Top 5 – 30 år med Transilvanian Hunger

17. februar 1994 udkom Darkthrones mest ikoniske udgivelse – vi går bag om pladen og hylder den med fem forrygende coverversioner.

1994. Det magiske år i black metal. Det var året, hvor genrens mange stilarter blev defineret. Det var året, hvor lange fængselsstraffe satte et punktum for flere af bevægelsens kreative ild(!)sjæle. Det var året, hvor der ifølge musikdatabasen, The Metal Archives, blot udkom 37 udgivelser i fuldlængeformat indenfor black metal.

Næsten alle pladerne på listen står i dag som bærende søjler i genrens hellige tempel.

Emperors ’In the Nightside Eclipse’, Mayhems ’De Mysteriis Dom Sathanas’, Enslaveds ’Vikingligr Veldi’ og ’Frost’, Satyricons ’The Shadowthrone’, Impaled Nazarenes ’Suomi Finland Perkele’, Burzums ’Hvis Lyset Tar Oss’, Gorgoroths ’Pentagram’ Cradle of Filths ’The Principle of Evil Made Flesh’ og Marduks ’Opus Nocturne’ for at nævne de mest skelsættende.

17. februar udkom Darkthrones ’Transilvanian Hunger’, som den første af udgivelserne i 1994, der med tiden ville skrive sig ind i musikhistorien som en urørlig klassiker. I samtiden var der næppe nogen, der havde fantasi til at forestille sig, at musikken ville få den status i fremtiden. Black metal var decideret forhadt. Dels grundet de voldsomme handlinger, musikerne dyrkede ved siden af musikken. Men især fordi stilen, udtrykket og produktionen var en torn i øjet på metalmiljøet, der betragtede black metal som decideret latterligt ved siden af teknisk og velproduceret death metal.

Røvkedelig og ligegyldig
’Transilvanian Hunger’ var om noget pladen, der kunne få miljøets pis i kog. Særligt fordi Darkthrone i begyndelsen var blevet dyrket som helte med dødsmetalsdebuten ’Soulside Journey’, blot for at vende scenen ryggen til og skifte stilen ud med black metal på ’A Blaze in the Northern Sky’ i 1992, der var den første udgivelse indenfor genren, som den karakteriseres i dag.

Forræderiet blev kontant afregnet i kritikken. Der er var én sølle stjerne til ’Transilvanian Hunger’ i det femte nummer af det danske metalmagasin Necroticism, hvor magasinets redaktører var klare i mælet i deres anmeldelse:

”Siden udgivelsen af det relativt fede debutalbum ’Soulside Journey’ er det kun gået ned af bakke for dette band, og kulminationen finder vi så her i ’Transilvanian Hunger’. Albummet indeholder en gang totalt kedelige black metal uden den mindste form for afveksling. Nu slutter numrene, hvor de begynder og al afveksling er gået tabt. Om produktionen er der ikke andet at sige, end at den har lidt samme skæbne som musikken. Røvkedelig og ligegyldig.”

Arisk black metal
Havde Mayhems Euronymous, norsk black metals godfather, været i live til at læse anmeldelsen i 1994, så havde den myrdede Mayhem-guitarist formentligt været stolt. Black metal skulle være det modsatte af pænt og populært death metal. Black metal skulle forarge. Black metal skulle være en lukket klub, hvor du ikke var fuckin’ velkommen.

I den forstand ramte ’Transilvanian Hunger’ fuldstændig plet. ”Norsk Arisk Black Metal” stod der med gotiske, hvide bogstaver bag på pladens sorte artwork. For de norske bands handlede det om at skille sig ud fra hinanden. Og helst på en ekstrem facon. Immortal stod frem på norsk tv i 1994 og proklamerede, at de spillede Holocaust Metal. I samme udsendelse hævdede Emperors Ihsahn, at satanisme var grundlaget for black metal, ellers var det ganske enkelt ikke black metal. Og Darkthrone spillede altså ”Arisk Black Metal”.  

Men det har aldrig handlet om nazisme. Det har sågar aldrig handlet om oprigtig satanisme. Det har altid kun handlet om en flok store teenagere, der gjorde deres ypperste for at forarge omgivelserne. I et spritnyt interview med albumaktuelle Ihsahn i Metal Hammer ser Emperor-frontmanden tilbage på de unge år, og udtaler: ”Alle de negative reaktioner vi fik, var blot benzin på bålet, der styrkede vores ’os mod dem mentalitet’”.

Historien om norsk black metal er, helt banalt, blot endnu en universel fortælling om rebelsk ungdom, hvor enkelte individer tog grove drengestreger lidt for vidt. Og hvor vi i Danmark, Norge og Sverige nu nok ville tage afstand fra ekstreme holdninger, så er vi stadig i stand til at rumme ekstreme ytringer.

Men den norske ungdom måtte hurtigt sande, at mentaliteten har anderledes vilkår udenfor Skandinavien. I hvert fald, hvis ambitionen om at sælge plader er til stede. På det største marked for heavy metal, Tyskland, er enhver reference til nazisme decideret forbudt. I Storbritannien, hvor krigen sidder som et tungt traume i kongeriget, var ”Arisk Black Metal” også et total no go. Efter få uger på markedet måtte Darkthrones britiske pladeselskab Peaceville Records trække ’Transilvanian Hunger’ tilbage og udsende en ny version uden det ariske slogan, da distributører rundt om i verden nægtede at sælge den oprindelige version.


