Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metaldiktator: Cannibal Corpse – Tomb of the Mutilated

Populær
Updated
cc tomb

Med 'Tomb of the Mutilated' cementerede Cannibal Corpse sig som det største dødsmetalband. Vi ser på den historiske milepæl, der kom med i en Hollywood-film.

Titel
Tomb of the Mutilated
Dato
22-09-1992
Trackliste
1. Hammer Smashed Face
2. I Cum Blood
3. Addicted to Vaginal Skin
4. Split Wide Open
5. Necropedophile
6. The Cryptic Stench
7. Entrails Ripped from a Virgin's Cunt
8. Post Mortal Ejaculation
9. Beyond the Cemetery
Karakter
666

HAMMER. SMASHED. FACE!

Man skal have sovet ret meget i timen, hvis ikke man kender signatur- og åbningssangen fra 'Tomb of the Mutilated'. Alex Websters legesyge basfingre, der introducerer sangen og åbner den plade, der skal gå hen og blive en af de bedst sælgende dødsmetaludgivelser nogensinde og gøre hans band, Cannibal Corpse, til det mest populære og kendte af dem alle. 'Tomb of the Mutilated' fylder 30 år i dag, 22. september. Vi kigger nærmere på hvordan den blev til, hvor vigtig den plads i Hollywood-filmen 'Ace Ventura' endte med at blive, og hvordan det kunne være gået helt, helt anderledes. Og hvordan tilblivelsen betød, at bandet selv måtte ofre noget af sig selv i jagten på noget større.

For da Cannibal Corpse går i studiet med Scott Burns bag knapperne, lignede det jo blot endnu en dødsmetalplade, der skulle produceres af den mest anvendte producer i det samme studie i Tampa, Florida, som alle andre bands havde benyttet sig af i årevis. Inklusiv Cannibal Corpse selv. Business as usual. Ikke helt.

Bandet havde nemlig forfinet deres kunstneriske udtryk til et punkt, der var lige dele imponerende og dybt, dybt afsporet. For pladen er af bandet selv blevet betegnet som en konceptplade, der nærmest hylder nekrofili og voldtægt. Med sangtitler som 'Addicted to Vaginal Skin', 'Split Wide Open', 'Entrails Ripped From a Virgin's Cunt' og 'Post Mortal Ejaculation' er det ikke svært at regne ud, hvad sangteksterne drejer sig om. Og så har vi ikke engang nævnt de to første sange. 'Hammer Smashed Face' og 'I Cum Blood'. Hvis man fik point for at være subtil, så ville Cannibal Corpse aldrig nogensinde komme i nærheden af så meget som ét eneste point. Tværtimod. Cannibal Corpse havde siden debutpladen gjort en ære ud af at være så udpenslet i sin gore, som overhovedet muligt.

Det så i starten ud til at give bagslag, da politikere i USA forsøgte at censurere dem, men det kastede bare benzin på et bål, der allerede brændte rigtig godt. Fans flokkede til de vanvittige tekster, bizarre pladeomslag og endnu vildere musik. For det har er dødsmetal i sin reneste form. Buldrende guitarer, hurtige og præcise trommer og en bas, der både leger og holder rytmen, mens Chris Barnes' kælderdybe vokal inficerer det hele med en stank af råddenskab, der passer perfekt til det image, Cannibal Corpse får lavet.

Så da Cannibal Corpse i juli måned 1992 går i studiet i Florida, kværner de 9 sange ud på kun 14 dage. Der var ikke penge til mere. Scott Burns og bandet blev enige om, at det kun skulle være Jack Owen, der skulle indspille guitar. For ambitionsniveauet tillod ikke, at Bob Rusay skulle bidrage på selve pladen. For bassist Alex Webster og trommeslager Paul Mazurkiewicz var sammen med guitarist Jack Owen og forsanger Chris Barnes blevet rigtig meget bedre i løbet af de to plader. De var blevet bedre til at skrive sange, bedre på deres respektive instrumenter og nu skulle den kollektive erfaring høstes på en plade.

