kunne udføre sit arbejde som dræberklovn? Og måske giver det bevægelsesfrihed, når man skal slå på olietønder og udføre lignende stomp-agtige udfoldelser?



Bobler: 
Det er tydeligt, at Der Weg einer Freiheits trommeslager er gift. (Hvis læseren ikke er så kvik i opfattelsen: Man kan se det på vielsesringen). Og hvilken beklædningsgenstand signalerer allermest, at man er klar til at påtage sig den pligt, et ægteskab også er? Er det flæseskjorter? Nej. Er det et patronbælte og en læderjakke? Nej. En spandexheldragt? Heller ikke. Læseren har gættet, hvad det er.