Metallica: Vejen til den Hellige Vrede
Updated
Første af fire interview med Lars Ulrich omkring det nye Metallica-album, ”St. Anger”. Intro: For 14 dage siden – i Heavyjam.dk #1 – skrev vi om de fem nye Metallica numre, vi havde lyttet til fra de i alt 11 på det nye album, ”St. Anger”. I denne første del af vort lange interview med Lars Ulrich går vi lidt bag om ”St. Anger” sessionen og stilen på pladen. De tre kommende mandage følger de næste tre dele.
SAN RAFAEL, CALIFORNIEN: - Efter for anden gang at have hørt fem rå-mix numre fra Metallicas nye ”St. Anger” album, var det tid til at få en snak med Lars Ulrich om det nye materiale - ja, og det "nye Metallica" i det hele taget! Mens numrene blev aflyttet nede ved producer Bob Rocks almægtige lyd pult, foregik interviewet med Lars oppe i hans rum, dvs. ”kontor”, rodebule m.m. oppe på 1. salen i Metallicas HeadQuarters – alias den store lagerbygning udnefor San Francisco, som bandet har ejet siden sidste år, og hvor der er studie, øvelokale, køkken/spiserum, merchandise lager, Metallicas fan klub, redaktion for web og magasin, og alt muligt andet.
I de tyve år der er kommet Metallica-plader har der altid været en kontinuitet, hvor der er et afsæt fra det ene sted til det andet. Men hvor ligger denne her nye plade henne?
”Det er en meget smart observation,” svarer Lars smilende. ”Men det som du mangler, er, at du ikke har hørt de andre 25 numre, der har været med i det sidste års tid. Og det kan nok være at de andre 25 numre er ”broen” fra symfoni-numrene og ”I Disappear” over til det her. Det materiale, vi præsenterer nu var ikke nemlig det første, vi lavede, da vi begyndte igen sidste år. Dengang eksperimenterede vi meget med underlige lyde og guitar effekter og der findes ikke en effekt pedal i Californien, Kirk ikke har prøvet. Selv prøvede jeg alt muligt med underlige tromme-ting og mange eksperimenter. Jeg kørte også loops og alt muligt lort!”
”Og så hen ad efteråret blev tingene så småt lidt hurtigere og lidt mere aggressive. Så den ”bro”, du mangler til at connecte albummet, ligger nok meget i det materiale fra de sessions, som vi ikke deler med nogen – i første omgang.”
Afgørende oktober-dag
Ja, det var først i efteråret at Metallica for alvor fik retning på det der skulle blive til det nye album ”St. Anger”. Lars fortæller videre med sin velkendte iver: ”Tilbage i oktober havde vi en ret væsentlig dag, hvor Bob Rock (producer – red.) sagde, at "på mandag skulle vi møde op med vores hjemmearbejde efter at have læst lektier derhjemme: hvilke af de 35 numre ville vi fortsætte med og tage til the next level?" Så kom vi ind i studiet mandag morgen med hver vores lister, og de eneste samme fire numre, vi alle havde med var de fire speed numre, vi havde arbejdet med! Og så tænkte vi, at hvis det var de eneste, vi alle var enige om, så var det jo nok retningen på pladen…”
[img]http://heavyjam.dk/img/202.jpg[/img]
Så overskriften er, at ”St. Anger” er det mest tonsede Metallica-album nogensinde?
”Det kender du mig godt nok til at vide, at det jo er ikke mig der kan svare bedst på det! Men det føles i hvert fald – jeg er jo ikke idiot - som… nok den mest… puuuuuuuh-ha… ”kontinuelle rå”?? Der er jo ikke sådan nogle ”Sanitarium” eller ”One” overgange på albummet, hvor det bliver sådan rigtig pisse melodisk, andet end nogen steder hvor vokalen er lidt mere melodisk. Men der er ikke rigtig nogen ballade-afdeling over noget af ”St. Anger”… der er ikke noget ”Unforgiven” eller ”Nothing Else Matters” eller i den stil overhovedet. Den tonser hele tiden, ik? ”
”Det er ingen let plade," fortsætter Lars med lidt eftertænksom mine. "Det er jo ikke skide let, specielt med alle de der 13 årige… folk har jo virkelig kort attention span i dag! Og på et tidspunkt sagde vores manager: ”hvad med at lave numrene lidt kortere? Folk kan jo ikke være med hele vejen i sådan et otte minutters nummer!” Men det gider jeg jo ikke høre på.”
