Ung, dum og fuld af tristhed

Unge mænd, der spiller punk. Man har hørt det før. Men hos Syl er det ikke knyttede næver og rasen mod maskinen, der er i fokus.

Syl er indbegrebet af ungdommelig mandeidentitet. Fra bandets uduelige oprindelseshistorie udi kåd dumhed til de tunge emner og følelser, der presser sig på, når festen er slut, eller det bare er søndag eftermiddag.
Det unge band er klar til at indtage deres plads på scenen med deres første album, der bærer den prosaiske titel ‘alt godt’, der udkommer fredag den 16. december. Som ledsager til vores anmeldelse  har vi talt med kvintetten om både de glade dage og de tunge tanker.

En dum aften
Det første, vi hørte fra Syl sidste år, var historien om, at bandnavnet opstod før bandet, da flere medlemmer var vågnet op med det kryptiske ord tatoveret på brystet uden helt at vide hvorfor.
Det er en fremragende oprindelseshistorie for et punkband, og vi beder derfor om at få den fortalt i fuld længde her ved vores første møde.
– Det var en sommeraften i august 2020, hvor jeg egentlig havde tænkt jeg skulle tidligt hjem, da min lillesøster holdt fødselsdag dagen efter – klokken otte om morgenen, endda. Men jeg lod mig lokke af at mødes med Benjamin (Grønne, red.) og Andreas, og et par øl blev til flere, en cykeltur til Folkets Park fulgte og senere endnu en cykeltur forbi Natbutikken på Nørrebrogade, hvor en anden cyklist bragede direkte ind i Andreas, med det resultat, at cyklen blev temmelig smadret. Gerningsmanden tilbød dog at bytte sin funktionelle jernhest for Andreas’, og så vendte vi næsen mod mit hjem, forklarer forsanger Benjamin Clemens.



Således velplaceret i Indre By, gik det hverken værre eller bedre, end at bandet løb tør for øl, og i stedet kastede sig over den finske perbermyntelikør Minttu. Hvilket skulle vise sig at få store konsekvenser.
Clemens fortæller:
– Benjamin er jo tatovør, så jeg spørger ham: “under hvor pressede omstændigheder, kan du lave en tatovering?” Benjamin er sådan, “det kan jeg nu, men så skal vi til Valby, hvor jeg har mine ting. Så afsted med os igen.

I tatovørsalonen i Valby bliver gruppen dog mødt af næste udfordring. Hvad skal der overhovedet skrives på huden?
– Andreas foreslår så “cykel”, inspireret af nattens hændelser, men jeg hører “syl” og tænker, det lyder pissefedt. Så jeg skriver det i Times New Roman på min telefon og holder den over mit bryst, så Benjamin kan se efter. Vi havde egentlig ikke nogen intentioner om at danne et band, og jeg havde egentlig talt med Salvers trommeslager om at starte noget op. Men nu stod der jo “Syl” på mit bryst, og så måtte vi starte noget. Hvis ikke det havde været for den fejltagelse, havde hverken vi eller Salver eksisteret i dag, afslutter Benjamin Clemens.



Sidenhen har bandets øvrige medlemmer også fået matchende huddekoration, men dog i varierende stilarter. Guitarist Gustav Brønnum har således fået en i Monster Energy-stil, og resten af D&D-gruppen – hvilket de også er –  har fulgt trop. Den skødesløse tilgang præger dem også generelt. Benjamin Grønne var ikke tidligere musiker, men samlede basguitaren op på storebror Andreas’ opfordring, Gustav Brønnum hørte om det i forbifarten, men blev fanget af ideen om at spille uforpligtende bøllerock, og Andreas Grønne og Benjamin Clemens, der tidligere havde lavet hiphop under navnet DSB fandt ud af, hvordan det skulle fungere. Eller ikke, som det skulle vise sig.
For ligesom Benjamin Grønne ikke var musiker i forvejen, havde Benjamin Clemens ikke prøvet at synge “larmemusik” tidligere, hvilket førte til en opsigtsvækkende og inderlig vokalpræstation, men også et totalt tab af stemmen i halvanden måned, hvilket er forklaringen på den nye lyd på pladen ‘alt godt’.

– Jeg sang fuldregister i en toneart, hvor det er normalt for mænd at synge falset. Lidt som hvis Thomas Burø skulle synge metalcore. Det lød fedt, men jeg kunne slet ikke holde til det. Jeg mistede stemmen totalt og måtte sygemelde mig fra mit job som radiovært i halvanden måned, før der kom bare lidt tilbage. Jeg har kun lidt af bunden tilbage og slet ikke noget af toppen.

Vokaltræning var vejen tilbage, og med lidt bedre forståelse for teknik, har det været muligt for Clemens at komme tilbage, og endda få lov at indspille sit første “blegh!” på den nye plade. Men også her viser Syls laissez-faire tilgang sig. Tingene kommer, som de gør. Ambitionen om “bøllerock” mødte også en udfordring på vejen.