 

Allerede da de indspillede covernummeret 'Zero the Hero', der skulle være på singlen til 'Hammer Smashed Face', skar de Rusays solo ud og måtte have Owen ind og indspille den del igen. Det var dog ikke noget bandet var glade for at gøre. For Rusay var med til at skrive nogle af deres mest populære sange op til det tidspunkt. Men udviklingen løb fra ham og han var et nødvendigt offer. Så da Alex Webster ringede ham op, var det en af de sværeste samtaler, han nogensinde har haft. Men de var nødt til at fyre ham. Siden har ingen af dem hørt noget fra ham. Ind kom Rob Barrett, som bandet kendte fra Malevolent Creation og Barretts eget band, Solstice. Pladen blev indspillet og så skulle den markedsføres. Og Cannibal Corpse begrænsede sig ikke til kun at skære et enkelt vellidt bandmedlem fra.

Nekrofili på et pladeomslag

For Cannibal Corpse var ikke vårharer indenfor det med at chokere. De vidste godt, hvad de gjorde. Allerede på debutpladen 'Eaten Back to Life' havde de en zombie på coveret, der spiste sig selv ude på en kirkegård. På den opfølgende 'Butchered at Birth' var det gravide kvinder, der fik hevet babyer ud af maven af et par zombielæger. Men på 'Tomb of the Mutilated' tilførte de det seksuelle element for ligesom at sætte trumf på. Så du har en zombie, der udfører oralsex på et lemlæstet lig af en kvinde. Kunstneren Vincent Locke var udmærket klar over, at nu begyndte de for alvor at presse konvolutten, så der blev lavet en censureret udgave, hvor der blot er en zombie, der står og våger over det, der ligner en åben kiste med et lig indeni. 

Ligesom med teksterne, gik band og kunstner efter den ultimative chokværdi og det fik de. I Tyskland måtte man stadig ikke overhovedet sælge musikken, mens det censurerede cover var det, der blev mest anvendt verden over. Man skulle lægge sig i selen for at få den ucensurerede udgave i Europa. Selv teksterne var ikke vedlagt i den censurerede udgave. Al mystikken omkring det her censur var, som nævnt tidligere, blot med til at pirre interessen og søgningen mod bandet til hidtil usete højder. Det var pladeselskabet, Metal Blade Records og Cannibal Corpse udmærket klar over. De malkede det for alt, det overhovedet kunne trække. 

cc tomb censur
Det censurerede pladeomslag, de fleste kender fra dengang pladen udkom.

Ikke bare pladen, men også singlen til 'Hammer Smashed Face' havde et ucensureret og et censureret pladeomslag. Et zombiehoved med en hammer gennem ansigtet så øjeæblet er hoppet ud og hjernemassen drypper ud, var for meget af det gode. Så her måtte også en tildækket udgave til for at nå ud til alle markeder. Nå ja... og så var der den der film med Jim Carrey.

Ace Ventura: Pet Detective

Efter udgivelsen tog Cannibal Corpse på turné og nåede endda forbi Danmark nogle gange i både Pumpehuset og Tobakken. Kort efter deres Europa-turné i 1993 blev deres pladeselskab kontaktet af folkene omkring Jim Carrey. Han var opsat på at få bandet med i sin nye film. Cannibal Corpse kendte ham godt fra Saturday Night Live som komiker og de syntes det var sjovt, at han vidste hvem de var og havde spurgt efter ham. Både band og pladeselskab var dog en anelse skeptiske da de læste manuskriptet. En kæledyrsdetektiv, der skal finde en stjålen delfin til et amerikansk football-hold, der så hvirvler ham ind i en mordgåde. 

På papiret kunne det ikke være mere fjollet og længere væk fra det image, Cannibal Corpse havde opbygget over de sidste tre plader, men da de fik håndslag på, at de ikke skulle opføre sig anderledes end de normalt ville til en koncert, besluttede de sig for at give det en chance. Resten er historie, som man ville sige i Hollywood. Hverken Cannibal Corpse, Metal Blade Records eller Jim Carrey kunne vide at filmen ville blive en kæmpe international succes og blive Cannibal Corpses største udstillingsvindue nogensinde. Alle så filmen. Og alle blev eksponeret for Cannibal Corpse.

