Ugens Monsterdrøn
Updated
Meget passende bandnavn til et monsterdrøn, men det er nu ikke pga. navnet, at engelske Amplifiers debutalbum brager ind som denne uges Monsterdrøn. Der spares ikke på superlativerne i pressemeddelelsen, som følger med til Amplifier’s selvbetitlede debutalbum… De beskrives som et "post-klassisk rockband", og sammenlignes med giganter som Led Zeppelin, The Who og The Police. Med sig i bagagen har Amplifier også topanmeldelser fra stort set alle de store britiske musikmagasiner. Og lad det være sagt med det samme: Amplifier er et anderledes og interessant band.
Trioens forholdsvis lange numre svæver rundt, og en sammenligning med Tool er nok på sin plads. Alligevel har Amplifier deres helt egen specielle lyd, hvilket gør dem til et fedt og anderledes bekendtskab. Tag fx den veltitulerede – over otte minutter lange - ”Airborne”, hvis atmosfæriske stemning bygger op til den helt store eksplosion, som først kommer seks minutter inde i sangen. Samtidig med, at bandet bevarer den atmosfæriske stemning, får de et rigtigt groove op at stå i ”Panzer”. Der er mange grunde til, at denne plade er enhver kunstfimset anmelders våde drøm - den lyder nemlig ikke som noget af alt det andet, der er på gaden nu.
Amplifier formår at skabe deres egen lyd, uden at det virker forceret, eller artsy-fartsy, og det er lidt af en bedrift i sig selv. Flotte ballader klarer bandet også fint i ”On/Off”, og den - ikke så lidt Radiohead-inspirerede - ”Old Movies”.
Må i øvrigt også lige nævne nummeret ”The Consultancy”, hvor Amplifier lyder som landsmændene fra Muse, uden at det bliver plagiat.
For en gangs skyld har den britiske presse ret i deres skamros, men det er ikke umuligt at argumentere for, at Amplifier måske i ny og næ går i selvsving i deres (næsten) altid over seks minutter lange sange, og man kan nemt blive lidt træt og desorienteret i deres univers under den time og tre minutter, man er en del af det.
Men, alt i alt, er "Amplifier" formentlig et af årets bedste britiske udspil og først og fremmest føles Amplifier som et friskt pust til rock/metal-scenen, fordi de har deres helt egen lyd, og prøver nye interessante ting af. De tør noget!
Bonus-info: Med albummet følger en bonus-EP, som også indeholder musikvideoer til ”The Consultancy” og ”Neon”.
Trioens forholdsvis lange numre svæver rundt, og en sammenligning med Tool er nok på sin plads. Alligevel har Amplifier deres helt egen specielle lyd, hvilket gør dem til et fedt og anderledes bekendtskab. Tag fx den veltitulerede – over otte minutter lange - ”Airborne”, hvis atmosfæriske stemning bygger op til den helt store eksplosion, som først kommer seks minutter inde i sangen. Samtidig med, at bandet bevarer den atmosfæriske stemning, får de et rigtigt groove op at stå i ”Panzer”. Der er mange grunde til, at denne plade er enhver kunstfimset anmelders våde drøm - den lyder nemlig ikke som noget af alt det andet, der er på gaden nu.
Amplifier formår at skabe deres egen lyd, uden at det virker forceret, eller artsy-fartsy, og det er lidt af en bedrift i sig selv. Flotte ballader klarer bandet også fint i ”On/Off”, og den - ikke så lidt Radiohead-inspirerede - ”Old Movies”.
Må i øvrigt også lige nævne nummeret ”The Consultancy”, hvor Amplifier lyder som landsmændene fra Muse, uden at det bliver plagiat.
For en gangs skyld har den britiske presse ret i deres skamros, men det er ikke umuligt at argumentere for, at Amplifier måske i ny og næ går i selvsving i deres (næsten) altid over seks minutter lange sange, og man kan nemt blive lidt træt og desorienteret i deres univers under den time og tre minutter, man er en del af det.
Men, alt i alt, er "Amplifier" formentlig et af årets bedste britiske udspil og først og fremmest føles Amplifier som et friskt pust til rock/metal-scenen, fordi de har deres helt egen lyd, og prøver nye interessante ting af. De tør noget!
Bonus-info: Med albummet følger en bonus-EP, som også indeholder musikvideoer til ”The Consultancy” og ”Neon”.
Kunstner
Titel
Amplifier
Label
Distributør
Genre
Forfatter