Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Helt i skoven

Updated
InTheWoods_Cover

Det nye album fra In the Woods... er pæn, strømlinet progressiv metal og har absolut intet tilfælles med det, In the Woods... var engang og burde være blevet ved med at være.

Kunstner
Titel
Diversum
Dato
25-11-2022
Trackliste
1. The Coward's Way
2. Moments
3. We Sinful Converge
4. The Malevolent God
5. A Wonderful Crisis
6. Humanity
7. Master of None
8. Your Dark
Forfatter
Karakter
2

Hvornår mister et band så mange af deres medlemmer og så meget af deres identitet, at man begynder at kunne betvivle bandets ret til at kalde sig ved samme navn som hidtil?

Det spørgsmål stiller jeg mig selv under gennemlytningen af norske In the Woods...' tredje "gendannelsesalbum". Gendannelse er så meget sagt: Nordmændene blev gendannet med tre originalmedlemmer og en ny vokalist og guitarist i 2016 (hvor de gav en legendarisk ringe koncert på Metal Magic) og udgav et album, der havde en slags legitimitet uden at være spændende. Kort efter tog to af de tilbageværende medlemmer, guitaristen Christian Botteri og brormand og bassist Christopher Botteri, skrideren, og så var trommeslager Anders Kobro eneste tilbageværende originalmedlem. Efter "gendannelsesalbum" nr. 2 smuttede den nye sanger så, og han er nu erstattet af Bernt Fjellestad, som er en virkelig god sanger.

Det var rosen. Trommeslager Kobro har sikkert al mulig juridisk ret til bandnavnet, men spørgsmålet er, om han ikke af pli burde have kaldt sit band noget andet. Jeg mener, der kan vel næppe være penge i at hedde In the Woods...? Bandet udgav ellers med 'Omnio' et af 90'ernes bedste album overhovedet, og de omgivende 'Heart of the Ages' og 'Strange in Stereo' er også virkelig gode, og hold da helt kæft, hvor jeg elsker In the Woods... for de plader.

Men det her nye In the Woods... er bare ikke In the Woods.... Det er et band, som kalder sig et andet bands navn, og det er ikke ret kønt. Stilen er en pæn, poleret, strømlinet progressiv metal, glat og uden højdepunkter, og det er alt det, det oprindelige In the Woods... ikke var. De var rasende egensindige, deres numre rummede overraskelser og fór ofte vild og kom ud på eventyr, og de var fulde af massive højdepunkter og drama. Teksterne var poetiske og særegne, magiske, og duetterne mellem den fabelagtige og egenartede vokalist Jan Kenneth Transeth og Synne Larsen var himmelstræbende smukke.

'Diversum' rummer tekstlinjer som "It's another night in front of brainless entertainment/ Beautiful people with beautiful problems turning ugly", let forglemmelige vokalmelodier og få overraskelser eller bare momenter, der kan holde lytterens interesse. Glansløst og meget lidt magisk. Der er lidt klassisk In the Woods...-riffing på åbneren 'The Coward's Way' (handler den mon om ikke at turde få sig et nyt bandnavn, men lukrere på fortiden?), et godt omkvæd på 'A Wonderful Crisis', og ellers lyder det som et opkog af nyere Enslaveds og Green Carnations mere lunkne momenter.

Det er kompetent nok og kan ikke gøre nogen, der ikke har følelser for bandnavnet, vrede. Har man følelser for det rigtige In the Woods..., kan man til gengæld sagtens være vred, for det her er virkelig alt det modsatte af, hvad In the Woods... stod for.