Last Mile Records går den ekstra mil

Metallens sære fætter har fået nyt dansk label. Et selskab bygget på stærke kompetencer, et solidt netværk og fars urokkelige kærlighed. Funderet i sydens metalmekka, Næstved, blander Jimmy Nielsen og Last Mile Records sig i kampen om de danske ‘core-darlings. 

“Et nyt dansk pladeselskab har set dagens lys. Der fokuseres knivskarpt på alt godt fra metalmusikkens verden der rimer på core. Deathcore, Metalcore Hardcore er nogle af de genrer som Last Mile Records satser på”.

Sådan lød det, da det nye danske pladeselskab blev annonceret i midten af oktober. En spændende udmelding, især når man tager størrelsen på den danske ‘core-scene i betragtning, såvel som allerede eksisterende selskaber med samme fokus. Danmark er en last-mover, når det kommer til de nævnte genrer. Grindcoren har godt nok sin plads, men selvom hardcoren har haft gode kår og endda fået sig et nationalt samlingspunkt i form af Fredericia, er metalcore og deathcore stadig mindre udbredt i det danske land.

Så hvordan får man den fuldstændigt vanvittige ide at satse på de genrer?

Jimmy Nielsen er mand bag det nye selskab. En erfaren herre, der har gjort sig hos Target i flere år og ved hvordan branchen fungerer. Hertil har han været medplanlægger af Næstved Metalfest og det er netop i den sammenhæng, at ideen er opstået. I kølvandet på et utal af diskussioner med Target-boss Michael H. Andersen angående hvilke bands, der skulle bookes.

– Efter Michael og jeg havde haft adskillige drøftelser om bookinger, der nemt kunne have udviklet sig til husspektakler, hvis vi ikke begge havde ofret os lidt. Michael kan godt lide det lidt mere gammeldags død og heavy, mens jeg vil melodier og breakdowns.

Næstved Metalfestival 2019 blev en succes, og da Nielsen og Andersen skulle til at finde bands til 2020-udgaven, startede uenighederne forfra. Jimmy Nielsen forklarer, at det var her Michael Andersen rigtig forstod Nielsens passion, og foreslog ham at starte sit eget pladeselskab.

– Først tænkte jeg bare det var en joke, men Michael insisterede og tilbød at hjælpe med gode råd og sådan. Jeg har tidligere været selvstændig, men jeg skulle lige bruge et par dage på at vurdere om jeg havde mod på at springe ud på dybt vand i musikindustrien.

Jimmy Nielsens tøven handlede om at gøre det rigtigt. I musikindustrien er det ikke sjældent set, at pladeselskaber lover og lover, men lader det hele falde til jorden, og efterlader bands og spillesteder med fletningerne i postkassen.

– Jeg vil præstere 120%, uanset hvad jeg laver. Det skal være ordentligt og retfærdigt, forklarer Nielsen, og fortsætter

– Michael og jeg snakkede en del en om hvordan det skulle tage form, og for mig var det vigtigt at selskabet skulle være fokuseret og klart i sin profil. Jeg kom ind i metal som så mange andre, med Metallica og Pantera og alt det der, men det er sgu sjældent de gamle plader snurrer.

– Det skal være nyt! Og jeg synes at deathcore, metalcore og moderne hardcore er alt det jeg godt kunne lide dengang, bare med energiske brutale vokaler, tonstunge breakdowns og den frygtløse kombination af melodi og tunghed, som sender gåsehud ned af nakken.

Der er ikke nogen tvivl om, at Jimmy Nielsen ved hvad han taler om. Gennem mere end 20 år har han spillet i forskellige bands, givet den som PR-konsulent og grafiker for disse og arrangeret koncerter og events.
Jimmy Nielsen er altså garvet, og pladeselskabet er det seneste udtryk for skabertrangen.

Core! Huh, What is it good for?
‘Core-genrerne er metallens sære fætre, og bliver ofte behandlet som sådan i scenen. Og alligevel står Jimmy Nielsen og er klar til at sparke et pladeselskab, der udelukkende fokuserer på dem i gang. Vi blev nødt til at få ham til at tage temperaturen på den danske scene. Er der i virkeligheden noget at komme efter?  