Overtænkning klokken 3 om natten
Det burde stå tydeligt for de fleste, at Syls tekster ikke ligefrem lægger op til boksekamp på dansegulvet, hvis man altså lytter til dem.
Åbneren ‘pligt’ handler om det enorme pres, der ligger i at være mand. Alene på grund af ens køn, forventes man at indtage rollen som problemløser og som en klippe af et menneske. Teksten berører ensomhed og det at skulle være stærk og gemme sine følelser væk, som det ofte forventes i en verden indrettet efter et machoideal. Samme tanker kommer til udtryk på ‘første konsultation’, et digt af Peter Rot, hvor hovedpersonens underbevidsthed forsøger på alle tænkelige måder – slåskamp, defenestration eller armlægning – at undgå at tale om sin tristhed. Og især at græde første gang han møder sin terapeut. Grundlæggende er problemet for mange mænd det, som Syl beskriver i ‘du er ikke længere velkommen her’; mænd fremmedgøres for sig selv og viser sig selv mindst empati af alle. Emner som disse er grundlaget for Syls tekstunivers.

– Vi fandt hurtigt ud af, at de tekster, der kommer ud af mig, ikke var helt vildt seje og rockmusikagtige. Vi prøvede at finde en balance, hvor der både er “lad os køre på motorcykel og slås”, men også “overtænkning klokken 3 om natten".

Det er svært ikke at fatte sympati for den unge sangskriver, der krænger sin sjæl ud for åben mikrofon. Vores interesse bliver også bemærket.
– Jeg er for det meste okay. Teksterne er heldigvis ikke repræsentative for, hvordan jeg har det det meste af tiden, men derimod de sider, der kommer frem, når det ikke går godt.

Clemens er sendiagnosticeret med ADHD og har tidligere kæmpet med depression. Han er for nylig flyttet væk fra hele netværket for at studere i Aarhus, og det er i sådanne tider, han mærker de mørke sider. Bandet fortæller, at de også kan sætte sig i hans sted.
– Det er altid et spændende moment i øveren, når Benjamin skal læse sine tekster op – selvom han hader det. Han spørger altid, med sådan lidt blød stemme, om vi vil høre, hvad han har skrevet. Så slukker vi alle instrumenterne og sætter os ned, så vi kan høre efter, fortæller Andreas Grønne.

Gustav Brønnum supplererer:
– Vi har fået nogle rigtig spændende samtaler ud af det. Vi har talt om hvordan Benjamin har det og hvordan vi kunne genkende os selv i det. Der er rigtig meget af det på pladen, der er Benjamins personlige oplevelser, men jeg kan identificere mig selv med det hele alligevel. Vi taler om både oplevelser og tekster og kommer frem til, hvad vi skal bruge.

Og rigtig meget af det handler om at være mand. Det er ikke altid ligetil.
– Vi er ikke sådan nogle “hvad med mændene”-meninist-typer, men der er helt klart nogle ting, der er værd at snakke om. Selvmodsraten er alt for høj blandt mænd, og der er en generel kultur om, at følelser skal pakkes væk, og andre ikke gider høre om dem. Det vil vi gøre op med. Jeg kan huske, første gang nogen nævnte, helt henkastet, at de gik til psykolog, og jeg var helt blæst bagover, fortæller Clemens.
– Det er ikke sejt at være ked af det, men det er ok ikke altid at være ok.

Andreas Grønne fortsætter:
– Vi har ikke som sådan talt om det, men det gav god mening, at vi skulle være indadvendte. Vi ville ikke bare være endnu et band af vrede unge mænd, der spiller samfundskritisk punk. Det handler om det indeni og hvordan man har det. Når vi skal spille her den 16. december, kommer vi også til at hænge teksterne op på væggene, så folk kan læse dem inden koncerten.



Syl er en del af hardcorescenen, også selvom de ikke spiller hardcore – eksemplificeret ved deres koncerter med blandt andre Rot Away og gæsteoptrædener fra Eyes’ Victor Kaas og Demersals Viktor Ravn, og det handler meget om deres tilgang til tingene.
– Da vi mødte Nexø første gang, kunne vi mærke, at det var folk, vi kunne relatere til – føle os trygge med. For nylig havde vi en oplevelse med et andet band, hvor vi kunne mærke, at vi slet ikke var samme sted og ikke ville det samme. Det gjorde mig ekstremt opmærksom på, hvor vigtigt det er, at vi har samme forståelse for ting og tager hensyn til hinanden, forklarer Benjamin Grønne.

Andreas Grønne nikker samstemmende:
– Det er vigtigst for os, at de mennesker, vi omgiver os med i forbindelse med musikken, er gode. Det er rart, at vi i bandet er enige om, at så snart vi møder noget, vi ikke gider, så går vi en anden vej.

Benjamin Clemens erklærer sig enig:
– Præcis derfor er det meget federe at være en del af hardcorescenen, end det for eksempel var, da vi spillede hiphop. Der er et etisk sammenfald. Vi passer på hinanden, alle er velkomne og vi skal have det sjovt. Fremfor at søge musikalske fællesskaber, søger vi sociale fællesskaber og folk, der har værdier, vi kan være med. Gode mennesker, først og fremmest.