Selvfølgelig skulle de spille hittet fra deres seneste plade, så 'Hammer Smashed Face' var valget. Angiveligt var Jim Carrey så stor fan af bandet, at han selv direkte spurgte dem om de ville spille 'Rancid Amputation' fra den forrige plade 'Butchered at Birth' eller noget nyere. Bandet var lamslået over, hvor godt han var inde i stoffet, og ikke bare Cannibal Corpse men også bands som Pantera, Deicide, Napalm Death m.fl. 

'Ace Ventura: Pet Detective' blev Jim Carreys helt store gennembrud, der blev fulgt op med 'The Mask', 'Dumb and Dumber' osv., men for Cannibal Corpse blev det ved den ene film. Godt nok blev de også tilbudt at være med i filmen 'Airheads', men da producerne bag den film hørte, at de allerede havde medvirket i indspilningerne til filmen med Carrey, trak de det tilbud tilbage.

Cannibal Corpse nøjedes med den ene flirt med Hollywood. Det var også alt rigeligt. 'Tomb of the Mutilated' var allerede en succes i dødsmetalmiljøet kort efter udgivelsen, men efter den film blev den igen revet af hylderne. 'Tomb of the Mutilated' og den efterfølgende 'The Bleeding', der udkom få måneder efter 'Ace Ventura'-filmen havde premiere, er Cannibal Corpses to bedst sælgende plader nogensinde. Sidstnævnte med over 100.000 solgte eksemplarer. Kun Morbid Angel, Deicide og Obituary har udgivet plader, der har solgt mere. Samlet er Cannibal Corpse dog det band, der har solgt flest plader nogensinde. 

cc 1992
Cannibal Corpse fra venstre: Alex Webster, Jack Owen, Chris Barnes, Paul Mazurkiewicz og Rob Barrett

Budgettet efter 'Tomb of the Mutilated' steg betragteligt, så 'The Bleeding' lød endnu bedre og den havde også nogle stærke sange. Men de fleste er enige om, at her blev lyden lidt for poleret og imaget strømlinet så meget, at det ikke helt havde samme chokerende og tiltrækkende effekt, som de forrige tre rå, vanvittige og fantastiske plader havde. Mens musikken måske nok var på et ganske højt niveau, så var det som om charmen var aftaget en smule. Det blev da også den sidste plade med forsanger Chris Barnes, hvorefter en ny æra blev indvarslet med George 'Corpsegrinder' Fisher.

I dag er 'Tomb of the Mutilated' så 30 år gammel. Højdepunktet for Cannibal Corpses karriere. Her var de bedst, mest chokerende og med en energi, de ikke siden helt har kunnet genskabe. Sangen 'Hammer Smashed Face' er da også bandets mest spillede sang live. 'I Cum Blood' er også i top 3. Timingen med den film fra Hollywood og den tid, dødsmetallen var i på det tidspunkt i starten af halvfemserne betød, at Cannibal Corpse stod med den helt rigtige plade på det helt rigtige tidspunkt. Den perfekte storm tilsat magi fra filmverdenen. 

For at fejre jubilæet har vi interviewet Cannibal Corpses trommeslager Paul Mazurkiewicz om netop 'Tomb of the Mutilated'. Det interview kommer i løbet af oktober måned, hvor der er anekdoter fra den plade samt meget andet. Glæd jer. Det er 10 år siden, vi sidst have fingrene i trommeslageren, da han fortalte om hvordan han ikke måtte få en elguitar i sin barndom.

Indtil da, sæt pladen på og nyd 35 minutters vaskeægte, vanvittig dødsmetal fra øverste skuffe. Fra dengang politikerne gerne ville censurere musikere og kun gav bands endnu mere luft under vingerne af samme årsag.