Lang vej igen
Populær
Solide introer forstyrres af diffus sangopbygning og en usikker ren vokal, der lægger sig tæt op ad den, som Volbeats Michael Poulsen har patent på
2. Against The Hollow
3. Ashes
4. Buried
Against The Hollow har en ambition om at banke sig fast som en milepæl i metalhistorien, og selvom håb og drømme kan være en umanerligt stærk drivkraft, er det relevant at sætte barren lidt lavere, indtil lyd og materiale er på plads.
‘Through Tragedy’ åbner positivt med ‘Blazing Eyes’, der i tredive episke sekunder sparker døren ind til det gode ved metal: Pumpende og skarpe guitarriffs over en brutal vokal. Så sker der det højst upassende, at Michael Poulsens imaginære lillebror bryder ind og “høwdi-høwdi’er” sig igennem lydmuren, i hvad der må være omkvædet. Downtempo-stykket kunne have fungeret, hvis den enerverende vokal var sikker over de mere simple og melodiske riffs, hvis tristesse udmærket matcher introen, men det ender med at blive for usammenhængende, og overgangene sidder ikke i skabet, så nummeret løber fra Against The Hollow på flere måder.
Bedre helhed
Nummeret ‘Against The Hollow’ har en anden samling og styrke over sig. Helte-riffet er på plads og tegner sig som bandets kendingsmelodi, grundet titlen og den let genkendelige melodi. Skrigeriet har charme og signatur på den absolut positive måde, og den rene vokal er tæt på at give mening i omkvædet. Hvis korstemmer fortsat skal være en prioritet hos Against The Hollow skal der arbejdes med at variere dem, så de ikke ligger for tæt op ad lead-melodien. Det ville være et særdeles godt træk her.
‘Ashes’ lægger ud med en puls tydeligvis inspireret af Red Warzsawa på en sløj tirsdag i øvelokalet (hvilket selvfølgelig betyder Red Warszawa, når de er bedst). Omkvædet har en stærk melodi, hvor backing-vokalen næsten virker som den skal, men nok fordi den her har taget form af growl.
Som punktum er ‘Buried’ en eftertænksom og melodisk epilog med en lang instrumental intro, der åbner nummeret godt, og det er den mest sammenhængende skæring på ep’en med både ren guitar, distortion og buldrende trommer. Alt ånder fred indtil den rene vokal to minutter inde i sangen igen skærer usikkert igennem riffene som en sløv kniv. Guitarsoloen er vel leveret, og det er noget, de godt kan arbejde mere med, hvis de fortsat ikke ønsker den brutale død, men gerne vil klippe musikken op med blødere elementer.
Nyt album på vej
Generelt: Find dét udtryk, der gør Against The Hollow til et genkendeligt band. Kortlæg hvad der virker og byg målrettet videre på dét. Især er skrigesektionerne interessante og den tunge distortede guitar et stabilt, bærende omdrejningspunkt, der kunne prioriteres højere, mens Thomas Madsen, der bag trommerne er Against The Hollows stærkeste kort, blot skal blive ved med at spille indlevende og hårdt.
Ifølge et interview på heavymetal.dk er det næste projekt et fuldlængdealbum, under indspilning allerede nu, eksekveret af Jacob Hansen. I den forbindelse er der mange positive ting at bygge videre på, og forhåbentlig har Against The Hollow i den mellemliggende periode fået skåret ind til benet, samlet lyden og fået styr på den rene vokal eller skåret den væk. Men der er godt nyt i vente ifølge interviewet, hvor Alexander Rahbek (guitar og backing-vokal) udtaler: “Vi er blevet meget bedre til balancen, og det kommer man klart også til at kunne høre på vores kommende plade ‘Absence of Light’. [...] Lasse, vores forsanger, har udviklet sig meget, så hans growl er blevet virkelig ondt, og han kan endda ramme en Dani Filth-agtig high pitch med sit scream. Kan sige, at der kommer meget scream på.”
Hvis det er opskriften følger vi gerne op senere på året! Klø på.