Årsliste 2016 - Christian Beyer
Populær2016 bød på mange spændende toner fra både nye såvel som fra velkendte artister på både den danske og internationale scene. Flere af rock- og metalscenens sværvægtere var på banen med nye udgivelser, og et par stykker af dem gik hele vejen og leverede virkelig varen i år.
Årets danske album:
1. Denner/Shermann: 'Masters of Evil' - Ovenpå en yderst solid ep udkom der endelig et helt studiealbum fra den legendariske guitarduo - og sikke en form og klasse, bandet viser på samtlige pladens otte numre. Når Denner og Shermann spiller over for hinanden, opstår der en tiltrængt og meget ren form for metal, som man vel kan kalde for klassisk dansk heavy metal. Trods virkeligt mange gennemlytninger dukker der stadig nye lag og dimensioner frem på de to riff-kongers bedste album siden de gyldne Mercyful Fate-dage.
2. Rising: 'Oceans Into Their Graves' - På bandets trejde udspil har Rising fundet ind til et mere melodisk udtryk, noget, der har ligget og luret under overfladen på de to forrige album, uden at det kom rigtigt frem. Denne udvikling har resulteret i et langtidsholdbart album i høj international klasse, som flere af genrens mastodonter ikke har kunnet matche i mange år.
3. Pretty Maids: 'Kingmaker' - Solidt og gennemført udspil fra de danske oldboys - Pretty Maids virker til tider en smule tungere og mørkere på "Kingmaker", end de har været på de sidste par plader, men stadig med et melodisk overskud. Og det klæder dem.
4. Defecto: 'Excluded' - Ambitiøs og vanvittigt velspillet progressiv heavy metal, som sjældent er set så vellykket fra et dansk band. Bandets riff, omkvæd og instrumentering bør skubbe dem det det sidste stykke op i den absolutte elite i Danmark.
5. Halshug: 'Sort Sind' - Ægte og upoleret dansksproget hardcore/crust punk, der efterlader lytteren med knyttet næve og forstærkeren på 11. Råt og kompromisløst!
Årets internationale album:
1. Metallica: 'Hardwired... To Self-Destruct' - "Less is more" er måske den sætning, der er brugt allermest i forbindelse med dette nye album, men giver du både tid og plads til hele albummet, så gemmer der sig et gennemført og massivt album fra Metallica. 'Hardwired...' indeholder elementer fra alle bandets bedste perioder, som har været savnet hos Metallica i mange år.
2. Testament: 'Brotherhood of the Snake' - Testament holder så vanvittigt højt niveau på 'Brotherhood of the Snake'. Dette nye album er en perfekt thrash-basker med en naturlig variation mellem både de hidsige, de tunge og de episke elementer.
3. Like Rats: 'II' - Amerikanske Like Rats mixer den perfekte molotovcocktail af death metal, crust og hardcore. Tænk Obituary, Entombed, Celtic Frost og Nails. Brutal og stærkt vanedannende energi!
4. Megadeth: 'Dystopia' - Efter et par middelmådige udspil har Dave Mustaine strammet bandet og guitaren op og fundet overskuddet og melodien frem igen. Megadeths skarpeste udspil siden den solide "The System Has Failed" fra 2004.
5. Bombus: 'Repeat Until Death' - Svensk stonerrock tilsat storladen stadionrock, med melodi og riff i fokus. Bombus rammer endelig plet på dette 3. album.
Årets internationale hit:
Oranssi Pazuzu: 'Lahja' - 'Lahja' er et iskoldt musikalsk kvælertag der klemmer om struben længe efter, at sangen er slut. Siden jeg hørte dette nummer første gang, har jeg ikke kunnet drive ud af mine playlister i 2016.
Årets danske hit:
Kellermensch: 'Bad Sign' - Kellermensch formår at blande det mørke, det skramlede og det skrøbelige ind i et enormt catchy nedbarberet rocknummer. Denne første single fra bandets kommende album 'Goliath' er sangskrivning på vanvittigt højt plan!
Årets genfundne klassiker:
King Diamond: 'Abigail' - Den har aldrig været væk, men den har været svær at pille af pladespilleren i år efter to glimrende koncerter med Kongen på Sweden Rock og Copenhell.