Penge og proces
‘alt godt’ er blevet skrevet, indspillet og mastered i perioden fra slut-september og til nu. Andreas Grønne, der er lydtekniker og ejer det studie, de har indspillet i, fortæller, at det er den hurtigste proces han nogensinde har oplevet.
– Vores Jesus har helt klar været Anders Fallesen fra Salver. Han sad i en uge i streg og lavede ikke andet end at lytte til pladen og mixe og justere. Det var helt vildt. Der var nye mixes i fælleschatten konstant.

Og hastigheden er også kendetegnende for Syl. De hænger ikke fast i sagerne, og de dræber uden at tøve deres hjertenskære.
– Det, du kalder vores “Napalm Death-nummer” (den fem sekunder lange ‘det, der engang var dig’, red.) er faktisk det sidste, der er tilbage af et nummer, vi skrev samtidig med ‘giv op’ og ‘sang 1’, fortæller Benjamin Clemens og fortsætter:
– Vi har også spillet den live et par gange, men i skriveprocessen opdagede vi, at det eneste, der rigtig fungerede i den, var den første sætning. Så blev det det, vi brugte.

På samme vis er førstesinglen ‘huldre’ skrevet 95 % ud fra et andet nummer. Gustav Brønnum spillede en anden guitartone, og da bandet foreslog bare at lave den om, kørte de videre med det.
– Vi er hurtige til at skille os af med det, der ikke virker, fortæller Gustav Brønnum.
– Det handler meget om, at vi er hurtige til at gå med på nye ideer. Vi lukker ikke noget ned, men følger det til dørs og ser, om det virker.

Emil Adalsteinsson byder ind:
– Ja, og hvis det ikke gør, så ryger det. Vi går meget op i, at vores musik skal give os energi. Hvis et nummer tager mere fra os end det giver, så smider vi det ud.

Bandet har også fordelt forskellige ansvarsområder blandt sig, både i studiet og udenfor, og som Andreas Grønne forklarer, betyder det også, at den person, der har ansvaret, har det sidste ord.
– Så er der ikke noget at skændes om. Men det bliver sjældent aktuelt. Hvis det tager mere end en time på et break, så er det nok fordi, det ikke fungerer. Det var det, vi oplevede med ‘dig’. Vi brugte oceaner af tid på at diskutere det.

Nu spiller bandet hvad de vil, og i og med, at ingen af dem har en fortid på scenen, er de meget åbne for at udvikle sig, hvilket også kan høres fra EP’en til albummet.
– Vi mødtes ikke om at spille post-punk eller hardcore. Vi mødtes for at have det sjovt, så hvis nogen har en god ide, bliver vi ikke sådan “uuuh, nej, det er alt for screamo”. Vores udgangspunkt er ikke noget. Vores blad er rent. Vi bestemmer selv, hvad der står i dokumentet “Syl”.



På samme måde som de deler opgaverne blandt sig i studiet, inddrager de også de forskellige medlemmers kompetencer udenfor. For selvom Emil Adalsteinsson får sagt, at det ikke handler om at tjene penge, så bliver han også lettere korrigeret af bandets manager Benjamin Clemens:
– Den ypperste mission for Syl er, at vi som vennegruppe skal have det sjovt i øveren. Men jeg vil også lige sætte et komma der, for vi har fået nogle muligheder, som er rigtig spændende, og dem skal vi udnytte. Vi kom for eksempel til Oslo og varmede op for mit yndlingsband Honningbarna, og det var rigtig sjovt.

Han fortsætter:
– Så hvis vi kan få sådan nogle chancer, hvorfor skulle vi så ikke tage dem? Hvorfor skulle vi ikke tage sociale medier seriøst? Hvorfor skulle vi ikke være tjekkede og svare på vores e-mails? Den professionelle tilgang giver os flere muligheder for at have det sjovt.

Det skinner også tydeligt igennem, at det bliver taget alvorligt. Med et twist.
Emil Adalsteinsson fortæller:
– Jeg er uddannet i entrepenørskab og har lavet en meget detaljeret plan for vores sociale medier – hvad skal vi poste, hvem skal vi snakke med, og hvornår skal det være? Jeg har udarbejdet en visuel identitet med vores fotograf Adam Grønne og sørget for, det spiller. Så har jeg plottet det hele ind, og poster, når det giver mening, så vi kan nå længst muligt ud.

Han griner svedent,
– Vi fik dog at vide, at 16. december var noget nær det værste tidspunkt at udgive en plade på. Men der er vi alligevel punk nok til at være ligeglade.



Bandet, der opfinder en ny genre at kalde sig ved hver eneste pressemeddelelse, udgiver deres debutalbum ‘alt godt’ den 16. december på Sortsø Records. Læs vores anmeldelse her.

Syl spiller releasekoncert på Basement i København med support fra Salver og Nexø samme dag.