Støj & skalpelrock
Faren er altid på lur her på det fjerde album fra NYC's støjende sofatøjter, med både ubehagen og effekten på et blødende maksimum.
2. Ode to Jimbo
3. Wilkinson's Sword
4. The Donkey
5. Presidential Welcome
6. Energy Crystals for Healing
7. Downhill Racer
8. Laughing and Crying
9. The Weaversville Home for Boys
'You Could Do It Tonight', det seneste adrenalinkick fra Couch Slut, udkom den 19. april.
Ingen tilfældighed, dagen inden ryger-helligdagen 20/4. New Yorkerne er et virkelig druggy foretagende, men på den der måde, hvor du hele tiden sidder med følelsen af at blive revet modvilligt ind i deres mareridtsunivers af maniske skrig og slæbende støjrock, som en genvej ind til deres indre dæmoner. Der er intet, der skinner her – Couch Slut mener det, når de på coveret stikker en finger i dine øjne, så du med det samme ved, hvad du går ind til.
Det kan godt være, at sanger Megan Osztrosits på Roadburn gjorde en dyd ud af at fortælle os, at det her er virkelige fortællinger fra hendes verden, men alligevel er det som om teksterne, der er en overflod af stoffer, sex, selvskade og rablende vanvid, er så ekstreme, at virkeligheden udvaskes i alle disse huggende bredsider af sludge og feedback, i evindelig kollision med hendes maniske skrig og ildevarslende historiefortælling.
Det er dog tydeligt fra første hug, at de slår en hel del mere effektivt denne gang end på deres tidligere bedrifter. Kevin Halls slæbende bas, der i øvrigt er et bærende element hele pladen igennem og står markant frem i mixet, introducerer den simple, men effektive 'Couch Slut Lewis', hvor Osztrosits omgående sætter sig i karakter med de overgearede skrig i linier som "I was raped in my car last week / who gives a fuck who they are?". Tre minutter lige på og hårdt, og direkte over i singlen, den fremragende 'Ode to Jimbo', der skærer sig ind i hjernebarken med massive powerakkorder, ukompliceret og uelegant, men forbandet berusende, ikke ulig den fordrukne tekst, hvor vi til sidst dårligt ved, om vi er kommet helt ind ad døren efter nattens sexeskapader.
Ikke alt fungerer dog lige effektivt. 'Energy Crystals for Healing' bliver for diffus i opbygningen, og 'Presidential Welcome', der primært tjener som en bizar servicemeddelelse til vinylkøberne, som en jazzet introduktion til B-siden, er også en ligegyldighed – omend den trods alt udgør det eneste åndehul, pladen overhovedet har at byde på under deres insisterende lydmur, hvis da man måtte trænge til et sådant.
Personligt ser jeg det kun som en force, at deres attack ellers aldrig giver efter, nu hvor det er så skarptskåret som her på 'You Could Do It Tonight'. Som de sidste ord lyder på pladen - "When all you got is a hammer, everything looks like a nail!", og således bliver alting banket ind med syvtommersøm, som i den tungt pulserende 'The Donkey'. Osztrosits kævler her løs om nogle freaks, der bliver fyret for at tage drugs og stjæle, og som i stedet bruger fritiden på at lave en stop motion-film med dukker, der har sex, og hun-dukken begynder at skære i sig selv – hvorfor den ene af freaksene skærer sig så hårdt for at samle blod nok til filmen, at armen er blottet ind til knoglen. En tekst, som bakkes op af flere effektivt huggende riffs, der skiftevis pumper afsted og afbrydes, for blot at støje løs i feedback mens historien fortsætter.
Og således stormer Couch Slut berusende afsted hele pladen igennem, i en blanding af surreelle tekster og simpelt fræsende powerakkorder, skrigende mani og slæbende bas, støj og velsmurte ubehageligheder.
Nogle vil sikkert mene, at det er for meget af det gode, men sådan er livet i rendestenen, og det leveres på én gang troværdigt, skarpt og under en kyndigt afbalanceret produktion her på 'You Could Do It Tonight'. Gudskelov ikke lyttervenligt, for sådan spiller klaveret ikke hos Couch Slut, heller ikke i denne ombæring – en imponerende, slagkraftig samling af miserabel støjrock, der tilmed her riffer den en kende bedre end de fleste af sine ligesindede.