Selvbevidst naivitet med mørk kant
Svenske Tyrann føjer gotisk melankoli og mere kompleksitet til deres 80'er-fetichistiske retro-metal/hard rock.
Tyrann Forever
Demonomania
Bathory I
Kom Armageddon
Natten Då De Döda Lever
Allt Ska Brinna
Bathory II
Jeg var endog meget begejstret for Tyranns koncert på Metal Magic i 2024, men ikke uden en vis iboende skepsis: Svenskerne – der består af medlemmer fra bl.a. Enforcer og Tribulation – har ofte et lidt vel poppet og strømlinet udtryk med singalong-passager ledsaget af stortrommer. Det giver til tider et AOR/hard rock-præget udtryk, der er lige ferskt nok for mig, og som på enkelte numre kan fremstå for simplificeret, som fx på åbningsnummeret på nærværende album, 'Born for Hell'.
De har også et nærmest parodisk forhold til metalliske slogans (ofte sunget på svensk) i tekstuniverset, og den slags kan let kamme over og virke som utidig ironi midt i kærlighedserklæringerne.
Tyranns basis er stadig den samme: en klassisk metal med hard rock-tendenser, der vil mime den klassiske 80'er-metals tidlige år med en forholdsvis pæn produktion og ukuelig naivitet. Det er meget medrivende, især live, men det kan også give en bismag af konceptband. Men på 'Tyrann Forever' er det, som om Tyrann er blevet et mere seriøst projekt og et hak mørkere og mere rå i udtrykket.
Mørk variation
Albummet er med sine 29 minutter og 24 sekunder svenskernes længste (!), men som spilletiden også antyder, går Tyrann som altid lige til sagen. Tydeligst er det mere rå i den Venom-agtige og doomy 'Demonomania', der har ægte metallisk mørke og pondus, selvom produktionsæstetikken ikke matcher briternes velmagtsdage. 'Kom Armageddon' har et næsten black metallisk riff midtvejs i sangen, der ellers gør sig i et punket drive. Og afslutningsnummeret 'Bathory II' (der er også en 'Bathory I' på albummet) åbner med en melankolsk passage, før det udvikler sig til et lille episk storvæk a la tidlig Iron Maiden.
Andre steder, som på 'Alt skal brinna' og 'Tyrann Forever' (med skamløst kitschede 80'er-keyboards) er der et gothrocket drive, der minder en om, at Tyrann tæller i alt tre nuværende eller tidligere medlemmer af Tribulation.
Selvom Tyrann bestemt er dygtige inden for deres basisstil, er det disse små variationer af grundopskriften, der for alvor løfter 'Tyrann Forever' op der, hvor de er mere end bare sjov og ballade og medrivende sangskrivning. Det klæder dem, at den meget selvbevidste naivitet balanceres med en mørkere kant.