Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Svulstige og oplagte

Populær
Updated
Svulstige og oplagte

Blackie Lawless og kumpaner er på det femtende album under W.A.S.P.-navnet i overlegen topform.

Kunstner
Titel
Golgatha
Dato
02-10-2015
Trackliste
1. Scream
2. Last Runaway
3. Shotgun
4. Miss You
5. Fallen Under
6. Slaves of the New World Order
7. Eyes of My Maker
8. Hero of the World
9. Golgotha
Forfatter
Karakter
4

I sidste uge besøgte Blackie Lawless og W.A.S.P. Malmø med en besætning, han har holdt fast i gennem snart ni år. Det blev til en koncert, som vi her på sitet gav en fin karakter og ditto ord med på vejen. ’Golgatha’, det femtende album fra den gamle chokrocker, kan kun forstærke indtrykket af en veloplagt Lawless i topform.

’Scream’ og ’Last Runway’ er fine eksempler på, at alderen ikke forhindrer Lawless i et virke energisk og rå, men også umådeligt velsyngende. Hvor han tidligere virkede vred, er han måske blevet en anelse mere svulstig og storladen både i vokal og i måden at skrive melodier på, men det er stadig med stor indlevelse og maskulinitet, at han bruger sin stemme.

Ved siden af at skrive de umiddelbare og påtrængende rocknumre, som de to fornævnte og i høj grad også ’Shotgun’ hører ind under, brillerer Lawless dog lige så meget i et storladent nummer som ’Slaves of the New World’ eller titelsangen, hvor han giver sig rigeligt med tid til at komme i bund. Med Doug Blair på leadguitar har han også fået sig en instrumental partner, der formår at komplementere ham i flotte soloer – både af den klassisk hard rockede stil, men også næsten David Gilmourske fraser med masser af feeling og tone. Hvilket i øvrigt også er medvirkende til, at selv balladerne får masser af snert og nerve, når Lawless skruer lidt ned for energien.

’Golgatha’ er uden det store singlehit (hvilket også er irrelevant for en hard rock-album i 2015), men svage eller bare middelmådige sange er der ingen af. Den nu Kristus-omvendte Lawless er muligvis ikke skræmmende og moralsk farlig som i firserne, men han har stadig meget på hjerte og har på ingen måde mistet evnen til at skrive vedkommende og melodisk rockmusik.