MMF 24: Festivalguide

Torsdag den 11. juli er Metal Magic klar for 16. gang. Festivalen har som altid stærke navne på programmet; guiden giver dig overblikket over det danske, over blacken, over de gamle og over de eksklusive.

Landets ældste metalfestival holder som altid fanen højt løftet. I år er der i skrivende stund tæt på udsolgt (vel for omtrent første gang), og som sædvanlig er der massive mængder undergrundsmetal, gamle kultnavne, klassisk metal, bands langvejsfra og dansk metal på vej frem.

Hovedscenen inde i teltet ser på de offentliggjorte oversigtskort ud til at være flyttet til teltets brede led, så tilskuerne kan komme tættere på scenen, og torsdagens hovednavn må være et af de største bands nogensinde – men ellers er det Metal Magic, som vi kender og holder af den. To scener, høj metalfaktor, tilsvarende lav udenomslir-faktor, øl fra Dry & Bitter, cocktails og øl til absolut rimelige priser samt flinke frivillige. Der er også distroer: horrorfilm, musik og et besøg fra ingen ringere end kultlabelet Dying Victims Productions.

Måske er du en af dem, der endnu ikke har fået tjekket op på, hvad festivalen bringer, eller måske vil du bare gerne repetere nogle af de navne, der ikke ligger lige til højrebenet; i hvert fald giver vi her et overblik over, hvad du kan se frem til, når Dronningepladsen åbner d. 11. juli.

Gamle af alder og gamle af sind
Klassisk metal har altid stået stærkt på Fredericias fornemste, og det gælder også i år. Et af hovednavnene er nemlig det speedede NWOBHM-band Raven, der har kørt med fuld fart frem uden at stoppe for rødt i svimlende halvtreds år. Ældre mænd får stadig nostalgiske tårer i øjnene, når talen falder på briternes tre første album, der inspirerede Metallica. To tredjedele af trioen er stadig de to gale Gallagher-brødre John (guitar) og Mark (vokal og bas), og det er Ravens første besøg i Danmark siden 2017, hvor de spillede i Aalborg. Forvent proto-speed og thrash metal med pumpende omkvæd.



Også lørdag er et vaskeægte kultnavn på programmet: japanske Sabbat, der fejrer 40-årsjubilæum i år, stadig anført af vanvidsmennesket Gezol i lædertrusser, der taler til alle, som ikke synes, at det tidlige Venom er skraldet og primitivt nok.



Men den klassiske metal har også fat i yngre mennesker. Især svenskere. I hvert fald har Metal Magic fået fat i både Century og Tyrann til at rykke de stofmærkepåsatte denimveste og det lange garn rundt lørdag – kun afbrudt af de 80'er-dyrkende polakker i Crystal Viper. Og oven i al denne vest-metal finder vi også østrigske Venator om fredagen; deres 'Echoes from the Gutter' er et af de mest roste album inden for den traditionelle metal de senere år, og alle fire bands hører til inden for genrens elite.



Østrig er måske ikke det mest oplagte metalland, men mere eksotisk for disse breddegrader er death/thrash-bandet Pentagram (Chile), der med start i 1985 er rene årsunger sammenlignet med Sabbat og Raven, men ikke desto mindre er blandt pionererne inden for sydamerikansk ekstremmetal. Kernen i bandet er stadig intakt, og chilenerne er blandt festivalens mere eksklusive bookinger; en af festivalens absolutte forcer: Her kan man se bands, man ellers aldrig får en chance for at se.



Også Carnivore A.D. er på programmet – en hyldest til Peter Steeles gamle band, med medlemmer fra dengang.

... og døden kort ...
Dødsmetal egner sig godt til sommervarmen (hvis ellers der var noget sommervarme at finde). Her finder man også festivalens vel objektivt set største navn nogensinde: britiske Napalm Death, der spiller torsdag, og som vel egentlig er lidt for store til festivalen. Et tegn på, at bookerne kan deres kram.



Savner man Deaths tidlige år, så kan man få stillet dødsabstinenserne med amerikanske Gruesome, der kun har været i gang i ti år, men kan deres tidlige dødsmetal til de fingerspidser, der sikkert lige er blevet hugget af af en gal seriemorder.

Og så er der også en anden Metal Magic-specialitet i form af et gendannet dansk band:
Kultgrinderne Sardonic Death, der nåede en enkelt demo i 1991, er aktive med guitarist og vokalist Raz Welmin Helling som eneste originalmedlem. Det kommer til at gå stærkt.

Og i afdelingen for dansk død, der er så obskur, at jeg ikke har hørt om det før i år, finder vi Endless Glory og Necrotic Ritual, mens Mother of All er i den mere melodiske ende af spektret.

De danske indslag
De danske indslag tegnes dog først og fremmest af Blazing Eternity og Strychnos, der begge er aktuelle med uhyggeligt stærke udgivelser og spiller på udendørsscenen hhv. lørdag og fredag. Og så af blackfavoritterne Afsky, der turnerer endog meget flittigt, men har for vane at ramme den lige i røven på Metal Magic – hvis det er et passende udtryk at bruge om deres atmosfæriske og hypnotiske black metal.



Men også Archangel er værd at tjekke ud; på debuten spillede de Misfits-inspireret horrorpunk, men seneste single, 'Death Becomes Her', går i en mere gotisk og storslået retning.



Og endelig har vi Scimitar og Cuirass, begge projekter med tidligere(?) Slægt-medlemmer. Cuirass spiller middelalderlig folk/dungeon synth, mens Scimitar er et længe ventet projekt med Shaam A fra Shaam Larein, hvilket man vel godt kan tillade sig at have forventninger til.

Doom og doomyere
Forventninger kan man også tillade sig at have til italienerne Abysmal Grief, der har spillet på festivalen adskillige gange. De er ganske enkelt kongerne af orgel-doom, inkl. heavylatter, tyk accent og gyserstemning, og leverer altid kvalitet så høj som frontmand Labes C. Necrothytus' høje hat.
De spiller lørdag nat.



Norske Magister Templi blander det doomede med mere klassisk metal og er værd at tjekke ud fredag sen eftermiddag.

De sorte indslag
Fra sort sind til sort metal: Metal Magic plejer at have styr på den black metal-genre, mange efterspørger på festivalerne. Men de stryger ikke gæsterne med hårene: Årets hovednavn i genren er italiensk/norske Darvaza, der både har storladne og teatralske indslag, og er aldeles nådesløst smadrende. Darvaza lukker om fredagen.
På legendefronten er industrial/black-bandet Mysticum fra Norge også en helt igennem godkendt booking, især for folk, der godt kan lide at have det hektisk.

Mest ser denne signatur frem til excentriske, hollandske Bezwering, med tidligere medlemmer af Wederganger. Black metal med indslag af operatisk vokal og gotisk postpunk, og temmelig egenartet.

Og i afdelingen for obskur, ukendt dansk black, der muligvis er på vej frem: Abyssinia med medlemmer fra St. Digue og Pleaser/Konvent kan der fint vente en pæn lille overraskelse.



Der er med andre ord rigeligt med grunde til at lægge vejen forbi Fredericia til Danmarks ældste metalfestival – der stadig er den festival, der har fingrene bedst nede i undergrundens frodige muld.