Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Herlige flachbacks

Populær
Updated
Herlige flachbacks
Gedigen rock fra de gamle kæmper Pat Travers og Carmine Appice. Da jeg så denne i anmelderstakken, fik jeg lige to herlige flashbacks til firserne. Først til guitarist Pat Travers helt igennem fremrangede rockplade "Black Pearl" fra 1982 og så til Blue Murders selvtitlede debut fra 1989, hvor Carmine Appice baskede nogle forrygende gryder til John Sykes' første udspil efter årene med Tygers of Pan Tang, Thin Lizzy og Whitesnake. Travers og Appice sammen?!?! Ja, hvorfor ikke?

En lillebitte smule historie: Travers er en herlig Les Paul betvingende herre, der fortrinsvis har udgivet albums og givet koncerter i eget navn. Appice har spillet med et hav af de store (og hans lillebror Vinnie har slået gryder for bl.a. Black Sabbath og Dio): Vanilla Fudge, King Kobra, Blue Murder, Rod Stewart, Pink Floyd, Tommy Bolin, Mother's Arm m.fl.

Disse to fyre har således deres på det tørre og har så med "It takes a lot of Balls" begået en gedigen, ja, sine steder ganske fed, rockskive med rødder tilbage til de amerikanske sydstater. Det er hyggeligt, ganske vedkommende, fantastisk veludført og swingende. Men også hørt før. Blandt andet er der på flere af numrene klare referencer til tidlig Van Halen og til de numre, hvor David Lee Roth bestemte. Det er tungt, det er laidback, og jeg er sikker på, at det også er langtidsholdbart. Hvis bare man giver det mere end en håndfuld chancer.

Titel
It Takes A Lot Of Balls
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
2