Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En overbevisende sejr

Populær
Updated
En overbevisende sejr
En overbevisende sejr
En overbevisende sejr

De franske metalgiganter havde ikke den bedste koncertstart, men kom hurtigt efter det med deres energiske nyklassikere.

Kunstner
Dato
02-07-2016
Trackliste
1. The Shooting Star
2. The Heaviest Matter of the Universe
3. Stranded
4. L'Enfant Sauvage
5. Silvera
6. Flying Whales
7. Backbone
8. Oroborus
- trommesolo -
9. Vacuity
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Forfatter
Karakter
4

Meningerne om Gojiras koncert på årets Roskilde Festival er delte; først og fremmest er bandets musik ikke alles kop te, og for det andet afhang koncertoplevelsen meget af, hvor man stod og overværede showet på festivalens andenstørste scene.

I pitten havde publikum en fest. Showet var intens og intim grundet bandets energi og tilstedeværelse. Det var imidlertid ikke sådan, det forholdt sig fra starten.

’The Shooting Star’, en af bandets singler fra deres nyeste udspil ’Magma’, faldt fuldstændig til jorden som åbningsnummer. Dels var bandets fremførelse af det nye materiale usikkert, da det ikke virkede til at sidde helt under huden. Stik imod publikums forventninger, da Gojiras koncerter altid kører på 110 % selvsikkerhed og energi fra start til slut. Derudover gavnede det heller ikke optrædenen, at der ikke var styr på lyden, hvilket særligt gik ud over Joe Duplantiers rene vokal, det nyindførte element i bandets musik, og fik den til at virke svag og ukontrolleret. Ja, nærmest som om manden slet ikke kan synge. Der er ingen tvivl om, at hans rene vokal langtfra er så stærk som hans growl, men hans evner er ikke så ringe som det, der kom ud af højttalerne.

Herefter blev koncertens kvalitet dog forhøjet for hvert minut, hvilket utvivlsomt skyldes sætlistens sammensætning. Musikken kom op i gear, og publikum fik mere mod på koncerten, da deres forventninger blev imødekommet. Det smittede af på bandet, og der kom synergi mellem koncertens to parter. Særligt Gojiras rytmesektion, trommeslager Mario Duplantier og bassist Jean-Michel Labadie, gjorde et fremragende stykke arbejde fra start til slut.

Mario Duplantier, som er en af nutidens absolut bedste trommeslagere, viste over for publikum, hvorfor han er så velanset og respekteret som musiker – live er hans trommespil lige så overbevisende, stærkt, teknisk og præcist som på plade, hvis ikke bedre. Det kom særligt til udtryk i hans fem minutter lange trommesolo ved koncertens sidste del.

Labadie lagde et solidt musikalsk fundament samtidig med, at han gav aftenens mest energiske optræden; han farede frem og tilbage på scenen, og det gav koncerten en ekstraordinær dynamik, der bedst kan sammenlignes med Tribulations Jonathan Hulténs liveperformance.

Koncertens kulmination var under ’Flying Whales’, både for publikum og band. De mange moshpits, der var i teltets forreste sektion, forvandlede sig til en minutter lang wall of death, og frontmand Joe Duplantier og Christian Andreu, bandets anden guitarist, kunne fulgte i bandkammeraternes tempo.

Der er ingen tvivl om, at vi er ved en ny æra i Gojiras karriere efter udgivelsen af ’Magma’; franskmændene er blevet modne, og i livesammenhænge vil det kræve noget tilvænning. Fremførelsen af bandets nye materiale var på Roskilde Festival ikke så overbevisende som bagkataloget men det ville også være unaturligt, hvis det blev fremført på samme niveau og med samme høje standard som de resterende sange. Forbedringerne skal dog nok komme hurtigt.

Bandet står i øjeblikket i en mindre identitetskrise – eller rettere et identitetsskift. Ikke af den voldsomme slags, men stor nok til at overgangen fra det gamle materiale til det nye kan mærkes. Selve showet (opsætning, lys, visuals m.m.) og endda bandets matchende outfits var strømlinet, og det hele er blevet mere stringent og mindre vildt, end det var førhen. Og det er altså ikke nødvendigvis en dårlig ting, i øjeblikket kræver det blot tilvænning.

Der er ingen tvivl om, at energiniveauet bliver skruet en anelse ned, men til gengæld er der skruet op for det interessante ved den musikalske oplevelse. Den er blevet mere intens, en lydmur med finurlige detaljer og en helt ny dybde; man skal dog selv være opsøgende, da det ikke bliver serveret på et sølvfad som tidligere.

Alle, hvis forventninger hverken er blevet imødekommet ved Gojiras Roskilde-koncert eller nye album, skal tage en dyb vejrtrækning. Vær mere imødekommende, for bandet har ikke mistet sig selv. De er stadig metallens fremtid.

Læs anmeldelsen af ’Magma’ HER.