Roskilde Festival 2016: Det fulde program er ude!
PopulærSlayer og Gojira rammer Dyrskuepladsen, mens der også bliver plads til retrorock, groovy død, knusende dansk dødspunk, canadisk hard rock og flere interessante upcoming-navne.
Sidst i juni går det løs igen. Dyrskuepladsen bliver forvandlet til Nordens største fest, og vanen tro bliver Roskilde Festival ikke uden de hårde toner. Sidste år så vi igen en festival, der lod publikum få lov til at slippe vildskaben løs med mosh pits, der især løftede gæsternes oplevelse under Lamb of God, der leverede en sublim, historisk koncert på Arena.
Det er på den scene heavy metal hører hjemme på nutidens Roskilde Festival, hvor det alsidige publikum ikke rækker til de store metalbrag foran Orange. Sådan bliver det også i år, hvor mægtige Slayer og Gojira er placeret i det store, ikoniske telt og forhåbentlig vælter festivalen med lignende brag som Lamb of God gjorde sidste sommer.
Det endelige program er ude. Vi gennemgår plakatens sidste udvalg af rock- og metalnavne, der lover godt for årets festival.
God læselyst!
SLAYER
SLAYERRRRR! Thrash-metallens ypperstepræster vender tilbage til Roskilde Festival med et arsenal af livsbekræftende sange om Satan, død og lemlæstelse. Denne gang får vi tilmed fornøjelsen af thrash-giganterne på festivalens Arena-scene, efter at bandet i mange år har været fast inventar på Orange – desværre med nogle lidt upersonlige og vindblæste optrædener til følge. Nej, Slayer skal have et telt! (Eller et stadion, men de tider er vist desværre forbi ...)
Sidste gang i 2008 optrådte bandet med den originale besætning, men i de mellemliggende år er guitarist Jeff Hanneman desværre død, mens den originale trommeslager Dave Lombardo blev smidt ud i 2013 – angiveligt på grund af en tvist om penge. Der er dog fundet særdeles habile erstatninger i form af Exodus' Gary Holt og trommeslager Paul Bostaph, som også håndterede kedlerne for Slayer i 90'erne, da de spillede på Dyrskuepladsen.
Slayer har de seneste år oplevet formmæssig nedgang, men til sidste års koncert i Helsingør formåede de garvede gutter alligevel at tage fusen på vores på forhånd skeptiske anmelder, som kvitterede med topkarakter for den medrivende hitparade.
Vi håber inderligt, at de gentager triumfen under Arenas teltdug!
Læs alt om Slayer her.
GOJIRA
Er der et band i nutidig metal, der tydeligere og tydeligere fremstår som genrens kunstneriske konger, så må det være Gojira. Med en meget ambitiøs tilgang til musikken har Gojira udviklet sig fra at være et hæderligt fransk dødsmetalband til at skabe deres helt egen metalliske retning, hvor trommerne har en styrende rolle i forhold til riffene.
De har været forbi Danmark mange gange, hvor især seneste koncert på Copenhell var en triumf. Men synes man, at de er ved at være overspillede på de danske scener, så kan man glæde sig over, at det bliver med nyt materiale, når de igen rammer Roskilde Festival. Og at dømme efter teaseren for det nye album fortsætter Gojira de soniske udforskninger.
Læs alt om Gojira her.
">
DIZZY MIZZ LIZZY
De er kommet for at blive. Og nu skal det store slag så igen stå på Roskilde for Tim Christensen og kompagni. Rækken af hits er, trods mange års pause og en overskuelig diskografi, her til lands på niveau med The Beatles. En sammenligning, der næppe vil skabe splid i bandet. Velbekomme. Hvorvidt man selv elsker eller hader Dizzy, for sådan et band er det jo, så kommer man ikke udenom deres evner til at ramme de helt rigtige toner, så det bruser i bølgen blå.
