Opstået i de forbandede år under en hel verdens nedlukning, var Poison Ruin klar til at betræde Roskilde Festivals mindste scene, Gloria. Det gjorde de såmænd glimrende, men det var en noget tandløs omgang.
Efter 25 år inviterede Roskilde Festival igen Aarhus-bandet TV-2 forbi Orange scene. Det blev til festivalens helt store, samlende og forløsende koncert trods ujævnheder i sætlisten.
Fredag eftermiddag på den lille udendørs Eos-scene, i storm og lejlighedvise smådrypperier fra oven, skabte The Savage Rose et lille øjeblik af magi.
Smertegrænsens Toldere indbød den bredere vennekreds i form af Sewer Haul, Maria Bertel og Svin. Det blev en særdeles vellykket aften, hvor vi for første - men måske ikke sidste - gang så Smertegrænsens Toldere spille free jazz. Og dét kan også noget.
Chopper blandede det hele sammen og leverede en skøn dansefest for de uvejrsresistente. Det forløste ikke helt potentialet, men det blev så godt som det var muligt efter en kaotisk næsten-afslutning på aftenen.
Henret levede i det store hele op til navnet, da de ganske enkelt slagtede publikum på en stopfyldt Gehenna. Det kunne ikke være gået bedre.
Da britiske Malevolence brølede: "OPEN UP THAT PIT", vidste vi, at koncerten ville komme til at slå hårdt. Det blev til en tour de force i gammeldags metalcore.
Permanoia præsterede et usammenhængende og flyvsk show med musik, der mest af alt lød af noget andet.
Black Oak County havde svært ved at fylde den store Hades-scene. De, der var mødt frem, fik hard rock direkte fra skabelon-skuffen. Skuffende.
Omsorg var så gennemsympatiske, at det næsten skyggede for musikken, men også kun næsten. For de har jo ret: Vi skal stadig huske at lytte til hinanden, selvom vi spiller hårde og farlige.
Aarhusianske Slytter fik den utaknemmelige tjans at spille eftermiddagsgigget i den allerfarligste time på Copenhells lille Boneyard-scene. Det gjorde de fortrinligt.
Warkings var musikalsk fastfood af værste skuffe. Vi skylder os selv meget mere!
Soilwork debuterede på Copenhell i bagende hede og kørte den ind med charme, selvtillid og gode melodier.
Copenhell kan være udfordring for os, der er lidt vertikalt udfordrede, men der skal også fordele ved at være i den klejne ende af menneskekroppens uendelige udtryk.
Er der liv i kludene endnu, eller gik der for meget Jäger i den i går? Too bad – sidstedagen kræver din opmærksomhed uanset, så læs med, hvis du vil se, hvad lørdagen har i ærmet!
Defecto og Jakob Stegelmann kalder til samling fra start, mens Anthrax åbner galehuset, og V.M.O. lægger lydsporet til rave-apokalypsen 12 timer senere – glædelig fredag!
Kan et kor synge doom? Kan kirken danne ramme om mørket? Det udforskede komponist og lydkunstner Lars Lundehave Hansen sammen med Ars Nova i opførelsen af stykket 'Reformation' i St. Albans Kirke på Østerbro.
Andendagen byder på masser af friske pust fra undergrunden og nyere gennembrud på scenen, men efterlader også et par åndehuller til at samles med slænget undervejs.
Ulven kalder! Førstedagen i Helvede byder på død, dak og danske fuldtræffere, samt solide gensyn i alle afskygninger – så kan Copenhell bare komme an!
Nils Gröndahl og Ebbe Frej loopede sig igennem et udfordrende og vederkvægende sæt, der føltes alt for kort.