Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metaldiktator: Exodus - ‘Bonded by Blood’

Populær
Updated
Metaldiktator: Exodus - ‘Bonded by Blood’
Metaldiktator: Exodus - ‘Bonded by Blood’
Metaldiktator: Exodus - ‘Bonded by Blood’
Metaldiktator: Exodus - ‘Bonded by Blood’

En lektie i sejhed: Selvom der er færre originale dele tilbage i Exodus, end der er i Robocop, fortsætter thrashens dræbermaskine ufortrødent. Men de har aldrig overgået debuten. 

Kunstner
Titel
‘Bonded by Blood’
Genre
Trackliste
Bonded by Blood
Exodus
And Then There Were None
A Lesson in Violence
Metal Command
Piranha
No Love
Deliver Us to Evil
Strike of the Beast
Karakter
666

Når Helvíti-scenen åbner fredag eftermiddag på årets Copenhell, er det med et af de navne, der kunne være blevet de helt store i thrash metal, hvis ikke omstændighederne havde reduceret dem til et reservedelslager for genrens sværvægtere. Det startede sådan set allerede i 1983, hvor Metallica snuppede Kirk Hammett fra dem, og når Exodus spiller på Copenhell, er det uden guitaristen Gary Holt, som er travlt optaget af at spille på Slayers afskedsturné – i øvrigt sammen med trommeslageren Paul Bostaph, der selv har spillet i Exodus en overgang i nullerne, mens Tom Hunting var ude for at trække luft.

Der har med andre ord ikke være mange konstanter i Exodus’ lange liv, siden Tom Hunting dannede bandet sammen med Kirk Hammett i San Fransisco i 1979. Medlemmerne er væltet ind og ud gennem årene, bandet selv har holdt to længere pauser i løbet af 90’erne, og selvom Steve ‘Zetro’ Souza er vendt tilbage som forsanger for anden gang, kan han altså ikke tage del i æren for, at Exodus i dag regnes blandt thrash metallens, nuvel, større. Ikke decideret store, men med en vis anseelse.

Tegneserievold
Det var i hvert fald den status, de havde, da en 12-årig kommende Metaldiktator faldt over ‘Fabulous Disaster’ i den odenseanske pladeforretning Van Rocks nyhedskasse i foråret 1989. På den plade og forgængeren, ‘Pleasures of the Flesh’, gjorde bandet det med Steve ‘Zetro’ Souzas nasale growlen i front og Holts kompetente riffen væk det i humoristisk tegneserievold, der engang imellem lige fik et skud alvor med vold fra virkeligheden, tilsat et funky groove, der var forud for både funk metal og groove metal.

Det var bare ikke rigtig langstidsholdbart. Og det var slet ikke så imponerende som debuten, ‘Bonded by Blood’, som jeg havde samlet op i brugtpladeforretningen Moby Disc over for Van Rock. ‘Bonded by Blood’ er en af den slags plader, der bare gror og gror på en med årene. Voldeligheden er her endnu ikke blevet en gimmick, den er et grundvilkår, der kommer til udtryk i den næsten lemfældige måde, sangene bliver fremført på. Hvor Kirk Hammett i Metallica for længst var gået i gang med at forædle thrash metallen, ligger Exodus på ‘Bonded by Blood’ langt mere på linje med Slayers kaotiske, mørke lyd på ‘Hell Awaits’, der udkom blot en måned tidligere i marts 1985. 

Det, der umiddelbart slår en, er Paul Baloffs vanvittige vokal. Som en besat veksler han mellem hæs råben og skrig og fremstår decideret truende. Der er ikke noget af Copenhells vennesæle metalbroderskab, der hjælper hinanden op igen, når nogen falder, og passer på, at ingen kommer til skade: Exodus besynger vanviddet, grænsesøgningen og blodrusen allerede fra begyndelsen med titelsangens klassiske omkvæd:

“Murder in the front row, crowd begins to bang and there's blood upon the stage
Bang you head against the stage and metal takes its price, bonded by blood”

Den attitude går igen i bandets signatursang, der følger efter:

“Get in our way and we're going to take your life
Kick in your face and rape and murder your wife”

Exodus er ikke for de fintfølende på ‘Bonded by Blood’. Det er svært at holde den let ironiske distance til bandet, som de selv anlagde på de efterfølgende plader. Det her lyder som alvor. Det lyder i hvert fald som noget, man kan komme alvorligt til skade af. Exodus fremstår som en flok bøller med ADHD, og det er muligvis ikke helt ved siden af.