DANKO JONES
Det canadiske hard rock-band, opkaldt efter forsanger og guitarist Danko Jones, kan fejre 20-årsjubilæum i år, selvom man dog skal frem til 2002, før den første fuldlængde, ’Born a Lion’, udkom. Siden er det blevet til syv studiealbum og et par liveplader, senest fra gruppens Wacken-koncert i 2015.
Bandet er kendt som et pålideligt livenavn, om end de ikke rammer plet hver gang, men mon ikke Jones’ bluesede hard rock vil passe godt til en tidlig sommeraften med tilhørende kolde fadøl på Roskilde? Vi tror det.
Læs alt om Danko Jones her.
UNCLE ACID & THE DEADBEATS:
De britiske B-films-retrorockere vender atter engang tilbage til Danmark. Uncle Acid og hans døde kumpaner har været hyppige gæster her i landet siden gennembruddet omkring 2013s ’Mind Control’, hvor de også gæstede Roskilde Festival for første gang. Her spillede de op på Odeon klokken tre om natten, og da virkede det, som om bandet kæmpede med at leve op til den pludseligt store hype.
Men de er vokset med opgaven og er med tiden blevet garant for en ganske suveræn liveoplevelse, ligesom de kun har gode plader i baghånden, heriblandt sidste års solide ’The Night Creeper’. Sidst de besøgte Danmark var i november, hvor de gæstede både Amager Bio og Aalborg Metal Festival til stor begejstring for vores skribent.
Læs alt om Uncle Acid & The Deadbeats her
BLACK BREATH
Black Breath er en metallisk Seattle-baseret bastard signet på Greg Andersons respekterede pladeselskab Southern Lord. Deres dødsmetal er knusende og beskidt på en måde, der i høj grad kalder på inspiration fra svensk 90’er-død i form af Entombed og Dismember, men Black Breath smider også elementer af hardcore, thrash og black i den groovy blanding.
Det seneste album ’Slaves Beyond Death’, deres tredje af slagsen, var så henrivende godt, at det fik fuld plade af vores anmelder og endte på flere af det forgangne års årslister. Der er derfor lagt op til et potent brag af gennemborende bastardmetal, når Black Breath lægger vejen forbi Roskilde.
Læs alt om Black Breath her.
MUTOID MAN
Så lykkedes det at slå bro mellem hard rockens tilbagelænede spilleglæde og hardcores kompromisløse vildskab. Det er progressive riff, der møder sludge, der møder stoner. Det er faktisk rigtig mange ting, men er samtidig komponeret så stramt, at det aldrig falder fra hinanden.
Mutoid Man er en trio indeholdende to undergrundsberømtheder, nemlig Ben Koller fra blandt andet Converge og Stephen Brodsky fra Cave In, tilsat en noget mere newyorker-lokal kendis, nemlig bassisten Nick Cageo. To album har de bag sig, nemlig 'Helium Head' fra '14 og 'Bleeder' fra '15. Når de gæster Roskilde Festival til sommer, bliver det anden gang, de gæster Danmark (som Mutoid Man i hvert fald). Første gang var efterårets brag af en koncert i BETA.
Læs alt om Mutoid Man her.
SUMAC
Hvis der er et navn, som hænger uløseligt sammen med 00’ernes post-metal opblomstring, er det Aaron Turner. Både som forsanger og guitarist i hedengangne Isis og som boss for Hydra Head Records har han været en af genrens drivende kræfter. Siden er det også brevet til masser af overdrevet sorte skrifter på væggen i all-star-bandet Old Man Gloom.
Men trangen til at komme helt ned i muldet bliver først for alvor udløst i Aaron Turners nyeste project, Sumac. Dannet som en trio i 2014 med Brian Cook (Russian Circles) på bas og med den talentfulde Nick Yacyshyn (Baptist) på trommer har bandet indtil videre kun udgivet den stærke debut ‘The Deal’, der træder nådesløst hen over jorden med tunge riff som drivkraften, mens den gode og opløftende melodi hele tiden ligger og lurer langt inde i mørket. Et af de absolutte must-see shows på årets Roskilde!
