Sunken fyldte alle sprækker ud med mættet og fortættet atmosfærisk black metal og primale skrig, der ikke lod sig ignorere, da de indtog Fæstningen på årets Næstved Metalfest.
The Gathering spillede alt for perfekt, da de lukkede og slukkede for hovedscenen på Næstved Metalfest 2026.
Det er begyndt at røre på sig hos Horned Almighty, der snart slipper deres ottende fuldlængde. Vi tog os en snak med bandet om det nye album, om at udvikle sig og om at bevare passionen for musikken.
Biohazard havde taget vennerne i Sworn Enemy med under armen til en omgang gammeldags New York-hardcore midt i det, der i gamle dage hed industriferien. Det blev en festlig og rowdy aften fyldt med urenergi.
Opstået i de forbandede år under en hel verdens nedlukning, var Poison Ruin klar til at betræde Roskilde Festivals mindste scene, Gloria. Det gjorde de såmænd glimrende, men det var en noget tandløs omgang.
David Byrne leverede et overflødigshorn af de helt store for de, der havde fået en plads under Arena-teltet. Resten af os måtte nøjes med lydsiden og glimt af storheden, hvor Byrne virkelig viste os, hvilken liga han er i.
Efter 25 år inviterede Roskilde Festival igen Aarhus-bandet TV-2 forbi Orange scene. Det blev til festivalens helt store, samlende og forløsende koncert trods ujævnheder i sætlisten.
Fredag eftermiddag på den lille udendørs Eos-scene, i storm og lejlighedvise smådrypperier fra oven, skabte The Savage Rose et lille øjeblik af magi.
Smertegrænsens Toldere indbød den bredere vennekreds i form af Sewer Haul, Maria Bertel og Svin. Det blev en særdeles vellykket aften, hvor vi for første - men måske ikke sidste - gang så Smertegrænsens Toldere spille free jazz. Og dét kan også noget.
Chopper blandede det hele sammen og leverede en skøn dansefest for de uvejrsresistente. Det forløste ikke helt potentialet, men det blev så godt som det var muligt efter en kaotisk næsten-afslutning på aftenen.
Henret levede i det store hele op til navnet, da de ganske enkelt slagtede publikum på en stopfyldt Gehenna. Det kunne ikke være gået bedre.
Da britiske Malevolence brølede: "OPEN UP THAT PIT", vidste vi, at koncerten ville komme til at slå hårdt. Det blev til en tour de force i gammeldags metalcore.
Permanoia præsterede et usammenhængende og flyvsk show med musik, der mest af alt lød af noget andet.
Black Oak County havde svært ved at fylde den store Hades-scene. De, der var mødt frem, fik hard rock direkte fra skabelon-skuffen. Skuffende.
Omsorg var så gennemsympatiske, at det næsten skyggede for musikken, men også kun næsten. For de har jo ret: Vi skal stadig huske at lytte til hinanden, selvom vi spiller hårde og farlige.
Aarhusianske Slytter fik den utaknemmelige tjans at spille eftermiddagsgigget i den allerfarligste time på Copenhells lille Boneyard-scene. Det gjorde de fortrinligt.
Warkings var musikalsk fastfood af værste skuffe. Vi skylder os selv meget mere!
Soilwork debuterede på Copenhell i bagende hede og kørte den ind med charme, selvtillid og gode melodier.
Copenhell kan være udfordring for os, der er lidt vertikalt udfordrede, men der skal også fordele ved at være i den klejne ende af menneskekroppens uendelige udtryk.
Er der liv i kludene endnu, eller gik der for meget Jäger i den i går? Too bad – sidstedagen kræver din opmærksomhed uanset, så læs med, hvis du vil se, hvad lørdagen har i ærmet!