Top 5 – Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
Vi ved godt at der findes kristen metal, men det gider vi ikke høre på. Vi vil have vores metal ond og blasfemisk, og det er der heldigvis gode muligheder for, nærmest hvor end vi kigger hen.
Påsken, pinsen og al dens væsen er forbi, hvide krist er blevet sømmet op, pillet ned igen, pakket sammen og faret til himmels – næsten som varsel for, hvad der venter os, nu hvor festivalsæsonen står for døren. Og hvad er bedre til at fejre et sekulært pusterum inden julepynten skal op og hænge om kap med fødselsdagsbarnet, end lidt god, gammeldags antikristen fræs?
Et indædt had til den store monoteistiske religion er et yndet tema i en stor del af de primære genrer indenfor metallen; variationen ligger som regel i, om det er et verdsligt eller åndeligt omvendt korstog. Men her på redaktionen forskelsbehandler vi ikke. Vi sætter pris på diversiteten i foragten for bedrevidende tømrersønner og tomme løfter, og præsenterer her lidt blandet blasfemi.
Satyricon – Du Som Hater Gud
Dengang jeg var en tvær teenager, med hang til sorte kjoler og den med satan, kom ‘Nemesis Divina’ som sendt fra, ja… nok ikke himlen, men så i hvert fald fra en højere magt. I dag er Satyricon lidt mindre bidske og lidt mere kunstnerisk anlagte, men hadet til gud er tidløs og evigt.
Bloodbath – Iesous
Dødsmetallen står dog ikke tilbage for sine sort-hvide fætre og det er supergruppen/svingdørsbandet Bloodbath et glimrende eksempel på. Det var ikke ubetinget nemt at vælge mellem deres mange numre der har modvilje mod religion som centralt tema, hvorfor ‘Mock The Cross’ var en sikker vinder helt ind til 11. time. Men jeg må indrømme, at tanken om korsfæstelsen alligevel er en tand mere brutal end at håne symbolet på hans lidelser.
Nine Inch Nails – Heresy
Det skal dog ikke hedde sig, at det kun er metalfans der kan vende lyset og doktrinerne ryggen. Go’e, gamle Trent Reznor lavede tilbage i 1994 et album der den dag i dag stadig holder formen, og et af numrene er den strømførende ‘Heresy’. Den lægger ikke fingrene imellem, når det kommer til at skille bukkene fra fårene, med en spydig tone hele vejen igennem.
Vital Remains – Dechristianize
Intet siger “det er slut”, som at give gaverne man fik tilbage. Og budskabet er tydeligt her, på en krads sag, der afslører, at de ikke har hørt om at vende den anden kind til. Hvis black metallere er satans hockeyhold, må Vital Remains siges at være hooligans fra helvede, fast besluttede på at bekæmpe lys med mørke.
Deicide – Once Upon the Cross
Men ingen liste over blasfemisk metal, uden Deicide. Bandnavnet alene kvalificerer dem, og det skorter ikke på på egnede sange, til at repræsentere antikrist manifest: Glen Benton. De fleste har godt hørt historien om det planlagte, ritualistisk betonede selvmord, men vi ser frem til at fejre hans 66. år på denne jord, hvis chefen for det hele vil det.
Bobler:
The Tigerlilies – Banging In the Nails
Det behøver dog ikke være sure miner og rynkede pander alt sammen.’Banging In the Nails’ er en psykotisk omgang, der understreger, at man altså godt kan have det sjovt, mens man sømmer nogen fast til to stykker træ.