Hop med på dødsbølgen
Det er et punket og gotisk rave i en fabrikshal med en stor, kold og trist rumklang, og halvdelen af gæsterne er vampyrer. Og du ser det hele på et vhs-bånd, som er besat af dæmoner.
POSSESSED
ARM'S LENGTH
AFKALD/SLESK SYMPATI
Sådan kunne man måske beskrive grundstemningen på ‘DEATHWAVE’, den nye EP fra Kasper Deichmanns St. Digue-projekt, som vel efterhånden ikke behøver nærmere introduktion, i hvert fald ikke, hvis man er typen, der har haft ørerne åbne i de seneste år. EP’ens fire numre gæstes alle af andre vokalister, og her finder vi en af styrkerne ved ‘DEATHWAVE’. Alle gæster bringer noget interessant til numrene, som rækker ud over deres respektive clout og fanskare, og sikke gæster! Rikke Emilie List fra Konvent medvirker på det tunge ‘POSSESED’, som banker derudad med et særdeles ondt synthriff og en stortromme, hvis laseragtige pitchkurve trækker nummeret ud af ren firsernostalgi og over mod 90’ernes gabber-scene. Det er en generel tendes på EP’en, at St. Digue dygtigt fletter elementer ind i musikken, der gør den interessant som andet end en udforskning af firsernes gotik og electronic body music. Lyt for eksempel til det woblende, svimmelt drejende og heftigt electropunk-indpiskende åbningsnummer, hvor vokalsamarbejdet med Suǒ Fēi og Annie Nyvold fra Pleaser fungerer optimalt over endnu en verdensvæltende laserstortromme, som nærmest sender mine tanker i retning af den altdominerende stortrommelyd i grime-klassikeren ‘Pulse X’.
En armslængde fra firserne
Lydbilledet er ofte tæt, men bestemt ikke rodet, og Kasper Deichmann har formået at balancere sine elementer fint. Tredje nummer er en downtempo-sag, som ligger fint i spillelisten efter to heftige bangere. Her får Kasper Deichmann totalt afløb for sin firserting, og jeg er normalt ikke glad for den slags musikalske knæfald for en nostalgisk lyd, men ‘ARM’S LENGTH’ er så velskrevet, at man må overgive sig, og både Kasper Deichmann og Shaam Larein leverer flotte vokaler, som på en positiv måde minder mig om Sisters of Mercy-albummet ‘Vision Thing’ (en plade, der betød meget for mig som ung), hvor Maggie Reillys korvokaler bærer enormt meget – omend man bestemt ikke kan hæfte præfikset “kor” på Shaam Lareins vokal her. Der er også noget ved guitarriffets lyd og gotiske snirklen, som minder mig om Sisters of Mercy, men det hele er så veludført, at jeg ikke lader mig genere af det, men tværtimod forføres og begejstres. Og man skal altså være en afstumpet sjæl for ikke at lade sig røre af ‘ARM’S LENGTH’.
Afslutteren ‘AFKALD - SLESK SYMPATI’ er en personlig favorit, og Stikkersvins Skvats vokal passer perfekt sammen med Kasper Deichmanns.Jeg elsker de smadrede breakbeats, den hurtigt rullende synthbas og de desperate vokaler. Det er i virkeligheden styrken ved valget af gæster; at de alle komplementerer Kasper Deichmann flot, og former hvert nummer med deres unikke bidrag. Det er skarpt! Jeg glæder mig allerede til forhåbentlig at opleve disse og andre numre på Copenhell til juni.