Arken er ladet med breakdowns
Jorden bløder. Menneskeheden er ved at skylle alt, der er godt, direkte ud universets store toilet. Heldigvis er australske In Hearts Wake parat med en løftet pegefinger og en ganske potent metalcore-udgivelse.
Passage
Nomad
Frequency
warcry
Waterbone
Arrow
Flow
Overthrow
Elemental
Totality
Now
Det australske metalcore-band In Hearts Wake er et særdeles produktivt band. Siden de blev dannet i 2006, har kvintetten udgivet ikke mindre end fem ep’er og fire fuldlængde-udgivelser. Senest ‘Ark’ fra 2017. Opfølgeren til 2014/15 koncept-udgivelserne, ‘Earthwalker’ og ‘Skydancer’, tager teten op, hvor australierne forlod os. Det hele er stadig noget skidt. Vi er ved at ødelægge jorden, uden tanke på fremtiden eller andet end os selv. Menneskeheden er fortabt, men heldigvis er In Hearts Wake parat med endnu en løftet pegefinger og en formaning om, at vi skal behandle jorden (den ark, vi lever på) ordentligt, ellers mister vi alt, hvad vi har kært.
Dommedagsfortællingen er absolut ikke ny. Ej heller bekymringerne for miljøet. I metalcore-kredse er det nærmest et trendy tema. Architects og Calibans er enkelte eksempler på andre metalcore-bands, der har opbygget deres lyrik omkring samme tema. Men ingen gør det lige så stringent eller fokuseret som In Hearts Wake.
Musikalsk byder In Hearts Wake heller ikke på så meget nytænkning. Kvintetten skriver stadig potent metalcore. Men sammenlignet med den middelmådige ‘Skydancer’ er kvaliteten signifikant bedre på ‘Ark’. Arken lægger hårdt fra land med ‘Passage’. Jake Taylor tordner i front og leverer ‘Ark’s forholdsvis simple budskab i løbet af pladens første tre linjer: "We're taking on water/How long do you think we'll last/ Before we have to abandon ship?/ I see the end and it's coming fast". Budskabet cementeres på fornem vis med et solidt breakdown, inden Kyle Eric overtager på ren vokal og indbyder til singalong-venlig fællessang.
Som det fremgår, komponerer In Hearts Wake efter den typiske metalcore-skabelon. Brutal indledning og vers fulgt op af et melodisk omkvæd. Der er absolut intet nyt under solen. Til gengæld er der masser af opfindsomme elementer, der giver pladen værdi. De indledende riffs og efterfølgende elektroniske elementer på ‘Waterbone’, Erics smukke og intense vokalføring på ‘Arrow’ og de underliggende samples på ‘Nomad’ er alle elementer, der er med til at skabe variation.
På pladens sidste halvdel lykkes det for alvor for kvintetten at differentiere deres lyd. Den orientalske inspiration, der præger sidste del af pladen, giver ‘Ark’ et mindeværdigt element og fremviser et band med masser af gode ideer, og ikke kun gode intentioner.
Selvom ‘Ark’ ikke byder på noget nyskabende, har In Hearts Wake succes med at skabe en samlet oplevelse, der er både mindeværdig og spændende. Budskabet fylder meget i In Hearts Wakes musik. Det gennemsyrer lyrikken. Selvom det ikke er alle numre, der er lige interessante, lykkes det kvintetten at skabe en rød tråd gennem pladen, og man sidder sjældent med oplevelsen af, at bandet ligefrem prædiker. I det hele taget er ‘Ark’ en anbefalelsesværdig metalcore-plade.