Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ekkoer af Danzig og Keenan

Updated
Ekkoer af Danzig og Keenan
Mathias Nielsen har lyttet til morbide Wednesday 13 Mens Joey Jordison arbejder på fuldtid med Slipknot, har frontmanden i hans Murderdolls-sideprojekt, Wednesday 13, valgt at bruge pausen på at udgive et soloalbum. Det lyder imidlertid 90 % som Murderdolls…

Wednesday 13 er meget fascineret af døden, og det er også omdrejningspunktet for samtlige sange på albummet. Med de tyndbenede, klichéfyldte tekster/sangtitler (”God Is a Lie” og ”Elect Death For President”), kunne man så håbe på, at den instrumentale del opvejer den tekstmæssige svaghed… Det gør den, sådan lige ved og næsten, i hvert fald.

Men det det er når Wednesday 13 bevæger sig lidt væk fra hjernedød punk og Rob Zombie-rip offs, at det virkelig holder (”Bad Things” og ”The Ghost of Vincent Price”).
Problemet er sådan set ikke måden Wednesday 13 leverer materialet på. Problemet er, at det er set og hørt så uhyggeligt mange gange før, og det som Wednesday 13 gør udmærket, gør Murderdolls langt bedre.

Wednesday 13 kan få en tilnærmet anbefaling, men man skal være ekstra stiv, for at få noget nyt ud af den simple punk rock og de småmorbide tekster som Wednesday 13 leverer.

Når alt kommer til alt, er Wednesday 13 og ”alle de andre” bare en udvasket udgave af Glenn Danzig’s gamle horror-punkere, The Misfits. Et band, han snart må gendanne i oprindelig konstellation og få alle plagiatorerne til at krybe grædende ned i deres grave, som de, hvis man lytter til teksterne, åbenbart elsker så højt.

Kunstner
Titel
Transylvania 90210
Distributør
Karakter
3