Det overså jeg i 2015
Jeg overså vist intet af betydning.
Årets Bog:
Bruce Springsteen: 'Born To Run' - Den længe ventede selvbiografi fra ét af verdens største rockikoner. Interessant, åbenhjertig og frem for alt underholdende indblik i Springsteens verden.
Årets koncerter:
1. Iggy Pop: Falconer Salen, 05-05-2016 - Min livedebut med med den 69-årige energibombe Iggy, der var klædeligt akkompagneret af den altid topseje Josh Homme som bandleder. Et perfekt match og en koncert, der ikke er rystet ud af kroppen endnu.
2. Gojira: Roskilde Festival, 02.07.2016 - Decideret magtdemonstration fra ét af verdens bedste livebands og fantastisk at høre sange fra bandets seneste album spillet live.
3. Life Of Agony: Amager Bio, 10.12.2016 - NYHC-folkefest og fællessang i bioen sammen med Mina & co.'s altid festlige best of-sætliste.
4. Opeth: Koncerthuset, 01.11.2016 - Bedste Opeth-koncert jeg har oplevet i mange år og så i de helt perfekte smukke rammer. Endda med en Mikael Åkerfeldt der så ud til at nyde koncerten lige så meget som os andre.
5. Oranssi Pazuzu: KB18, 09.10.2016- Intens spirituel rejse med de mystiske finner i KB18s rå lokaler.
Årets internationale navn:
Gojira – Bandet, der album efter album og koncert efter koncert bliver ved med at vise nye spændende dimensioner af sig selv.
Årets danske navn:
Volbeat – Siden starten af sommeren har hele landet kunnet synge med på ny-klassikeren 'For Evigt', om man vil stå ved det eller ej - Og bandet bliver ved med at imponere med deres vanvittige bedrifter i både ind- og udland. Volbeat har forlængst indtaget sin velfortjente plads i musikhistorien som Danmarks største rock/metalband nogensinde og slår det fast endnu en gang med en udsolgt Parken til sommer. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så kan årets danske navn selvfølgelig kun være Volbeat!
Årets nye internationale navn:
Gone Is Gone – Én af de mere spændende supergrupper i nyere tid udsendte i år en supervellykket selvbetitlet ep. Jeg ser meget frem til bandets kommende fuldlængde.
Årets nye danske navn:
A Sun Traverse – Ganske vist har bandet kun udsendt én single fra den kommende ep, som tegner virkeligt lovende. Smuk, melankolsk og mørk dansk doom metal.
Årets comeback:
Burst – Comeback og comeback ... Jeg kunne i hvert fald ikke få luft, da jeg så, at svenske Burst ud af det blå lagde video op fra deres øver, hvor de viste livstegn for første gang siden deres break-up i 2009. Det skulle vise sig, at det kun var for at øve én sang, der skulle fremføres til et af medlemmernes bryllup. Men man har da lov at håbe, at de fik blod på tanden igen, og at de snart vil være at finde på en scene i nærheden igen.
Årets optur:
At blive udfordret på ny med at arbejde med musik til dagligt samt at blive inviteret ind i det fine Devilution-selskab. Desuden var det en stor ære at agere DJ og afholde 'Metalquizzen' for anden gang på Danmarks sejeste festival, Copenhell.
Årets største skuffelse:
Igen i år måtte jeg desværre erkende, at jeg fortsat keder mig under Slayer-koncerter, til trods for at bandet tidligere har stået bag nogle af de bedste live-oplevelser, jeg har haft i mit liv. Selv om jeg mødte op med en stor påmonteret ja-hat, både på Sweden Rock og Roskilde, må jeg konstatere, at jeg vist ikke er modtagelig for Slayers sorte live-magi mere ...
Største ønske for 2017:
At Guns N' Roses-koncerten i Parken lever fuldstændig op til de vanvittig høje forventninger, jeg har, til at jeg skal gå ned ad memory lane med mine gamle helte Axl, Slash og Duff.
Det glæder jeg mig mest til i 2017:
At skulle se Kellermensch live igen og høre nye album fra bl.a. Sea, Judas Priest, Alice in Chains, C.O.C. og King Diamond, der efter sigende skulle smide nye plader på gaden i 2017 - Jeg er klar, så bring it on!!!