Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Konkurrence: Tau Cross i BETA

Populær
Updated
Konkurrence: Tau Cross i BETA

Sommerfestivalen Dirty Days of Summer løber af stablen i de kommende dage. Devilution deltager naturligvis og fejrer det med en billetkonkurrence til Tau Cross-koncerten tirsdag den 8. august.

Kunstner
Spillested
Dato
08-08-2017
Forfatter

Tau Cross er en undergrunds-punk/metal-supergruppe bestående af bassist og vokalist Rob “The Baron” Miller (Amebix), Michel “Away” Langevin (Voivod) på trommer og Jon Misery (Misery) og Andy Lefton (War//Plague) på guitar.

Tau Cross blev dannet i 2013 og er en naturlig udvikling af Millers arbejde i Amebix. Tribal-rytmer, gloende guitarer og Millers kraftfulde vokal udfolder sig i et apokalyptisk lydunivers, der vil tilfredsstille den vildeste crustpunker såvel som den sorteste metaller. Bandet vil ikke sættes i bås og befinder sig et sted mellem gotisk rock, industrial, tidlig doom, postpunk og prog rock.

Denne seje cocktail bliver du naturligvis nødt til at opleve, og heldigvis for dig og en af dine venner, så udlodder vi 2x2 billetter til koncerten med Tau Cross + Swordwielder + Konvent i BETA tirsdag den 8. august. Alt du skal gøre er at svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvilket land kommer Voivod fra?

Send dit svar til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest mandag 7. august 2017 kl. 12.00, hvorefter vinderne vil blive udtrukket. Mailens emne skal være "Dirty Days of Summer".

HUSK AT DU SKAL VÆRE OPRETTET SOM BRUGER PÅ UDTRÆKNINGSTIDSPUNKTET FOR AT DELTAGE!

Husk at skrive dit fulde navn samt telefonnummer i mailen, så vi kan få fat på dig, hvis du vinder, og glem så ikke, at vi inden koncerten afholder en særlig rock og metalquiz, som du kan blive klogere på her:

DDOS feat. Devilution Rock- og Metalquiz

... og den er gratis at deltage i for alle!