Alt for svedigt!
Populær
In Flames gav en hemmelig og uforglemmelig koncert i København og leverede et festfyrværkeri af solide numre fra næsten hele karrierens udgivelser.
2. Everything's Gone
3. Where The Dead Ships Dwell
4. Call My Name
5. All For Me
6. Cloud Connected
7. Behind Space
8. Graveland
9. The Hive
10. Colony
11. Pinball Map
12. The Chosen Pessimist
13. Only for the Weak
14. Monsters in the Ballroom
15. Deliver Us
16. The End
17. The Mirror's Truth
18. I Am Above
19. Take This Life
Rygtet havde svirret længe. Og den var sgu god nok! Under det noget kuriøse alias Jesterhead & the Swedish Soda Group gæstede In Flames torsdag aften Stengade på Nørrebro i København.
Halvdelen af billetterne var uddelt til frivillige fra Copenhell. Festivalen også stod bag arrangementet. Den sidste halvdel var sat i salg. Jesterhead er som bekendt navnet på svenskernes maskot. Hardcore fans havde luret den. Og stod forventningsfulde klar.
De har tilsyneladende også gjort det før. In Flames. Givet hemmelige øveshows på mindre spillesteder. Før det går løs på de store.
Som de gjorde det fredag aften på hjemmebane. Foran 20.000 på Sweden Rock Festival.
Torsdag aften kørte de samme sætliste igennem foran 200 mennesker. I et vældigt humør øvede svenskerne sig igennem musik fra tolv ud af karrierens fjorten studieudgivelser. Lidt af det hele og noget for alle. På et ophedet Stengade, hvor gæsterne gik derfra med en på alle måder svedig oplevelse.
Elektrisk stemning
Godt nok var der ikke mange mennesker foran den hedengangne gule scene på Roskilde Festival i 1998, da In Flames i sidste øjeblik kom som erstatning for Fu Manchu. Men det er aldrig sket før i løbet af det kvarte århundrede, In Flames har gæstet Danmark, at de har stået foran så få mennesker på et mindre spillested.
Det kunne mærkes. Fra det øjeblik In Flames gik på klokken 21.10, var stemningen elektrisk af begejstring. ‘Alias’ åbnede showet fra svenskerne, der var iført spraglede Hawaii-skjorter.
Den kulørte dresscode var et meget godt billede på stemningen. Og temperaturen. Efter første nummer bemærkede Anders Fridén da også den hede luft. Men varmen kunne nu hverken holde band eller publikum fra at pløje derudaf med energisk attitude. Alle havde en fest.
Bandet hyggede sig tydeligt på scenen. Den hemmelig seance blev undervejs da også sendt ud på bandets Instagram med klip af et småt, men tætpakket publikum, der hoppede og headbangede til et toptændt band.
Fra Lunar Strain til Clayman
Efter sætlistens første fem numre fra nyere udgivelser, blev bagkataloget gravet frem i kronologisk rækkefølge. “What’s the next record?” spurgte Fridén mellem numrene. Lettere opgivende efter et par gange, da det åbenbart gik hen over hovedet på de fleste, at musikken kom i takt med pladernes udgivelse fra karrierens første del. Diskografiens fem første plader, som slog In Flames' navn suverænt fast som et af Göteborg-scenens bedste melodiske dødsmetal-bands.
1990’er numrene blev leveret med solid præcision. Fra det hidsige tempo i ‘Graveland’ fra ‘The Jester’s Race’ over Björn Delottes sublime solo under ‘The Hive’ fra ‘Whoracle’ til keyboardist Niels Nielsen slog synthtonerne an til ‘Colony’s titelnummer. Efterfulgt af ‘Clayman’s åbningsnummer ‘Pinball Map’. Det kunne næppe have været bedre.
Et festfyrværkeri
Efter de fem fuldtræffere kastede bandet sig over den otte minutter lange ‘The Chosen Pessimist’, hvor de lyder mere som Muse end melodød. Fra den afdæmpende afdeling gik In Flames kontra med ‘Only For the Weak’, der ubetinget var aftenens mest populære hoppehit. Stemningen var kogende. Og auraen af en fælles og forrygende oplevelse summede over Stengade til det sidste, da ‘Take This Life’ lukkede for en 100 minutters helstøbt oplevelse skabt af det særlige stof, der sætter sig fast i hukommelsen. 
Koncerten var på forhånd selvsagt varslet til at være særlig. Svenskerne sørgede så sandeligt også for at indfri forventningerne med et show, der nok var varmt som ind i Helvede, men fra start til slut var et festfyrværkeri af musik fra In Flames fantastiske diskografi.