Hvad skal man med en opsamling?
Populær
En opsamling med Angra rejser det evige spørgsmål om, hvad man skal med den slags. Den giver dog intet svar.
Brasilianske Angra har siden opstarten i de indledende halvfemsere udgivet nok skiver til, at det nu regnes for passende med en opsamling, og endnu engang sidder denne anmelder med en undring over, hvad man skal med sådanne udgivelser.
Er man samler/fan af bandet, har man ikke synderligt brug for det - nærmest tværtimod. De fleste album hænger på en eller anden måde sammen, men serveres to-tre numre fra hver udgivelse i et bands historie, virker det ofte lidt skizofrent og ustruktureret med en mængde sange, der har forskellig produktion, skiftende sangere og musikere.
Hvis man derimod er nybegynder og nysgerrig efter at tjekke Angra ud, kan man bruge dette til hurtigt at afgøre, at de har haft to perioder. Den med Andre Matos og den med Edu Falaschi.
Med og uden samba
Første periode fremvises udmærket med fire numre fra debuten 'Angels Cry', men tydeliggør også, at den opstilling var mest original omkring 'Holy Land' hvor klassisk og samba spillede en stor rolle, hvorimod de to sange fra 'Fireworks' lider under, at de dengang savnede nye ideer.
Anden periode starter med 'Rebirth' fra 2000, der repræsenteres af to sange, og den viser ikke stor fremgang. Men derefter vågnede Angra igen, og fandt på 'Temple of Shadows' og 'Aurora Consurgens' nye sider som et mere aggressivt power metal-band, der kan sine shreds, klassiske referencer og mestrer at skrive overdådige melodier, ligesom Edu Falaschi finder sin plads og træder ud af forgængerens skygge.
Og så lige et covernummer
Desværre virker de to afsluttende sange fra 2010-skiven 'Aura' ikke, og det samme gælder coverversionen af 'Kashmir', som Led Zeppelin oprindeligt stod bag. Og her er vi så tilbage ved berettigelsen. Som fan, der skal have alt, er dét altså alt: En kronologisk gennemgang af bandets historie, repræsenteret kronologisk med de bedste (og som nævnt er ikke alt særligt godt), og derudover ét sølle unødvendigt ekstranummer. En helt igennem overflødig udgivelse.
For den nysgerrige vil halvdelen være spild af tid og penge - I de dele af karrieren, hvor Angra har været gode, har de været overordentligt overlegne, men ellers står de bag unødvendige og u-inspirerede metervarer. Køb 'Holy Land' og 'Aurora Consurgens' og overvej derefter deres andre skiver.