Knallert-thrash
Exodus fik i hvert fald ry for nogle særdeles korporlige liveoptrædender, hvor publikum gjorde deres for at leve op til teksternes blodsudgydelser, og bandet selv gladeligt tog del i tumulten. Det ry virker Gary Holt helt stolt af i Jon Wiederhorns og Kathrine Turmans bog ‘Louder Than Hell’:

“We preached killing posers, and if somebody happened to show up at Ruthie’s Inn wearing a Ratt shirt, we thought nothing of it to pull out a pocket knife and walk up to him and demand that he let us slice that shirt off his back.”

I ‘Metal Command’ proklamerer de stolt “We go from town to town and leave a trail of death,” men det blod, der flyder i ‘Bonded by Blood’, er nu først og fremmest bandets eget. Historien lyder i hvert fald, at pladen fik sin titel en aften, hvor Paul Baloff, Gary Holt og Tom Hunting hang ud med Kirk Hammett og besluttede at besegle deres thrash metal-broderskab ved at skære sig i håndfladerne og blande blod.

Men på samme måde, som der er forskel på en ung fløs med kasketten balancerende på toppen af hovedet, maven fuld af energidrik og en scooter på cykelstien og så en rigtig knallertbølle med rævehale, denim og en fintunet Kreidler, ligger Exodus' styrke på ‘Bonded by Blood’ i finessen. Specielt pladens A-side er imponerende stramt opbygget med det ene hook efter det andet og syng-med-omkvæd galore. Allerstærkest står naturligvis evergreenen ‘And Then There Were None’, men det er ikke noget tilfælde, at Exodus’ sætlister i dag udgøres af op mod 50 % sange fra ‘Bonded by Blood’. Titelsangen, ‘And Then There Were None’, ‘A Lesson in Violence’, ‘Metal Command’ og ‘Strike of the Beast’ er uundværlige.

De hvide basketstøvler lever videre
‘Bonded by Blood’ står som en klassiker i thrash metal i dag. Den står langt stærkere, end Exodus gør som band i dag, selvom den modgang, bandet altid har været plaget af, også blev den til del: Pladen blev indspillet i sommeren 1984, men på grund af strid med pladeselskabet skulle der gå næsten et år, før den udkom, og måske derfor mistede den momentum, og Exodus blev ikke så store, som de burde være blevet.

Det blev samtidig den eneste plade, bandet nåede at indspille med Paul Baloff som sanger. Hans opførsel var for utilregnelig, og hans alkoholindtag for massivt, for selv Exodus, og i 1986 blev han erstattet af Steve ‘Zetro’ Souza fra Testament-forløberen Legacy, som var med de næste otte år, inden bandet første gang gik i opløsning. Exodus blev genforenet med Paul Baloff til en stribe koncerter i 1997 og indspillede livepladen ‘Another Lesson in Violence’ med ham som sanger, inden stridigheder med et pladeselskab endnu engang satte Exodus på stand by. Da bandet blev gendannet i 2001, begyndte de at skrive en ny plade, men i starten af 2002 fik Paul Baloff et slagtilfælde og døde, blot 41 år gammel.

Siden gendannelsen har Exodus lavet yderligere fem plader, senest ‘Blood In, Blood Out’ i 2014, hvor Steve ‘Zetro’ Souza igen tog over på mikrofonen. Bay Area-thrashen, der både refererer til det geografiske udspring i San Fransisco og til en subgenre inden for thrash metal, har haft en lang revival op gennem nullerne. Det er, som om hvide basketstøvler og cowboyvest aldrig rigtig helt går af mode igen. Vil man mindes, hvorfor de har den betydning, er ‘Bonded by Blood’ en vigtig lektion i sejhed.