Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

(Tunge) dissonante himmelskridt

Updated
DysgnosticScarEchoes2022

Husker du Defilementory? De hedder Dysgnostic nu og har netop udgivet det, der kunne gå hen at blive en af de bedste – mest spændende – danske metaludgivelser i 2022. En opmærksomhedskrævende brillians sat i kompleks drømmeverden af tung dissonant dystopi.

Kunstner
Titel
Scar Echoes
Dato
11-11-2022
Trackliste
Dysgnostic
Silvery Tongues
Beneath Abyssal Plains
Oceans of Grey
Nothing's Embrace
Scion of Absence
Eternal Recurrence
Darkest Muse
Forfatter
Karakter
5

Da Defilementory i 2014 udgav ‘The Dismal Ascension’ var det med berettiget efterfølgende applaus. Dygtigt, sønderknusende død, der også her på Devilution gav anledning til positive gloser. En sjælden snilde var at finde og det er med stor spænding, at undertegnede dykker ned i det nye materiale. Bandet har skiftet ham og kendes nu under navnet Dysgnostic; et navn, der måske i større grad afspejler den nye, mere tekniske lyd. Samtidig har Dysgnostic for nyligt signet med det indiske og internationalt fremadstormende selskab ‘Transcending Obscurity Records’.

 

DysgnosticPromo2022

En kompleks drømmeverden
Det er et tungt og isnende koldt himmelrum, vi rammes af i pladens første nummer ‘Dysgnostic’. Ingen nåde eller glimtvise håb bliver os givet. Stilen er lagt. En benhård og resonerende stemningsskaber, inden dissonansen opjusteres på ‘Silvery Tongues’. 

Allerede halvt inde i pladen og med ‘Beneath Abyssal Plain’, ‘Oceans of Grey’ og ‘Nothing’s Embrace’ står det klart, at ‘Scar Echoes’ er et album – et værk, der skal høres og forstås fra ende til anden. Fra rene og ikke-distortede rumklangsfyldte bidder –  direkte over i en flænsende sønderrivning i samme melankolis favør. Et album, der meget sandsynligt vil skulle lyttes til nogle gange, før det for alvor falder i hak hos lytteren.

Til enhver tid tvinges lytteren til at tage stilling til nye dele, der er doseret fuldkomment til et attention span der på denne plade både bliver redt med hårene og samtidig kommer på arbejde. Et gennemarbejdet og gedigent kunsthåndværk til de af metalfolket, som kan lide deres metal med teknisk snilde, eftertænksomhed samt mørk og rå dissonans. Kyndigt og varieret vokalarbejde, bas- og guitarmestring fra øverste hylde samt trommer, der hverken skejer ud eller bliver “metal-vulgære”, men lægger sig som den dygtigt dikterende energi, samspillet kredser om.  En acquired taste, der hverken lefler eller er eftergivende for laveste fællesnævner, men efterlader et lærred med mange timers potentiale for nedsænkning i det mangefaceterede mørke, Dysgnostic med ‘Scar Echoes’ serverer. Samme stemning og kvalitet gør sig gældende på ‘Eternal Recurrence’s bastante udtryk, der både giver brændstof til nakketræning og lyssky dybsindighed. Som den opsummerende, sidste krampetrækning i det nyligt gennemlevede univers trækker pladens sidste nummer ‘Darkest Muse’ dig helt ud i den fjerneste galakse af tunge, dissonante, resonerende himmellegemer og bastant flænsning af det eksisterende, for igen at indgyde håb og skabe appetit for endnu en gennemspilning, inden tonerne rinder ud og efterlader dig med en overdøvende stilhed, ringen for ørerne og forsøg på at forstå hvad du netop har været igennem.

Opmærksomhedskrævende brillians
Dysgnostic’s ‘Scar Echoes’ er skrevet i skæret fra en døende stjerne. Det øjeblik, hvor tyngdekraften trækker massen så hårdt sammen, at universets tungeste atomer dannes og bliver til guld eller andre ædle former, som omsættes til lydbølger og bliver til dansk metal af højeste karat. En af årets bedste danske metaludgivelser.