10 hurtige – Søren Crawack
De danske horrorpunks Archangel barsler med debutalbum og har en ny single ude. Vi har stillet sanger Søren Crawack 10 hurtige spørgsmål.
Archangel, som delvist udspringer af thrashbandet Impalers sender debutalbummet 'Total Dark Sublime' ud på det italienske label Scarlet Records den 20. oktober. Forvent hårdtslående horrorpunk med forførende melodier, og hvor inspirationen til denne kombination stammer fra, er noget af det, Søren taler om her nedenunder, hvor du også kan høre singlen 'The New God'.
Hvad er dit første minde om heavy metal?
Det tidligste, jeg kan erindre, er gennem min far, som ofte dyrkede de helt store leadguitarspillere, særligt Yngwie Malmsteen. Jeg var ikke synderligt imponeret på det tidspunkt, men jeg begyndte at få øjnene op for genren, da jeg i 13-14 års-alderen får stukket ‘Sin-Decade’ og ‘Facing the Animal’ med henholdsvis Pretty Maids og Malmsteen i hånden. Min fascination går ikke lynende hurtigt herfra, men jeg er bestemt interesseret i mere og begynder så først og fremmest at låne CD’er på biblioteket med Black Sabbath og Iron Maiden og alle de andre store. Det er dog først, da jeg opdager thrash metal langt senere, at krogen for alvor sidder sikkert og fast i mundvigen på mig.
Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Det er lidt sjovt, for jeg deler faktisk favoritband med jeres chefredaktør. Bandet er selvfølgelig Manowar, og jeg synes helt uironisk, det er et fantastisk band. Deres diskografi er intet mindre end en hitparade, og skulle man lave en hitopsamling, jamen så bliver den meget, meget lang. Jeg knuselsker alt til og med 'Gods of War'-pladen. Genindspilningspladerne, 'Lords of Steel' og så det helt nye tåler jeg dog alligevel ikke.
På en meget tæt andenplads finder man Judas Priest, som kun marginalt bliver overhalet af kongerne.
Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Det skal selvfølgelig være Glenn Danzig. Jeg ville elske at diskutere horrorfilm, hans bogsamling og de gamle Misfits/Samhain-dage, blandt andet deres fejlslagne englandsturne, og hvorfor Arthur Googy ikke måtte få mere end én cheeseburger på McDonald’s. Den mand er genial og siger og gør konstant nogle geniale ting. En trendsætter, hit-sangsmed og ufrivilligt memeguld i én og samme person.
Hvad er dine fem yndlingsplader?
Nemt. Det er:
1. Michael Jackson - Bad (1987)
2. Artillery - By Inheritance (1990)
3. Black Sabbath - Headless Cross (1989)
4. Judas Priest - Painkiller (1990)
5. Metallica - Master Of Puppets (1986)
Som runner-up ligger både Danzig, Toto, Pretty Maids og danske Night Fever og lurer.
Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
I 2018 tog jeg og en makker til New York for at se The Misfits spille med deres originale besætning på deres hjemegn New Jersey for første gang i 34 år (plus Dave Lombardo på trommer, ikke mindst). Det var en chance, vi ikke kunne misse, og det skuffede bestemt heller ikke. Igennem Facebookgrupperne Keep On Danzig og 7th House var vi inviteret til flere mere eller mindre officielle pre-parties, dyrkede alting Misfits, hang ud med Devilman og Steve Zing og så legenderne spille 30 af deres største sange. Dagen efter var vi til signing-session med guitaristen Doyle, og så tog vi rundt i Lodi og så deres barndomshjem, high schools, faste pizza-restaurant osv, osv. Fantastisk lille hyggeweekend og noget, der satte et kæmpe præg på den musik, der skulle blive til det, jeg laver i Archangel i dag.
Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Spotify, en lille smule YouTube og så ellers word-of-mouth. Jeg har luret, hvem derude, der har fingeren på pulsen, men som også elsker det samme, som jeg gør. Så når der bliver tippet om en kommende koncert eller plade, jeg bør se eller høre, så gør jeg det, og det skuffer sjældent.
Hvilket band er din guilty pleasure?
Det er lidt noget pjat i det hele taget, synes jeg, men det nyeste skud på den stamme, hvis man absolut skal lege med, må vel være The Night Flight Orchestra. De skyder sig lynhurtigt op af ranglisten hos mig, og må snart være nået Totos stadie. Jeg er helt overbevist om, at hvis de var kommet ud i 80’erne, så havde de været et af verdens største bands.
Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Ikke rigtigt nogen, egentlig. Det er vist mere noget, man bekymrede sig om længere tilbage. Tværtimod siger alle altid, hvor søde heavy metal-fans er, og hvor pænt de opfører sig. Det er til gengæld næsten irriterende. Der er ikke meget farligt over heavy metal længere ... og det er vel både godt og skidt.
Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Som meget aktiv musiker igennem mange år har jeg jo haft utallige helt urimeligt fantastiske oplevelser både i Danmark og i udlandet. Det er heldigvis en gave, der bliver ved med at give – også selvom det tit kan være hårdt arbejde at være musiker i det hele taget.
Hvorfor er du heavyfan?
Fordi musikken bare er fucking fed. Det giver velvære, det er terapeutisk, det bringer vildskaben frem, det giver én ro, etc. Heavy metal kan det hele, og det tager én på rejser inden i en selv, på måder man ikke finder hos nogen andre musikgenrer – hvis man spørger mig.