Årsliste 2010 - Henrik Østergaard
PopulærDet var blandt andet Motorpsycho, The Sword, The Swans, Roky Erickson, Grinderman, Crippled Black Phoenix, Rising, Porcupine Tree og Gallows der gjorde musikåret 2010 noget ved for Henrik Østergaard.
Årets internationale albums:
MOTORPSYCHO: "Heavy Metal Fruit" - efter sidste års skuffende jubilæumsplade, "Child of the Future", var det fandemefuckeme dejligt at Trondheim-trioen atter tog sejlet mellem tænderne og skruede op for rockvirvaret.
SWANS: "MY FATHER WILL GUIDE ME UP A ROPE TO THE SKY" - fik taget min Swans-mødom med dette album, deres første i fjorten år. Allerede nu fornemmer jeg, det vil blive et livslangt forhold.
ELECTRIC WIZARD: "Black Masses" - det er fedt at selv de tungeste dopeheads rent faktisk vil udvikle sig. Jeg har endnu ikke hørt albummet nok, men better safe than sorry. Og jeg er (næsten) sikker på, at det ender med at være en selvskrevet titel på listen.
CRIPPLED BLACK PHOENIX: "I, Vigilante" - eks-Electric Wizard-medlemmet Justin Greaves i front. Pink Floyd møder Clint Mansell møder ny-episk-prog. Crippled Black Phonenix sætter en moderne standard for hvordan den progressive rock gøres relevant.
GRINDERMAN: "GRINDERMAN 2" - Nick Cave ér blevet bred i den forstand at han i dag sælger ufattelig mange plader. Det betyder ikke, han er blevet stueren, og den anden plade fra fisseslikkerne i Grinderman er rig på slibrig, fuldblods rock.
Boblere: ANATHEMA: "We're Here Because We're Here" - PAIN OF SALVATION: "Road Salt Pt. 1" - BLACK ANGELS: "Phosphene Dream" - HIGH ON FIRE: "Snakes for the Divine" - AMPLIFIER: "The Octopus".
Årets danske album:
Udkom der nogle bemærkelsesværdige...? Jeg har ikke hørt ret meget dansk i år.
Årest internationale hit:
" target="_blank">THE SWORD: "Lawless Lands" - deres bedste sang til dato. Blues-guitar og hammondorgel holder selv i et klassisk rock 'n' rollish stonerunivers. Trivett Wingo brillierer virkelig på trommerne her, og skal blive savnet i bandet.
Årets danske hit:
">RISING: "Legacy of Wolves" - der er knald på hér. Rising udvikler sig positivt og den fornyligt udgivet 7" lyder fantastisk.
Årets DVD:
PORCUPINE TREE: "Anesthetize" - formentlig årets nemmeste kategori at bestemme. Danske Lasse Hoile fangede Porcupine Tree over to velspillende dage i Tilburg og har både instrueret og redigeret en live-dvd af verdensklasseformat. Blu-ray-udgivelsen er formentlig en af de smukkeste live-dvd'er nogensinde, og giver æstetisk baghjul til alle.
Årets opsamling/bokssæt:
Det er ikke en opsamling, men
">THE OCEANS to-spils-udgivelse i 2010 med hhv. "Heliocentric" og "Anthropocentric" udgør ét imponerende bokssæt. Der er meget musik, og jeg ved sgu endnu ikke helt, om jeg kan lide det, men en imponerende boks er det bestemt.
Årets koncerter:
1. ZU, Huset, 27-05-2010 - undertegnedes debutkoncert på Huset, som var de perfekte rammer til en svedig, italiensk instrumental aften med maks energiudladning fra såvel band som publikum.
2. Saint Vitus, Loppen, 19-02-2010 - frontrow og i øjenhøjde med Wino Dave Chandler. Det bliver ikke meget bedre. Årets bajerkoncert!
3. Nissensenmondai, Loppen, 21-10-10 - John Stanier har fundet sin overkvinde. Denne japanske kvindetrio leverede årest mest fysiske koncertoplevelse. Kroppen kunne bogstaveligt talt ikke stå stille.
4. Circle, Roskilde Festival, Pavilion, 02-07-10 - finnerne leverede årets mest alsidige koncert. Iron Maiden møder kraut møder rockende free jazz i ét eklektisk højdepunkt.
" target="_blank">5. Gallows, Roskilde Festival, Odeon 03-07-10 - britiske Gallows sparkede gang i en nedslidt krop kl. lort om natten. Circle- og moshpits en masse og den menneskelige pyramide er det sjoveste, undertegnede har oplevet til en koncert på Roskilde. Af dem alle står dén koncert sikkert bedst i hukommelsen fra 2010.
Årets genfundne klassiskere:
CANDLEMASS: "Epicus Doomicus Metallicus".
SOUNDGARDEN: "Louder Than Love".
GOATSNAKE: "1".
CATHEDRAL: "The Garden of Unearthly Delights".
DANZIG: "Danzig" + "Danzig II - Lucifuge".
Årest internationale navn:
" target="_blank">SCOTT "WINO" WEINRICH - fordi han fandeme bare brænder for musikken. Først på året leverede han en af årets bedste koncerter sammen med Saint Vitus, senere på året udgav han en dejlig solo-plade, "Adrift", som han blandt andet besøgte Loppen med sammen med også sit nye band Premonition. Og næste år besøger han så Roadburn sammen med gutterne i Shrinebuilder. Wino = oplevelse på oplevelse.
Årets nye internationale navn:
Hmmmm...?
Årets nye danske navn:
You tell me...?
Årets comeback:
ROKY ERICKSON gav muligvis en af årest mest skuffende koncerter i Store Vega for et par uger siden. Hans første album i fjorten år, "True Love Cast Out All Evil", står dog stadig som et af årets bedre. Roky er en helt. Længere er den ikke.
Største ønske for 2011:
Ingen særlige ønsker. Tager det som det kommer. Men det kunne ikke være ringe, hvis man fik lov til at opleve
" target="_blank">SOUNDGARDEN. Hvorfor? Se selv her:
Det glæder jeg mig mest til i 2011:
ROADBURN skal besøges for første gang. Og jeg glæder mig også til COLOUR HAZE på Stengade til februar.