Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fornem jubilæumsudgivelse

Populær
Updated
Fornem jubilæumsudgivelse

Det engelske veteran-heavy-rock-band Uriah Heep har netop udgivet deres 25. studiealbum. Det er de sluppet forbløffende godt fra.

Kunstner
Titel
Livivng The Dream
Dato
14-09-2018
Trackliste
01. Grazed By Heaven
02. Living The Dream
03. Take Away My Soul
04. Knocking At My Door
05. Rocks In The Road
06. Waters Flowin'
07. It's All Been Said
08. Goodbye To Innocence
09. Falling Under Your Spell
10. Dreams Of Yesteryear
Karakter
5

Næste år er det utrolige 49 år siden, at Uriah Heep udgav det første album '…Very ’Eavy, …Very ’Umble'. I begyndelsen af ’70’erne var bandet sammen med Led Zeppelin, Black Sabbath og Deep Purple et af de fire store britiske bands, som var med til at starte heavy rock-bølgen – eller betonrocken, som man kaldte det i Danmark – som efterhånden udviklede sig til alle de forskellige metal genrer, som vi kender i dag. Uriah Heep blev her i landet aldrig så kendt som de andre tre bands, men i Norge, Finland, Tyskland og Østeuropa var og er bandet anerkendt på lige fod med dem. Uriah Heep havde det svært i 80’erne og 90’erne med en række albums, der ikke matchede de tidlige udgivelser. Men med bandets 22. album ’Wake the Sleeper’ fra 2008, kom der igen styr på sangskrivningen, og det er bestemt også tilfældet på det nye album. Ganske vist er det kun guitarist Mick Box, der er tilbage som oprindeligt medlem, men både sanger Bernie Shaw og keyboardspiller Phil Lanzon har været med i bandet igennem de seneste 32 år.

Bedre sange denne gang
'Living The Dream' lægger hårdt ud med 'Grazed by Heaven', der er skrevet af nyest tilkomne medlem, bassisten Davey Rimmer, der erstattede den mangeårige bassist Trevor Bolder, der døde i 2013. Teksten er skrevet af Jeff Scott Soto (Sons of Apollo, eks-Yngwie Malmsteen's Rising Force m.fl.). Selv om det er den nye på holdet, der har skrevet sangen, har den en umiskendelig Heep-sound. Melodiøs hard rock, stort omkvæd, dominerende keyboards og fine soli fra henholdsvis Box og Lazon.

">

Især sammenspillet mellem guitar og keyboards er dominerende og overbevisende på 'Living The Dream'. Uriah Heep har på denne udgivelse fået indarbejdet en lang række instrumentale stykker, der hæver sangene fra det traditionelle melodiske hard rock til hard rock med progressive indslag. Selv på andet videoudspil, 'Take Away My Soul', som nok er en af de svageste sange på albummet, bliver der leveret en forrygende finale, hvor den lettilgængelige hard rocker bliver løftet gevaldigt af fine soli.

&list=RDj9S_s2NiEQo&start_radio=1#t=0 ">  

Bedre er dog sange som eksempelvis 'Knocking at My Door', hvor der indlægges et pludselig rytmeskift, der giver plads til et stille prog rock-samarbejde mellem bas og keyboard.

Albummets længste sang, 'Rocks in the Road', er samtidig albummets højdepunkt. Sangen starter igen ret traditionelt, men udvikler sig med mange temposkift og instrumentale stykker til et hard- og prog rock-inferno.

Glemmes skal heller ikke den seks minutter lange 'It’s All Been Said' der indledes med et typisk Uriah Heep-riff, som kunne have været at finde på et af bandets første tre albums fra begyndelsen af '70’erne, hvorefter tempoet sættes helt ned i verset for igen at blive sat op i omkvæd og solostykker. Det er lang tid siden, at Uriah Heep har udvist en sådan grad af variation og progressive rock-tendenser.

Endelig skal også nævnes albummets næstsidste sang 'Falling Under Your Spell'. Det er en stormende 70’er-hardrocker i stil med bandets måske mest kendte sang 'Easy Livin'' fra albummet 'Demons and Wizards' fra 1972. 'Falling Under Your Spell' kunne sagtens have gjort sig på et af bandets albums tilbage i storhedstiden.

Måske bedste album siden halvfjerdserne
Det er ofte skrevet, at 'Wake The Sleeper' fra 2008 var bandets bedste album siden ’70’erne. Baseret på de første gennemlytninger, kan det meget vel tænkes, at 'Living The Dream' overtrumfer den.

Albummet er bedre produceret med tilkomsten af produceren Jay Ruston, der også har været inde over produktion af blandt andre Anthrax, Europe, Black Star Riders og The Winery Dogs. Samtidig er sangene bedre, mere konsistente og mere idérige. Og ikke mindst er samspillet i bandet og vokalen ganske forrygende. Det er faktisk forbløffende, at bandet så sent i karrieren kommer op med et album af en sådan kvalitet.

Hvis det måtte blive Uriah Heeps sidste album, hvilket vel må forekomme sandsynligt, da Mick Box har rundet 71 år, er det bestemt en værdig afslutning på en lang karriere. Uriah Heep drager nu på verdensturné med først stop på Færøerne.

Bandet giver to koncerter i Danmark på henholdsvis Train i Aarhus og Viften i Rødovre i november. Sidstnævnte koncert er allerede udsolgt.