Det som engang var
Populær
Updated
I en lidt renere produktion hylder Taake den rå black metal, som den kun kan laves i Norge. Høst, der er hovedbagmand bag Taake præsenterer nu sit fjerde album, som han denne gang har valgt at have alle fingre på resultatet af. Således er han krediteret for ”vocals & instruments”. Stilmæssigt holder han stædigt fast i ”det som engang var”: nemlig ærketypisk norsk black metal. Andre af de store bands har fornyet sin stil, hvad end der tales Immortal, Dark Throne eller Satyricon.
Men ikke Taake – eneste forskel i forhold til starthalvfemserne er en bedre produktion, der ligesom musikken leder tankerne hen på Satyricons klassiker ”Nemesis Divina” blandet med Høsts venner i Carpathian Forest.
Det er i bund og grund dybt forældet, men det vil for nogle være lige efter ønskelisten. Når Taake sætter tempoet lidt ned og går over i stemningsfulde passager, hvor bassen er herligt tydelig og guitaren grum og simpel, så rejser hårene sig i nakken. Og det er bestemt fedt. Hør fx ”Umenneske” når den går ned i slæbende tempo. Mere dyster atmosfære end bassen skaber her kan ikke skabes!
Om pladen kan redde lidt af bandets omdømme efter ”uheldige” (læs: tåbelige) udskejelser med brug af Svastika til et show i Essen tidligere i år er svært at sige. Høst har gang på gang proklameret, at det var for at ”skræmme”, for det var ikke længere nok med det omvendte kors, og at bandet på ingen måde er et nazistisk band. Reaktion fik han/de i hvert fald og flere aflyste shows til følge.
Musikalsk taler vi om stilmæssigt gennemført black metal, der derfor mestendels synes hørt før, men som nævnt besidder nogle fantastisk stemningsfulde passager, der bløder af og vækker interessen på ny.
Men ikke Taake – eneste forskel i forhold til starthalvfemserne er en bedre produktion, der ligesom musikken leder tankerne hen på Satyricons klassiker ”Nemesis Divina” blandet med Høsts venner i Carpathian Forest.
Det er i bund og grund dybt forældet, men det vil for nogle være lige efter ønskelisten. Når Taake sætter tempoet lidt ned og går over i stemningsfulde passager, hvor bassen er herligt tydelig og guitaren grum og simpel, så rejser hårene sig i nakken. Og det er bestemt fedt. Hør fx ”Umenneske” når den går ned i slæbende tempo. Mere dyster atmosfære end bassen skaber her kan ikke skabes!
Om pladen kan redde lidt af bandets omdømme efter ”uheldige” (læs: tåbelige) udskejelser med brug af Svastika til et show i Essen tidligere i år er svært at sige. Høst har gang på gang proklameret, at det var for at ”skræmme”, for det var ikke længere nok med det omvendte kors, og at bandet på ingen måde er et nazistisk band. Reaktion fik han/de i hvert fald og flere aflyste shows til følge.
Musikalsk taler vi om stilmæssigt gennemført black metal, der derfor mestendels synes hørt før, men som nævnt besidder nogle fantastisk stemningsfulde passager, der bløder af og vækker interessen på ny.
Kunstner
Titel
Taake
Label
Distributør
Genre
Forfatter