2-årigt album genfødes
PopulærI anledning af en tour, der også bringer Kataklysm til Danmark, kommer seneste album, fra deres hånd, nu i endnu en speciel edition.
2. Taking The World By Storm
3. Chains Of Power
4. As Death Lingers
5. Blood In Heaven
6. The The Throne Of Sorrow
7. Breathe To Dominate
8. Tear Down The Kingdom
9. The Vultures Are Watching
10. The Last Effort (Renaissance II)
EP:
1. Cross the Line of Redemption
2. The Last Effort (revisited)
Der skal ikke gisnes om, hvorvidt det er lavvande i pengekassen eller et reelt forsøg på byde fansene de bedst mulige produkter. Men lidt sært er det altså, når der kommer såkaldte ’tour editions’ af ikke særligt gamle albums, som stadig er til at finde i den lokale pladebiks.
Fra mægtige Kataklysm kommer nu 2008-albummet ’Prevail’ i forfinet indpakning og lidt ekstra bonus. Bare til at fordrive ventetiden indtil bandet lægger vejen forbi på tour – og ikke mindst til det næste album, som er sat til oktober 2010 og skal hedde ’Heaven’s Venom’.
Da undertegnede anmeldte ’Prevail’ første gang, så var det også i en speciel edition med live-dvd, fotogalleri og video til ’Taking The World by Storm’. Albummet holder naturligvis stadigvæk, så for nærmere beskrivelse henvises til denne anmeldelse.
Nyt i pakken er en E.P kaldet ’Cross the Line of Redemption’, der indeholder et nummer af samme navn, og ’The Last Effort’, som her har fået vokal og tekst på i modsætning til den tidligere instrumentale version. Titelnummeret på E.P’en er et left-over fra samme nævnte album. De har den vanlige kvalitet, som bandet står for, men er heller ikke et ”must have”. Faktisk er det lidt synd med vokal på det andet, tidligere instrumental-nummer. I hvert fald, når man nu er vant til det nummer, og dets episke sejtræk.
Desuden er der en interaktiv del, som indeholder video til den tunge og fede ’Blood in Heaven’ og live-versioner af ’Crippled and Broken’ og ’Prevail’ fra hhv. Summer Breeze 2008 og Graspop 2009.
Kataklysm er et fantastisk dejligt dødsmetalband, der kan noget med simpelt groove og fede riffs. Tidligere gik de måske mere efter tempo, men nu skal det bare rykke, hvad end det så er hurtigt eller i tungt groove. Med det sagt, så er her en anbefaling af at skaffe denne særudgivelse, hvis man ikke har ’Prevail’ i forvejen. Har man dog det, uden at være en notorisk samler, så hedder anbefalingen nok snarere at bruge pengene til en koncertbillet, når bandet er i Danmark sidst i denne måned.
Tjek videoen til ’Blood in Heaven’ ud her: