Svensk symfogrind

Dark Tranquilitys nye album "Fiction" imponerer, men primært på instrumentalsiden. Det er 14 år siden svenske Dark Tranqulity albumdebuterede med "Skydancer", og bandet er sammen med In Flames og At the Gates blandt skaberne af Gøteborgs melodiske dødsmetallyd.

På Dark Tranquilitys aktuelle og ottende fuldlængde, "Fiction", høres det også pronto, at vi taler et erfarent og toptrimmet band, der overlegent mestrer kombinationen af både jerntæt thrashing, melodiforløb, tvillingespader og pompøse og perfekt underbyggede keyboardflader.

Instrumentalsiden på "Fiction" er således fed, indmellem næsten frydelig, og der åbnes flere og flere facetter i kompositionerne i takt med antal gennemlytninger. Men heller ikke Dark Tranquility kommer udenom det - af undertegnede - skitserede problem ved både melodøden og nu-thrashen: vokalen. Mikael Stannes hæse, indimellem growlende røst lyder alt for standardiseret, hvilket står i tydelig og trist kontrast til den afvekslende og superkompetente instrumentalside.

Dette skrevet, så er der altså masser af melometallisk guf på "Fiction", der på flere skæringer åbenbarer noget, som måske kunne blive en ny sub-subgenre... symfogrind!! Tjek eksempelvis "Empty Me", der er et imponerende eksempel på bandets evne til at være både superfræsende og nydeligt pompøse på én gang. Stærkt.

Og, anken til trods, så vil "Fiction" være en absolut fornuftig investering for fans af hård, thrashet, tjekket og nuanceret heavy metal.