Copenhell 24: Guide til onsdagen
Onsdag er en fuld festivaldag og byder på noget for enhver smag. Uanset om du er til glam-parodier, alternativ indie eller black metal, så har du noget at glæde dig til.
Det er onsdag. Du er helt frisk i hovedet, og der er ingen som helst tømmermænd. Festivalpladsen er stadig jomfruelig, og der lugter hverken af pis eller genbrugt fritureolie. Det er fedt, og du har glædet dig. Så derfor starter du naturligvis dagen tidligt – giver de små bands noget support og sørger for at give din kærlighed videre.
Her er din guide til onsdagen.
Persecutor
Horsensthrasherne i Persecutor får æren af at åbne årets Copenhell, og det kommer til at foregå på Pandæmonium. Forvent fræsende hurtig thrash med episke guitarmelodier, der får HM-hjertet til at svulme. En absolut godkendt åbner!
Until I Wake
Amerikanske Until I Wake giver dig solid hardrock med metalcore-undertoner. Her får du rig mulighed for at synge med på bandets ganske melodiske og ørehængende melodier, samtidigt med, at du kan hoppe lidt i pitten til et godt skåret c-stykke. Kvartetten blev dannet i 2019 og har siden da haft direkte kurs mod de store scener. Hvilket naturligvis er årsagen til bandets besøg på Copenhell. Sidste år udkom bandets fuldlængdedebut, ‘Inside My Head’, hvor såvel titelnummeret samt hittet ‘Octane’ allerede har opået mere spilletid end mange andre bands af samme alder - det skal nok blive en fornøjelse at opleve Until I Wake kl. 13:15!
Underoath
Var man ung i starten af 2000’erne, var det svært at komme udenom screamo-opblomstringen, herunder Underoath. Bandet tog scenen med storm med deres 2004-udgivelse ’They’re Only Chasing Safety’, mens det lykkedes at fastholde et kunstnerisk og musikalsk spændende og relevant niveau på den efterfølgende række af plader. I en sådan grad, at bandet eleverede sig selv ud af den noget genre-kitchede screamo-kasse.
Det sagt, lugtede det af et fornuftigt valg, da bandet i 2013 valgte at trække stikket – også selvom det var for en meget kort periode. To år gik der, til trods for, at vi måtte vente helt frem til ’18 for at få nye toner fra bandet. Både ’Erase Me’ og den efterfølgende ’Voyeurist’ (2022) har modtaget gode anmeldelser fra vores anmeldere, hvor seneste løb med hele fem ud af fem solide kasser. Kompetencerne og den gode sangskrivning er bibeholdt, trods pause.
Da vi så bandet opføre ’They're Only Chasing Safety’ og ’Define the Great Line’ i Pumpehuset, var det ikke kun et nostalgi-trip for os, der stadig tror vi er unge, men også en utroligt velspillet og flot gennemført koncert. Kan bandet blot tage en brøkdel af de med til Copenhell i dag, har vi en god oplevelse i vente.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Jungle Rot
De amerikanske veteraner i Jungle Rot smider også et stænk hardcore og en del thrash i den gryde med tropiske hudinfektioner og 90’er-klingende amerikanerdød, de er sprunget op af. Kun ét bandmedlem har været med (næsten) hele vejen siden begyndelsen i de tidlige halvfemsere, nemlig sanger og guitarist Dave Matrice, og listen med tidligere bandmedlemmer er imponerende lang. Bandet lyder dog stadig energiske på deres seneste album, ‘A Call to Arms’ fra 2022.
Michael Poulsen er i øvrigt fan af Jungle Rot, så ham kan man måske støde ind i i pitten, nu hvor Asinhell også svinger forbi Refshaleøen.
Excel
Crossover-thrash med autenticitetskortet i orden. Sådan kunne man beskrive Excel, som har rødder i 80’ernes scene i Venice, Californien, hvor de har gnubbet skuldre med blandt andre Suicidal Tendencies. Et af bandets grundlæggere, Adam Siegel, har da også spillet med Infectious Grooves.
Bandet består nu af Dan Clements, Shaun Ross, Greg Cerwonka og Damon de la Paz, og rygtet går på, at bandet arbejder på deres blot fjerde, regulære studiealbum. Til gengæld er diskografien fuld af liveplader, så man kan med en vis rimelighed håbe, at de spiller en stærk koncert på Copenhell.
Corey Taylor
Corey ”Motherfucking” Taylor holder ingen pauser. Er han ikke på turné med Slipknot eller Stone Sour, så står han selv på scenen under eget navn. To solo-plader har den karismatiske forsanger udgivet, uden at nogen af dem har været specielt imponerende.
