Nyskabende genbrug
Populær
Bigelf har muligvis ikke opfundet den dybe rocktallerken, men det lyder alligevel sådan.
Blackball (7:02)
Money, It’s Pure Evil (3:18)
The Evils Of Rock & Roll (6:37)
No Parachute (3:43)
The Game (5:11)
Superstar (3:46)
Race With Time (4:28)
Hydra (6:23)
Counting Sheep (11:20)
Hvis man ikke kender Bigelf i forvejen, kan navnet godt forvirre en del. Således var denne anmelder i flere år overbevist om, at det var tale om tysk powermetal med Ringenes Herre-tekster.
Men lad det bare blive slået fast med det samme – sådan forholder det sig ikke. Men det får selvfølgelig et andet spørgsmål til at trænge sig på: nemlig hvad helvede er det så?
Og ja, kort kan det ikke beskrives. Men måske skal man forestille sig Pink Floyd møder The Beatles, men med Hammond-orgel, teatralske tiltag i retning af Queen og Muse, og så en meget autentisk halvfjerdserheavyrock/syrerock- lyd.
Man kan også beskrive det som fantastisk, og det vælger denne anmelder, samtidigt med at han slår sig i hovedet for aldrig nogensinde mere at dømme et band på navnet.
Bigelf er vanvittigt melodiske, når de ønsker at være det. Det er både storladent, catchy og grusomt fængende harmonier, hvad enten det drejer sig om vokalen, guitarsoloer eller orgel og keyboard. Hør bare ’Blackball’ eller balladen ’Money, It’s Pure Evil’. På den anden side er det også syret, stenet og tungt på den grumsede halvfjerdsermåde i numre som ’Gravest Show On Earth’ eller ’The Evils Of Rock & Roll’ - Guitarriffs af den groovy sløve slags, der giver sig tid til at bygge op, eller som pisker derud, med en energisk og tight trommeslager, en meget sikker hånd på samtlige tangenter, og endda brug af saxofon!
Kvartetten, hvis nyeste album er det fjerde i rækken, er på ingen måde nyskabende. Alle deres virkemidler er hørt før, og inspirationskilder er meget tydelige. Alligevel formår Bigelf at lyde først og fremmest som sig selv. Der er hverken tale om kopiering eller plagiat, men om et djævelsk dygtigt band, der muligvis har rødder som strækker langt tilbage i rockhistorien, men som også skriver fænomenale numre og spiller dem mere end overbevisende