– Det er klart nok, den er lidt underrepræsenteret i forhold til de gamle travere. Men når nu det er lykkedes bands som Ghost Iris, Cabal og Lifesick at få noget opmærksomhed, så tror jeg det giver flere mod på at spille noget core, fremfor at hænge fast i den vanlige dødsmetalrille.

Nielsen uddyber:
– Flere og flere eksperimenterer også med lyden og skaber noget unikt; det gælder også i core-scenen. Temperaturen, som jeg måler den, er altså lun. Som den første forårssol på kinderne.

Den danske hardcorescene er da også i fuld vigør lige nu, også selvom Nielsen har set bagud for at finde navnet til det nye label. Det er naturligvis en reference til dansk hardcores svar på Don Corleone Jacob Bredahls projekt, der dog ikke har udgivet noget siden 2009.

Den tid er også gylden for Jimmy Nielsen. Det viser sig tydeligt, da vi spørger ind til hans drømmelineup som nyslået labelboss.

– Jamen for pokker, det band jeg allerhelst ville have i stalden, det var Rot Away, så den er allerede på plads. Men jeg bliver jo nødt til at nævne Whitechapel, Chelsea Grin, Obey the Brave, og måske også Parkway Drive, bare for at tjene lidt skillinger. Og Deftones, selvfølgelig. Min første rigtigt store kærlighed.

Nostalgien stikker også sin lange næse frem, når Nielsen vender blikket indenlands (og bliver bedt om at se bort fra sit eget metalcoreorkester, Murder Among Kings).

– Hvis jeg måtte drømme, så genopstod Raunchy på Last Mile Records, det ville være skønt. Der er masser af danske bands som jeg gerne ville have i stalden, men jeg kan sagtens glæde mig over, at andre udgiver dem. Det vigtigste er sgu, at Danmark leverer høj kvalitet. Og det synes jeg vi gør.

Nielsen kommer selv ind på det. De corebands, der findes udgiver plader på andre selskaber. Er der plads til et dedikeret selskab, til en niche i en nichegenre? Og hvorfor skulle de nye lige vælge Last Mile Records, når der findes mere erfarne alternativer?

– Altså, Last Mile Records samarbejder med Target, der et af landets største labels, så der er et solidt bagland med i købet. Jeg starter altså ikke helt fra bunden, men kan bruge energi de bands jeg signer, så vi sammen kan finde ud af hvilken vej vi skal gå. Alt det med tryk, distribution og PR er allerede på plads, så jeg kan fokusere på “less is more” og bare arbejde med kunstnere og musik. Så kan vi arbejde på at blive Danmarks vigtigste corelabel på længere sigt.

Jimmy Nielsen fortsætter energisk og uddyber, at der er mere end bare en god aftale i posen.
– Det vigtigste er, at eventuelle signinger vælger Last Mile Records på grund af de værdier vi repræsenterer. Det handler om nærvær, engagement og oprigtig interesse i dem.
Dem der kommer hos mig, kommer fordi de tror på projektet, stoler på mig og mine evner og vil være med til at skabe noget nyt. Hvis jeg signer et band, er det fordi jeg tror på dem. Og hvis de skal være hos mig, er det fordi de tror på mig.

I forvejen udgiver Target noget core, og Prime Collective har nærmest støvsuget markedet for alt, der bare rimer på det. Hvordan har Last Mile tænkt sig at konkurrere med det?
– Der er masser af steder at gå hen i Danmark. Det er ligesom når du vil have noget at spise. Du kan både tage på McDonalds, Burger King, din lokale pølsevogn eller pizzeria, buffeten på Bøf & Bowl eller på NOMA – uden derved at skulle kunne komme ind på hvem, der er hvem.

