Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tysk cyberthrash & fusions syre

Updated
Tysk cyberthrash & fusions syre
Herr Ulrich Wolf anmelder en ny germansk skive fra Re: aktor Allerede navnet og dette tyske bands logo giver associationer til det - i denne anmelders øjne - sublime band, Fear Factory. Vi har at gøre med tre erfarne tyskere, der sammen har skabt et nyt cybermetal band, der gerne vil gå Fear Factory i bedene. Her snakker vi om hurtige, hoppende beats, en hulens masse samplinger og lyde, der skal starte en film for det indre øje á
la "Blade Runner" filmen. De tre har taget kunsternnavne der skal minde om cyborgs (cyborg - halvt menneske, halvt maskine) og mange af numrene er i samme boldgade. Musikken er rå, komprimeret energi og både de hurtige beats, det massive, metalliske lydbillede og den rå vokal holder Fear Factory-stilen ganske godt, selvom de nok mangler den sidste vrede snert og nerve, for at nå FF-niveau.

Men kompetent er det, om end der er et par mislyde i mine ører. For det første kammer de mange samplinger indimellem over og skaber mere lyd end musik og desuden sniger der sig lidt MTV omkvæd og vokal ind i det hele. Det begynder i skæringen "Damage Zone" hvor et ellers gedigent hurtigt nummer pludselig når antiklimaks med omkvædet. Det bliver endnu værre med "Disclosure", der er stille nu metal med pæn MTV-vokal. Det virker lidt som om bandet ikke helt tør være helt så kompromisløse som de lægger op til i f.eks det fremragende "Sektor X-r 8", hvor der bydes på cyberthrash af bedste skuffe.

Man kan beskylde Re: aktor for at være for meget kopi af andre og at man har hørt den slags musik før. Det er nok muligt, men de sparker røv gør de... og det er jo egentlig meningen med metal, ik? Når de samtidig også kan spille og sætte numre sammen, der lejlighedsvis virkelig udstråler energi og overskud så er det som det skal være. Hvis de tre cyborgs så vil være lidt
mere modige og gennemføre stilen, så bliver det rigtig godt. Denne plade er absolut værd at investere i.

Kunstner
Titel
Zero Order
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
3