Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Jubilæums-død

Populær
Updated
Jubilæums-død
Bloodbath leverer stærke sange i en produktion, der træder frem som både frisk og nostalgisk. De to Katatonia-medlemmer Anders Nyström og Jonas Renkse får så sandelig afløb for deres aggressioner i Bloodbath, som de har været med til at danne i 1998. I jubilæums-10-året kommer nu bandets 3. fuldlængder og Mikael Åkerfeldt (Opeth), der vendte tilbage til folden med den forrige udgivelse, minien ”Unblessing The Purity”, leverer igen nådesløst growl.

Guitarspillet er ondt og brutalt – Anders’ brutale spil hjælpes på vej af den nye mand Per Eriksson. Trommespillet er i absolut topklasse og udføres af Martin Axenrot – og ham kender folk vist godt fra Opeth.

Dette nye album overrasker ikke det store. Bloodbath har altid haft som mission at genskabe de glorværdige dage, da dødsmetallen var ny og frisk. Det høres, at vi har med svenskere at gøre, hvis man sammenligner med det tidlige Entombed, Grave og Dismember.

På trods af dette formår bandet også at vise, at den gren af genren havde sit ophav fra den amerikanske dødsmetal scene og bands som Death og Morbid Angel. Hør fx ”Mock The Cross”, der ville have passet godt ind et sted imellem sidstnævntes ”Covenant” og ”Domination”-albums.

De mørke tekster samt en tilbagevendende dyster stemning og nogle hurtige skæve riffs af og til gør, at albummet også har få men velplacerede paralleller til black metal, selvom at hovedgenren uden tvivl er DØDSMETAL.

Lyden er knastør! Som de gode gamle dage fra Sunlight studiet, men med en mere nutidig mastering, så lydsporet banker ud af pappet i højttalerne og lammetæver dig.

Det er fedt, at de har kunnet få den lyd uden at gå på kompromis med den store fascination af den spæde dødsmetal. Den friske lyd skal ikke forstås som ”moderne”, men bare som løftet en smule. Som et ældgammelt klassisk maleri, der har været under kærlig hånd fra en konservator i et unævneligt antal timer.

Sangene er stærke og produktionen stærkere. Et godt album og mere til, uden at det dog er et mesterværk i den forstand. Men spilles skal det helt sikkert – højt og længe og med jævne mellemrum.

Kunstner
Titel
The Fathomless Mastery
Distributør
Karakter
4