Mangler dybde

Genudgivelse af album fra norske Queensrÿche kloner Pagan's Mind. Dette album kan meget vel gå hen og blive årets skuffelse. Med debuten "Celestrial Entrance" (2003) leverede norske Pagan's Mind en stor, stor og meget løfterig ting til den progressive metal, en blanding af ekvilibrisme og metal med tyngde og en sanger, som virkelig skylder Queensrÿches Geoff Tate alt, samt en klædelig portion melodi.

Det er tydeligt, at de gæve nordmænd er blevet bedre og dygtigere ovenpå deres gennembrud. De har fået mere erfaring og spiller nu endnu bedre sammen. Det, at de spiller virkelig godt sammen, har de så tydeligvis valgt at bruge til at spiller meget hurtigt godt sammen, så udtrykket nu mere nærmer sig power metal, og det er sgu ærgerligt. Det handler på dette album tydeligvis om at spille hamrende stærkt, og så ryger dybden altså. Dybden og nuancerne forsvinder, når det bliver for hæsblæsende.

Pagan's Mind er stadig fede, stadig dygtige og lyder stadig rigtig, rigtig godt. Men jeg havde forventet en opfølger tæt på progressive metals Champions League, hvor blandt andre Symphony X, Dream Theater og Evergrey bevæger sig. Der er stadig et stykke vej for Pagan's Mind.