Copenhell 2014: Sepultura kom for sent i gang
Populær
Sepultura gjorde en hæderlig figur på Copenhell, men formåede ikke at ramme timingen helt præcist, hvilket resulterede i en koncert uden momentum.
2. Kairos
3. Propaganda
4. Impending Doom
5. Manipulation of Tragedy
6. Convicted in Life
7. Dusted
8. Attitude
9. Dead Embryonic Cells
10. Biotech Is Godzilla
11. Spectrum
12. Da Lama ao Caos (cover)
13. Inner Self
14. Territory
15. Arise
16. Refuse/Resist
17. Trauma of War
18. Ratamahatta
19. Roots Bloody Roots
Sepultura anno 2014 er en spøjs størrelse. De kæmper stadig, her mere end 15 år efter Max Cavalera forlod bandet, med at komme fri af fortidens store skygge. En umulig kamp, som blev udstillet på Copenhell torsdag på den store Helviti-scene. For Sepultura valgte at starte deres koncert med rigtig mange nye numre, for ligesom at cementere det faktum, at de altså godt kan skrive gode sange post-Max. Det kan de også sagtens. Både 'Kairos' fra pladen af samme navn samt 'Impending Doom' fra den nye plade 'The Mediater Between Head And Hands Must Be The Heart' blev eksekveret flot og lød ret godt. Her kan du høre 'Kairos':
Der var dog lidt for langt mellem snapsene i første halvdel af koncerten, og det betød, at der aldrig blev bygget momentum op eller skabt en atmosfære, hvor det hele var på kogepunktet. Sådan kan Sepultura sagtens være. Det har jeg oplevet flere gange, også med Derrick Green som forsanger! Det skete bare ikke på Copenhell.
Bandet kom alt for sent i gang med at fyre de store raketter af. Til sidst var det nemlig ét stort festfyrværkeri af klassikere. 'Inner Self', 'Territory', 'Arise', 'Refuse/Resist'. De kom som perler på en snor og fik området foran scenen til at eksplodere i ekstase. Det var bare lidt for sent. Disse klassikere burde være lagt drypvis i løbet af koncerten for at holde gejstren oppe og samtidig sikre mere indlevelse og nærvær, når de skulle spille det nyere materiale, hvor de netop forsøger at retfærdiggøre, at de stadig bærer navnet Sepultura trods Cavalera-brødrenes exit.
Her kan du høre 'Arise' fra Copenhell 2014:
Som det blev på Copenhell, fik de netop udstillet sig selv. De vil gerne selv, men tager de billige stik, som de gør alt for at undgå i starten af koncerten, hjem til sidst. Mit råd som fan af bandet må være, at de anerkender, at der er forskel på et klubshow i Esbjerg, hvor de promoverer deres nye plade, og en festivalkoncert foran mange tusinde mennesker, hvor de har muligheden for at nå bredt. Sætlisterne til de to danske koncerter inden for fire måneder lignede simpelthen hinanden alt, alt for meget. Til en festival gælder det om at få fællessangen op at køre hurtigst muligt. Så ryk I bare nogle af klassikerne frem i bussen næste gang, Sepultura. Så får I publikum med fra start, og med det bagkatalog I har, så har I så rigeligt materiale, at I aldrig løber tør for hverken nyere kompositioner eller tidløse klassikere.
For Andreas Kisser stod der i sin brasilianske landsholdstrøje og fejrede, at VM i Brasilien åbnes disse dage, og han var glad for at stå på Copenhells store scene. Så var det lidt ærgerligt, at han og resten af Sepultura ikke fik fejret det smartere, end tilfældet var. For de var altså for langsomme til at komme op i gear, men de sidste 5-6 sange var sublime og gav præcis det, som publikum gerne havde set fra start til slut.