SO PITTED
Okay, lige for at få det ud af verden: So Pitted har deres navn fra titlen på en populær og viral YouTube-video, som viser en surfer, der i ekstatisk brah-speak forklarer, hvordan det er at blive ”pitted, so pitted”. Kort forklaret er det, når en stor bølge lukker sig om sig selv og bliver cylinderformet, hvor man som surfer kan vælge at blive på eller gå under bølgen og blive omsluttet af vandet.
Men tag ikke fejl, for So Pitted er også et amerikansk punkbæst, der netop har udgivet debutalbummet ’neo’ på det anerkendte selskab Sub Pop. Trioens rastløse, støjende og næsten sludgede take på postpunk har fået stor international opmærksomhed, og Roskilde-koncerten bliver deres første på dansk grund. For de mere alternativt sindede lyttere kan det være en af årets festivaloverraskelser.
HALSHUG
Danmark repræsenteres om lørdagen blandt andet ved helt frisk blod, og ingen er mere selvskrevne til at føre barberbladet end rebelske Halshug og deres velafrettede vredesudbrud, der tidligere er hørt leveret med dyb indlevelse og en misundelsesværdig ærlig råstyrke. 'Blodets bånd' var en af sidste års bedste danske udgivelser.
Såfremt det bredere Roskildepublikum ikke afskrækkes af de tonsende hurtige riffs og et voldsbefordrende tøndebaskeri, er det en god chance for Halshug til at spytte på mere end de tyve forreste fans og virkelig komme helt ned til de bagerste rækker. Er du til aggressiv, dansksproget punk med garanti for en sveddryppende moshpit? Så er det her koncerten.
Læs alt om Halshug her.
RISING
Man skulle tro, at Rising var fra de amerikanske sydstater. Det københavnske kvintet, som i 2015 blev gendannet af guitaristen Jacob Krogholt efter få års opløsning, er i år ude med nyt album, hvor bandets sludgefundament får selskab af ren vokal – en blanding, der også er kendt fra de seneste Mastodonalbum.
Allerede til årets When Copenhell Freezes Over løftede Risings nye line-up sløret for nye sange fra deres kommende album ’Oceans Into Their Graves’ og at dømme ud fra publikums reaktion, venter der Roskilde en helvedes svedig koncert!
Læs alt om Rising her.
ONDT BLOD
Norske Ondt Blod følger umiddelbart direkte i sporene på Kvelertak, der også er at finde på årets plakat – udgangspunktet er i hardcore, og teksterne er på norsk, men der er dog den store forskel mellem de to bands, at Ondt Blods hardcore er mere melodiøs og omkvædsbaseret end Kvelertaks black-inspirerede ditto.
Efter et par ep’er udgav Ondt Blod i januar debutalbummet ’Finnmark’, hvor de på 28 minutter får fræset sig igennem 10 sange, og man kan dermed hurtigt regne ud, at bandet ikke spilder tiden. Med deres rivende midtempo-grooves, catchy omkvæd og energiske d-beat er Ondt Blod klar til at stige op af undergrunden.
ORM
Orm opstod sidste år ud af asken fra redaktionens dødsdarlings i By the Patient, som desværre valgte at trække stikket, efter at bandet brød med forsanger Tan Møhl-Hansen. Ærgerligt, for bandet nåede at udsende et par virkelig formidable plader, især sidste års 'Gehenna', som nåede højt på flere redaktionsmedlemmers årslister.
Orm tager dog noget af arven fra By the Patient videre, men har skåret lidt af dødsmetallen væk for at give plads til et mere simpelt og råt black metallisk udtryk og en endnu mere gusten og beskidt produktion. Den melodiske åre flyder dog gennem musikken som blod fra et dybt sværdhug og gør musikken særdeles spændende at lytte til.
Disse unge gutter hører til blandt landets fremmeste metalmusikere, så det vil være at snyde dig selv gevaldigt, hvis du ikke giver dem et lyt – både før, under og efter festivalen.
Læs alt om Orm her.
DEADPAN INTERFERENCE
Der er de sidste par år sket et skred på den danske musikscene, hvor flere og flere spændende og særprægede bands har fundet deres egen vej ud af øvelokalets slum til de større scener. Deadpan Interference er ingen undtagelse!
