Metal Up Your Ass!
Nordjyske Speedslut indfrier forventningerne med en hæsblæsende plade, der er en klar kandidat til årets bedste danske debutudgivelse.
2. Asbestos Born Wrath
3. Dark Night Riders
4. Into the Grave
5. No One Escapes Death
6. Stench of Evil
7. Armageddon
8. Whores of Speed
9. Cimbrian Rites
Som et tordenskrald fra en sort himmel kom Speedslut med sidste års mest eksplosive ep ‘Ferocity of Steel’.
Ep’ens tre numre var nok til, at nordjyderne slog hårdt fast, at de er blandt landets mest nye, spændende bands.
“Hvis kvartetten kan holde det her niveau på en fuldlængdedebut, så kommer Speedslut til at tørre røv med 90 % af den danske metalscene,” skrev undertegnede i årslisten 2025.
På debutpladen ‘Cimbrian Rites’ indfrier kvartetten i den grad forventningerne med ni numre fordelt på 35 minutters hæsblæsende speed metal.
Fra det øjeblik ‘Pestridden Stallions’ sparker pladen i gang, så får vi serveret den ene fandenivoldske skæring efter den anden. Inspirationen er åbenlyst genrens store navne, der lagde fundamentet for stilen i 1980’erne. På 'Armageddon' er der midtvejs såmænd også en direkte hilsen til Metallicas ‘No Remorse’.
Men som groft oversete Evil Army, så leverer Speedslut musikken med så forfriskende pondus, at de ikke minder om en vag vind fra fortiden, men lyder som et hæsblæsende band, der brager ind og kræver deres plads i fremtiden.
Leadguitarist Tomas Dikinis har helt sikkert Kirk Hammett, som sit store forbillede og sætter stilsikkert sit aftryk i hvert nummer med sprudlende soli. Frontmand Frederik Klitte synger som en hidsig headbanger og formår at lyde fuldstændig udansk, hvilket generelt er en sjælden præstation herhjemme.
Klittes vokal kombineret med et arsenal af skarpe riffs og et heftigt tempo fra Malthe Jacobsens trommer og Andreas Reinholts tordenbas smelter sammen i den dynamiske produktion og ud af det kommer ren heavy metal-alkymi.
Speedslut er ikke lyden af et lokalt forsamlingshus i Nordjylland, men tonerne af et band, der høvler løs med internationalt format. ‘Cimbrian Rites’ er ganske enkelt fremragende fucking godt håndværk, der formentlig stikker af med hæderen som årets bedste danske debutplade.