– Men når du vælter bagstiv hjem til mor og far søndag aften, så er det far, der laver dig den mad du elsker. Uanset om det er leverpostej med remo, eller nyopgravede kartofler fra mors køkkenhave. Din far ved hvad du vil have, og laver det med kærlighed. Og dét er hvad jeg vil være med Last Mile Records. Mor og fars mad. Jeg er vant til at arbejde med udsatte unge, hjemløse eller alkoholikere, og jeg passer på dem alle sammen. Det kan mine bands også forvente.
Masser af kærlighed.

Næstved - Danish for metalcore
Som det vist fremgik, da vi anmeldte Alterfacts debut 'Cloud 9' for ikke så forfærdelig længe siden, er Næstved ikke det hippeste sted, nærmest uanset hvad det handler om. Det er i hvert fald fordommen.
Hvordan fanden kan man følge med i andet end Alterfact, Grøn Koncert og måske Næstved Metalfest, når man sidder midt i Næveren?

Jimmy Nielsen svarer, med glimt i øjet,
– Ha, Næstved er det nye sort! Her sker sgu rigeligt, og byen er fyldt med energiske ja-hatte, der elsker at skabe. Vi har måske landets bedst fungerende ungdomsskole og ungdomshus, og det er der kommet en perlerække af kreative typer ud af.

Nielsen remser op og nævner blandt andet filminstruktøren Tobias Lindholm, Theis Thorup, der er fast lydmand for Nik & Jay, og den prominente grafittikunstner CMP, der har sat gang i en global strøm af kunstnere, der sætter kulør på byens gavle.

– Der er også masser af metal at komme efter. Withering Surface og Cyanotic er begge herfra, Morthen Toft fra Raunchy og Hatesphere bor her også, og Rasmus Schmidt fra Myrkur og Illdisposed kommer fra byen. Hehe, og så har Michael Poulsen lige købt en kæmpe villa, med udsigt over både fjord og mark hernede.

Så selvom Næstved Metalfest 2020 kiksede, blandt andet fordi spillestedet ikke kunne indfri aftalerne og indhente tilladelser i coronatid, er der rigeligt at komme efter på Sydsjælland, hvis man spørger Jimmy Nielsen.

– Man behøver ikke stå på Beta og Stengade og hvad de nu hedder, for at følge med i hvad der foregår. Og jeg håber at vi får sparket endnu mere gang i øvelokalerne, både med festivalen og nu med pladeselskabet. Lige nu er det kun Alterfact, Cauterizer og mig selv i Murder Among Kings, der eksporterer tunghed fra byen, men det håber jeg på kan ændre sig og Næstved kan blive sydens metalmekka.

Råddenskab skaber blomster
Vi talte også kort med Last Mile Records’ første trofæ, det Københavnske hardcoreband Rot Away. Vi var jo interesseret i at få et andet bud på hvorfor man vælger Jimmy Nielsens nye lilleputlabel, når der er flere andre alternativer.

– Jimmy har fra start udvist stort engagement omkring bandet og vi synes det er spændende at være med til at skabe vores eget på en nyopstartet label. Jimmy kender gamet, og det er ham, der har gjort det muligt at få trykt vores udgivelse på vinyl.

Bassist Ole Palm Schwartz uddyber,
– Vi har fra start ønsket at gøre tingene på vores egen måde, og selv vælge hvem vi arbejder sammen med. Det skal være sjovt hele vejen igennem, og det må ikke blive for tungt økonomisk. Det er ikke noget vi regner med at kunne tjene penge på, det her, så det skal sgu være lysten, der driver værket.

– Vi har alle sammen været på andre labels før, og ikke et ondt ord om for eksempel Prime Collective, der har gjort enormt meget for den danske metalscene, men vi har bare lyst til at gøre vores eget. Det er oplagt at arbejde sammen med Last Mile Records, og være med til at forme noget nyt.

Det bliver spændende at se, om Last Mile Records kan vippe de gamle af pinden, og blive danmarks største core label. Hvem ved, måske tager vi alle sammen på hajj til sydens metalmekka om tyve år?
Ambitionsniveauet hos Last Mile Records og Jimmy Nielsen er i hvert fald tårnhøjt.