Det er heller ikke ligefrem solo-materialet der præger Taylors koncerter. Det er i høj grad Stone Sour og en smule Slipknot. For den vanlige Copenhell-gænger er det med al sandsynlighed også mere interessant at få et genlyt med kusine-bandet, frem for IOWA-monstret, der trods alt headlinede i ’23. Om man så foretrækker det ene eller det andet, kan vi være sikre på en underholdende koncert med Onkel Taylor og et medley af karrierens største hits.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Dvne
'Etemen Ænka' havnede i 2021 på manges årslister, inklusiv undertegnedes. Også selvom DVNE for de fleste af os var et ubeskrevet blad indtil da, men den skottiske kvartet fik på dette andet album fusioneret Mastodons sludge-tyngde, prog-metallens kompositoriske frisind og en formidabel sans for at variere mellem dystre stormløb og luftigt jazzede passager uden at lade helheden fortabe sig i prætentiøse stiløvelser. Sci-fi-inspirationerne fornægter sig heller ikke (se blot på bandnavnet!), så hvis ikke du endnu har stiftet bekendtskab med det imponerende værk 'Etemen Ænka' unægteligt er, så kan det kun gå for langsomt – og har du hørt den, jamen så ved du jo godt hvor du bør indfinde dig, når de spiller på skovscenen kl. 16:45 i dag!
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Empire State Bastard
Vi er her ude i et ekstremmetal-projekt, stiftet af Simon Biffy (vokal, Biffy Clyro) og Mike Vennart (Oceansize). Et projekt, hvor alt det, de ikke får lov at presse ind i lydbilledet på hjemmebanen, her får alt, hvad den kan trække af både grindede, punkede og maniske hardcore-elementer.
Duoen debuterede så sent som i september, og som Vennart selv udtaler det, var deres ambition med ’‘Empire State Bastard’ at lave det mest ubehageligt giftige musik muligt, som i uhæmmet had i musikalsk form. Et glimrende udgangspunkt for at lægge hæmninger og hverdagslivets forpligtelser fra sig, inden Biffy og Vennart påkalder sig din fulde opmærksomhed i en bestialsk pit på Refshaleøen.
Måske vi ovenikøbet også er så heldige, at de har Dave Lombardo med bag tønderne, som de plejer, nu hvor han også spiller med Mr. Bungle i morgen?
Palaye Royale
Canadiske Palaye Royale beskriver sig selv som fashion-rock, og medlemmernes kunstnernavne er en hyldest til My Chemical Romance. Musikken er grandios og legende og blev i 2018 udråbt som det hotteste band af den engelske presse. Det er visionær alt-pop, der måske ikke lyder af meget, men som rummer et mørke særligt i den lyriske side. Man kan også til tider opleve hårde guitarriffs, og hvis man er til både glam og britpop, så er det en meget god idé at lægge vejen forbi Pandæmonium kl. 17.30 på Copenhells førstedag.
The Offspring
The Offspring kan i 2024 fejre 40-årsjubilæum, men de skulle ti år ind i karrieren, før de brød igennem lydmuren med 'Smash'. Pladen solgte så til gengæld også over 10 millioner eksemplarer, og The Offspring gik hen og blev en landeplage med megahittet ’Self Esteem’. Amerikanerne kommer utvivlsomt til at levere årets store nostalgiske brag, når der skal hoppes rundt til netop ’Self Esteem’ og ’Pretty Fly (For a White Guy)’ – og det bliver et tiltrængt gensyn på dansk grund. Seneste visit var tilbage i 2014 på Nibe Festival.
Plaguemace
“Vi spiller 39 sange mere, så ring lige til svigermor og sig, at I ikke kommer til kaffe i morgen.”
Dødsmetal straight outta Horsens. Plaguemace har hurtigt skabt sig et navn i den danske undergrund med deres bastante tyngde, samt en frontmand, der forstår at gejle publikum op med masser af muntre indspark. Debut-albummet ’Reptilian Warlords’ udkom på Napalm Records i november, og har du hørt den, så ved du, at der er god grund til at se dem starte en dødsstorm på skovscenen i aften!
Bruce Dickinson
Bruce Dickinson. En sand multikunstner. Har arbejdet som pilot, foredragsholder, forfatter, har en fortid som fægter og har spillet i bandet Samson for mange år tilbage. Har med mellemrum også haft en aktiv karriere som soloartist, der så her i 2024 bringer ham forbi Copenhell. Seneste soloplade er helt tilbage fra 2005, hvor han udgav ‘Tyranny of Souls’. Siden da har han haft travlt med så meget andet, men tidligere i år landede så en ny plade med titlen ‘The Mandrake Project’.