Tekster på tværs
Et af de helt nye og små-sensationelle tiltag på ”St. Anger” er teksterne.
Tekster – det er blevet et lidt mere kollektivt projekt, nu?
”Ja, krafteddeme, James Hetfield har sunget en Lars Ulrich tekst, det er helt utroligt! Da han begyndte at spørge Kirk, Bob og jeg om vi ville hjælpe ham med at skrive tekster, så var vi ved at falde ned i de stole, som vi sad på!”
”Efter nogle fede jams, satte vi os så ned og snakkede om et tema og nogle ideer om hvad det nummer kunne handle om tekstmæssigt. Og så gik vi gang i med det, man på engelsk kalder stream of concioussness, hvor man skriver det ned der lige nu er i hovedet på dig uden at tænke over det. Bare skriv det ned! Så vi havde sådan nogle sessions, hvor vi bare sad i en halv time og skrev ting ned og derefter tog James alle fire stykker papir og gik ind i studiet og begyndte at synge de tekster, som han så på de stykker papir. Lars Ulrich tekster, Kirk Hammett tekster og Bob Rock tekster, så det var jo lidt chokerende, for hele den der vokalafdeling havde altid været hans – det var noget, han holdt os andre helt væk fra. Det var virkelig noget han beskyttede. Når han skulle synge vokaler ind ovre i (det gamle studie -red.) i Sausalito, så var det lige før vi andre blev bedt om at gå, he-he.”
Pudsigt, ja, men inden det blev pudsigt, fedt og hele lortet, var Metallica igennem en krise, der kunne have betydet bandets endeligt. I næste interview-del på mandag kan du læse om Metallicas største krise nogensinde – efter at Jason skred fra bandet og James Hetfield blev indlagt på afvænningsklinik.
SAN RAFAEL, CALIFORNIEN: - Efter for anden gang at have hørt fem rå-mix numre fra Metallicas nye ”St. Anger” album, var det tid til at få en snak med Lars Ulrich om det nye materiale - ja, og det "nye Metallica" i det hele taget! Mens numrene blev aflyttet nede ved producer Bob Rocks almægtige lyd pult, foregik interviewet med Lars oppe i hans rum, dvs. ”kontor”, rodebule m.m. oppe på 1. salen i Metallicas HeadQuarters – alias den store lagerbygning udnefor San Francisco, som bandet har ejet siden sidste år, og hvor der er studie, øvelokale, køkken/spiserum, merchandise lager, Metallicas fan klub, redaktion for web og magasin, og alt muligt andet.
I de tyve år der er kommet Metallica-plader har der altid været en kontinuitet, hvor der er et afsæt fra det ene sted til det andet. Men hvor ligger denne her nye plade henne?
”Det er en meget smart observation,” svarer Lars smilende. ”Men det som du mangler, er, at du ikke har hørt de andre 25 numre, der har været med i det sidste års tid. Og det kan nok være at de andre 25 numre er ”broen” fra symfoni-numrene og ”I Disappear” over til det her. Det materiale, vi præsenterer nu var ikke nemlig det første, vi lavede, da vi begyndte igen sidste år. Dengang eksperimenterede vi meget med underlige lyde og guitar effekter og der findes ikke en effekt pedal i Californien, Kirk ikke har prøvet. Selv prøvede jeg alt muligt med underlige tromme-ting og mange eksperimenter. Jeg kørte også loops og alt muligt lort!”