Som et lige dele støj-shoegaze-psych-rock band bevæger Deadpan Interference sig igennem tid og rum med stramme, bastante trommeslag, og en fængende og opfindsom tilgang til deres instrumenter og brug af effekter. Et uudtømmeligt lydbillede, som på overfladen kan virke ret ligetil - og deri også et af bandets store styrker - men efter utallige lytninger bliver ved med at afsløre skjulte detaljer.
PAPER
Paper udgav deres første album i 2008 og kategoriseres flere steder som punk, hvilket er så godt som fuldkommen ukorrekt. I stedet leverer trioen fra Stockholm på deres tredje album elektropop så det sitrer, som en skæv fusion af Mew, Muse og Kraftwerk i en shoegazerudgave.
Flankeret af den passende fulde festivalgæst kan Paper uden tvivl være optimale levarandører af en ganske dansabel syntetisk, industrialbesmittet og easy listening ladning poprock til de brede, og glade, masser.
CHILDRENN
Childrenn er en moderne lydende auditiv opsummering af Psyched Up Janis, Suede, Pelican, The Raveonettes, Kula Shaker og Interpol pakket ind i en støvet lyd, ulmende af energi og lyst til både eksperimenter og den meditative trance.
Live bliver det en ganske ærlig opførelse faciliteret af rutinerede kræfter på nye veje, for under det lidet afslørende navn finder du både Jakob Jørgensen fra Psyched Up Janis, Manoj Ramdas (The Good The Bad/SPEkTR), Jacob Brixen (Mechanical, Kloster) og Rune Kristensen fra Powersolo.
THE ENTREPRENEURS
Efter at have udgivet den ultra-ørehængende single 'Brutal Summer' sidste år er det gået stærkt for den københavnske trio The Entrepreneurs. Som en slags punket tribute til fortidens store rock og indie-klenodier med masser af dybde i fundamentet og med forsanger Mathias Berthelsens høje og klare vokal som et sikkert omdrejningspunkt, slår bandet deres eget slag her til lands.
Siden er der fulgt endnu et par stærke forløbere til, hvad der for nylig endelig udløste gruppens første ep, 'Tony Rominger'. Og ligesom den tidligere stjernecykelrytter, der æres i titlen, er The Entrepreneurs måske ikke dem, som kom tidligst i gang, men viljen er i sig selv et par bjergtoppe værd. Det har de allerede bevist med et utal af roste liveoptrædener og en selvsikkerhed, som er få forundt.
FÖLLAKZOID
Fra det smalleste land med den tørreste ørken i verden måtte der også komme et vaskeægte krautrockband. Og den tjans har Föllakzoid på fornem vis påtaget sig. Uden at revolutionere genren svinger chilenerne konsekvent med 4/4-taktstokken, mens bassen brummer og pumper til ekkoet fra guitaren og de messende tågede vokaler, ligesom man elsker det fra især Neu! og Faust.
Gruppen, der også har fået hjælp fra den tyske elektroniske mester Uwe Schmidt på deres seneste (og blot anden) udgivelse, vil uden tvivl ankomme til Drskuepladsen med stærkt udvidede horisonter i sigte.
Og med det på plads ser vores program for Roskilde Festival 2016 omtrentligt sådan her ud:
Slayer
Gojira
Sleep
Tenacious D
Letlive.
Cattle Decapitation
At The Drive-In
Ghost
Dizzy Mizz Lizzy
Kvelertak
Frank Carter & The Rattlesnakes
Bring me the Horizon
Twitching Tongues
Tsjuder
Black Breath
Danko Jones
Halshug
Mutoid Man
Sumac
Blues Pills
Rising
So Pitted
Uncle Acid & the Deadbeats
Orm
Bersærk
Paper
Childrenn
Ondt Blod
The Entrepreneurs
Föllazoid
Biffy Clyro
Deadpan Inteferrence
... og måske lige ham der Neil Young