Således får han i aften muligheden for at traktere Refshaleøen med sine egne kompositioner. Helt ukendt er han trods alt ikke på de kanter, da han har gæstet festivalen to gange med et vist, andet band i 2014 og 2022.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Dying Fetus
Det er 11 år siden, at vi sidst så Dying Fetus på Copenhell. Amerikanerne rev Hades fra hinanden en tidlig eftermiddag mellem høj sol og de klassiske Copenhell-regnbyger. Tre dage efter udgav de det kritikerroste album ‘Reign Supreme’.
Dying Fetus har siden 90'erne været højt respekterede og høstet international anerkendelse for deres kompromisløse dødsmetal – det er hårdt, kontroversielt og hidsigt. September sidste år udgav Dying Fetus deres niende album ‘Make Them Beg For Death’.
Bandet kendes for deres super-intense shows, og at dømme ud fra dem, der overværede deres europæiske koncerter sidste sommer, så skulle herrerne være i absolut storform. Vi kan lige så godt begynde at glæde os!
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Avenged Sevenfold
I 2018 spåede vi, at Avenged Sevenfold ville headline Copenhell. Det samme gjorde vi for tidligere på året for 2024-versionen af festivalen. Endnu en gang ramte vi plet. Så kan vi kun håbe på, at den amerikanske mastodont spiller en noget mere engageret koncert, end de gjorde sidst.
”Uengageret optræden fra Avenged Sevenfold, hvor leadguitarist Brian Elwin Haner Jr. stjal billedet foran en træt og ligegyldig forsanger, der sparede både stemme og energi.” – således lød dommen i 2018, hvorved A7X og i særdeleshed M. Shadows har en del at tage revanche for. Med bandets seneste udgivelse in mente, er der da også god grund til at sætte forventningerne højt. Hvis kvintetten formår at bringe den kombination af kaos, iderigdom og energi, der definerer amerikanernes ottende fuldlængdeudgivelse til Copenhell, har vi en spændende koncertoplevelse i vente.
Kaster man et blik ned over bandets seneste sætlister, er det naturligvis også ’Life is But a Dream…, der dominerer. Der skal heller ikke herske tvivl om, at det album sammen med ’The Stage (2016), er amerikanernes kunstneriske højdepunkt. Det sagt, kan vi naturligvis også forvente fælleshymner i form af ’Hail to the King’ og ’Bat Country’ i de sene aftentimer.
Læs seneste interview her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
1349
Det norske black metal-band 1349 er opkaldt efter det herrens år, hvor den sorte død, sygdommen pest, hærgede Norge. En sygdom, der dengang fik sådan noget som Covid-19 til at ligne en ubetydelig hudafskrabning. Estimeret kostede pesten et sted mellem 75 - 200 millioner mennesker livet, og i 1349 fik sygdommen for alvor fat i Skandinavien.
Nogle århundreder senere hed året 1997. Bandet Alvheim havde nogle medlemmer, der gerne ville spille musik med Satyricons trommeslager Kjetil-Vidar Haraldstad, som de fleste kender under kunsternavnet Frost. 1349 ville spille hurtigt, og det har de gjort lige siden. I 2003 udsendte de debutpladen 'Liberation', året efter var de på Aalborg Metal Festival og siden er det blevet til i alt syv studieplader, hvor 'The Infernal Pathway' fra 2019 er den seneste. Det bliver dystert og der bliver fart på, når 1349 indtager Pandæmonium kl. 23!
Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse
St. Digue
Det er lige før, at at St. Digue ikke behøver nogen videre introduktion, og St. Digue havnede da også på mange af redaktionens årslister dengang det stadig var 2023. Manden bag, Kasper Deichmann, har efterhånden fået slået sit navn fast på den eletroniske scene i Danmark, hvor han leger med rytmer, køn og udfordrer stereotyper og fordomme omkring mennesker med en lidt anderledes hjerne. St. Digue dur både til dem, der gerne vil headbange, dem, der vil mosh’e og dem, der vil danse - så uanset hvilket humør, du er i, så har St. Digue en fest lige præcis for dig, der ikke helt har lyst til at tage hjem.
St. Digue spiller på den lille vidunderlige skovscene, Gehenna, kl. 23.00.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Steel Panther
Man skal aldrig gå tilbage til en fuser – og det gør Copenhell ganske meget, når de booker disse fake as fuck amerikanere efter det shitshow af en bedaget og upassende lortekoncert, deres forbilleder i Mötley Crüe gav sidste år. Steel Panther, og dermed Copenhell, har det lillebitte figenblad, at de er et såkaldt komedieband, men det gør det egentlig ikke bedre, at de til en vis grad bare cosplayer deres misogyni, når de spiller deres aldeles usexede sange om sex.
Det er helt okay med liderlighed, men det her er jo både slapt og dumt. En absolut fiaskobooking som afslutning på onsdagen.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste interview her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.