(Fra samlingen: Med og uden de bandlyste ord)

Optaget på en firspors
De første udgivelser inden for black metal i starten af 1990’erne karakteriseres ofte som såkaldte Lo-Fi udgivelser, hvor produktionen er præget af en rå og tynd lyd. ’Transilvanian Hunger’ er hjørnestenen i den kategori med sin diskante lyd, hvor bassen knap nok kan høres, og hvor pladens 39 minutter lyder, som var den optaget igennem en mikrofon i en brødrister. Et bevidst valg, og så alligevel ikke, fortalte genrens væsentligste producer, Eirik Hundvin aka Pytten, da jeg for et par år siden havde fornøjelsen af at opleve legenden fortælle om sit arbejde med indspilningerne af Enslaved, Emperor og Burzums klassikere fra 1994.

Det handlede om penge. Eller rettere sagt manglen på samme. 1994 var længe før digitale muligheder og hjemmestudier i kælderen. Hvis Fenriz havde haft 100.000 kroner til at indspille ’Transilvanian Hunger’ i et professionelt studie, så havde han formentlig gjort det. Men det havde Fenriz ikke. Han havde ikke en krone, men kun en firsporsbåndoptager og en lille lejlighed, hvor han indspillede alle instrumenterne selv, mens makkeren Nocturno Culto indspillede vokalen.

’Transilvanian Hunger’ dannede i sin samtid ikke skole for, hvordan norsk black metal skulle lyde. Tværtimod var det magiske år 1994 så småt lyden af fortiden.  Året efter skød verdens største metallabel Nuclear Blast en god sjat penge i Dissections ’Storm of the Light’s Bane’. Ditto gjorde franske Osmose i Immortals ’Battles in the North’, der førte black metal ind i rotation på MTV med musikvideoen til ’Blashyrkh (Mighty Ravendark’. Og i 1996 stod der pludselig en ung nordmand fra Satyricon, som rent faktisk havde 100.000 i hånden og brugte dem på at indspille ’Nemesis Divina’, der satte en helt ny standard for velproduceret black metal.

Inspiration i nutiden
Vi skal faktisk hele to og tre årtier frem, før man kan tale om, at ’Transilvanian Hunger’s produktion har banet vejen for en bølge af black metal af bevidst Lo-Fi-kvalitet. Ud af alle heavy metals mange subgenrer, så er black metal blevet den mest dyrkede overhovedet. Hvor der i 1994 ifølge The Metal Archives udkom 37 udgivelser i fuldlængde, så udkom der alene i 2023 over 3.300 black metal udgivelser i fuldlængde! Og sådan har det stået på i årevis. Og tonsvis af de udgivelser har hentet inspiration fra Darkthrones tidlige univers. Këkht Aräkhs ’Pale Swordsman’ blandt de mest hypede i nyere tid. Og det er næppe svært at høre, hvor det ukrainske band har det fra.

’Transilvanian Hunger’, det indledende og seks minutter geniale titelnummer, er her tre årtier senere formentlig også det mest kopierede black metal-nummer i musikhistorien. Der er utallige 1:1 kopier, og så er der de få og herlige, skæve versioner.

Du kender originalen, men nok ikke de her fem forrygende covers af alle tiders black metal-nummer.

1. Voltak



Fra den ungarske undergrund kommer den her dark wave-trio, der forvandler Darkthrone til lyden af britisk new wave fra 1980’erne. Et sindssygt originalt take på klassikeren.

2. Slightly Satanic



I en endnu mere original version kommer her svenske Slighty Satanics bud på ’Transilvanian Hunger’ i en jazzet crooner-udgave. Herligt!

3. Mysteriis



Fra det brasilianske black metal band Mysteriis og i en mere seriøs version end overstående, så kommer ondskaben vitterligt lurende i den her tunge og symfoniske version. Coveret er fra år 2000 og udsendt på pladen med den passende titel ’Fucking in the name of God’.

4. Leiv Reed



Den her norske neofolk-musiker har gjort det til sit speciale at indspille black metal-klassikere i akustiske versioner. Alt fra Burzum og Mayhem til Darkthrone. Når man hører Reeds bud på ’Transilvanian Hunger’, så hører man vitterligt også, hvor geniale og stemningsfulde de riffs er, som Fenriz komponerede.

5. Street Cleaner



I bedste stil som med Carpenter Brut, så er Street Cleaner en hyldest til 80’ernes synth. Street Cleaners bud på ’Transilvanian Hunger’ er vel noget nær en forrygende genistreg

6(66). Gehenna



Vi bliver også lige nødt til at slå et slag for den vel nok bedste version i Darkthrones egen stil.
I 1998 hyldede landsmændene fra blandt andre Immortal, Emperor og Satyricon vennerne i Darkthrone med den suveræne tribute-plade ’Holy Darkthrone’. Mægtige Gehenna fik æren af ’Transilvanian Hunger’ og leverede en fuldstændig ondskabsfuld og overjordisk version.