Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Definitionen af en genre i forfald

Updated
BT

Melodisk metalcore er en udvandet genre, hvor et hav af bands søger at lyde ens, uden lyst eller vilje til at stå ud fra mængden.

Titel
The Seventh Sun
Trackliste
The Seventh Sun
Abandon Us
Begin Again
Forced Divide
Boltcutter
Wrath
Majesty
Heretic
Recovery?
Care
The Carcass King
Karakter
2

Siden 2006 har Winter-Bates-brødrene været foregangsmænd for britisk metalcore. Syv fuldlængdeudgivelser er det blevet til i tidens løb. Et bagkatalog af kvalitet og højpotent metalcore, der nu får selskab af den helt store satsning. En satsning og en signifikant ændring af bandets lyd, grundlæggende baseret på rytme-guitarist Jason Camerons beslutning om at forlade bandet. 

Siden grundlæggelsen har Cameron haft en signifikant betydning for While She Sleeps lyd. Især på vokal-fronten, hvor den rå rensang har fungeret som en essentiel, melodisk bro til forsanger Daniel Winter-Bates rå, upolerede hooligan-vokalføring. En unik vokal (Camerons), der gav bandet en distinkt lyd og adskilte Southhampton-drengene fra det polerede hav af moderne metalcorebands. 

Et ærgerligt tab men også en mulighed for at tage nye skridt – Hvilket er præcist hvad de resterende medlemmer af Miss May I har gjort. Med rekrutteringen af Tom Prendergast har englænderne kørt det helt store skyts i stilling. Der sigtes mod større scener, et større publikum og flere penge. Prendergast er en formidabel sanger, hvilket han har bevist via egne projekter og igen gør på ’The Seventh Sun’. Fra titelnummeret til den afsluttende ’The Carcass King’ får vi potent rensang og den forventede pendant til Winter-Bates. Erstatningen i Prendergast er på papiret en opgradering for Wage War.

Med denne syvende udgivelse, har Annisokay taget et stort skridt fremad i fødekæden. Pladen er flot komponeret, med en behagelig lyd, der absolut ikke vil skræmme nogen som helst. Her er ingen skarpe kanter, men til gengæld er der større scener og publikum i sigte. Et forståeligt og kalkuleret valg fra Daze of June. 

Ligegyldighedens tinde  
Det kalkulerede valg har naturligvis sin pris. En pris, bandet sandsynligvis er ret ligeglad med. ’The Seventh Sun’ gør hvad den skal, til fulde. Den giver de resterende medlemmer det nødvendige rum for at udtrykke skuffelse over Camerons afgang, fint eksemplificeret i numre som ’Abandon Us’, ’Begin Again’ og naturligvis ’Heretic’. Sidstnævnte gæstet af ingen ringere end Lawrence Taylor fra While She Sleeps. Bandet, Bury Tomorrow har set mod, da de besluttede sig for at tage dette helt store skridt mod intetsigende stadion-metalcore. 

Dét er pladens helt store ankepunkt. Cameron var unik, hvorimod Prendergast, potent som han indiskutabelt er, får bandet til at lyde som alle andre bands inden for genren. Måske et forudsigeligt valg og alligevel en skuffelse. Nuvel, ’The Seventh Sun’ er velkomponeret, men sandhed sagt er der ikke længere noget der musikalsk adskiller Bury Tomorrow fra de bands nævnt tidligere i teksten. 

Bury Tomorrows valg af ny forsanger er symbol for en stagnerende genre, der ikke har udviklet sig nævneværdigt. En ligegyldig, smagsløs suppe af melodisk metalcore, der savner udvikling og kreativ tankegang. 

Derved også sagt, at ’The Seventh Sun’ er en fantastisk plade, hvis man er til dette udviklingsmæssige peak, som genren har ramt. Kan man godt lide, at et band søger egne veje, har en distinkt lyd, der kendetegner dem, eller i det mindste forsøger at være mere end alle de andre, så er det ikke denne plade man skal lytte til.