”Og så hen ad efteråret blev tingene så småt lidt hurtigere og lidt mere aggressive. Så den ”bro”, du mangler til at connecte albummet, ligger nok meget i det materiale fra de sessions, som vi ikke deler med nogen – i første omgang.”
Afgørende oktober-dag
Ja, det var først i efteråret at Metallica for alvor fik retning på det der skulle blive til det nye album ”St. Anger”. Lars fortæller videre med sin velkendte iver: ”Tilbage i oktober havde vi en ret væsentlig dag, hvor Bob Rock (producer – red.) sagde, at "på mandag skulle vi møde op med vores hjemmearbejde efter at have læst lektier derhjemme: hvilke af de 35 numre ville vi fortsætte med og tage til the next level?" Så kom vi ind i studiet mandag morgen med hver vores lister, og de eneste samme fire numre, vi alle havde med var de fire speed numre, vi havde arbejdet med! Og så tænkte vi, at hvis det var de eneste, vi alle var enige om, så var det jo nok retningen på pladen…”
[img]http://heavyjam.dk/img/202.jpg[/img]
Så overskriften er, at ”St. Anger” er det mest tonsede Metallica-album nogensinde?
”Det kender du mig godt nok til at vide, at det jo er ikke mig der kan svare bedst på det! Men det føles i hvert fald – jeg er jo ikke idiot - som… nok den mest… puuuuuuuh-ha… ”kontinuelle rå”?? Der er jo ikke sådan nogle ”Sanitarium” eller ”One” overgange på albummet, hvor det bliver sådan rigtig pisse melodisk, andet end nogen steder hvor vokalen er lidt mere melodisk. Men der er ikke rigtig nogen ballade-afdeling over noget af ”St. Anger”… der er ikke noget ”Unforgiven” eller ”Nothing Else Matters” eller i den stil overhovedet. Den tonser hele tiden, ik? ”
”Det er ingen let plade," fortsætter Lars med lidt eftertænksom mine. "Det er jo ikke skide let, specielt med alle de der 13 årige… folk har jo virkelig kort attention span i dag! Og på et tidspunkt sagde vores manager: ”hvad med at lave numrene lidt kortere? Folk kan jo ikke være med hele vejen i sådan et otte minutters nummer!” Men det gider jeg jo ikke høre på.”
Tekster på tværs
Et af de helt nye og små-sensationelle tiltag på ”St. Anger” er teksterne.
Tekster – det er blevet et lidt mere kollektivt projekt, nu?
”Ja, krafteddeme, James Hetfield har sunget en Lars Ulrich tekst, det er helt utroligt! Da han begyndte at spørge Kirk, Bob og jeg om vi ville hjælpe ham med at skrive tekster, så var vi ved at falde ned i de stole, som vi sad på!”
”Efter nogle fede jams, satte vi os så ned og snakkede om et tema og nogle ideer om hvad det nummer kunne handle om tekstmæssigt. Og så gik vi gang i med det, man på engelsk kalder stream of concioussness, hvor man skriver det ned der lige nu er i hovedet på dig uden at tænke over det. Bare skriv det ned! Så vi havde sådan nogle sessions, hvor vi bare sad i en halv time og skrev ting ned og derefter tog James alle fire stykker papir og gik ind i studiet og begyndte at synge de tekster, som han så på de stykker papir. Lars Ulrich tekster, Kirk Hammett tekster og Bob Rock tekster, så det var jo lidt chokerende, for hele den der vokalafdeling havde altid været hans – det var noget, han holdt os andre helt væk fra. Det var virkelig noget han beskyttede. Når han skulle synge vokaler ind ovre i (det gamle studie -red.) i Sausalito, så var det lige før vi andre blev bedt om at gå, he-he.”
Pudsigt, ja, men inden det blev pudsigt, fedt og hele lortet, var Metallica igennem en krise, der kunne have betydet bandets endeligt. I næste interview-del på mandag kan du læse om Metallicas største krise nogensinde – efter at Jason skred fra bandet og James Hetfield blev indlagt på afvænningsklinik.