Dedikeret trio, fraværende frontmand
Charmerende og spillelysten optræden fra C.O.C. på Loppen tirsdag aften. Men: Bandet mangler altså Pepper Keenan i front.
Corrosion of Conformity (alias C.O.C.) fra Raleigh, North Carolina var et af de amerikanske bands, der tidligt trak undertegnede til den spæde punk/metal-crossovergenre, for omtrent 30 år siden.
Dengang handlede det især om 'Animosity' (1985), der blev leveret af den kompakte trio Mike Dean (bas/sang), Reed Mullin (trommer/sang) og Woody Weatherman (guitar/backingsang). Samme line-up stod på Loppens scene sent tirsdag aften.
Jeg husker ikke, hvornår jeg senest så C.O.C. live egentlig, men det er i alt fald mange, mange år - og flere forskellige stilarter - siden; op gennem 90'erne søgte bandet mod først en mere metallisk power groove-stil, som det høres på albummet 'Blind' (1991), siden en mere melodisk og heavy rock-betonet southern metal på album som 'Deliverance' (1994) og 'Wiseblood' (1996), hvor sanger og guitarist Pepper Keenan (nu Down) var blevet frontmand i bandet.
Spillelyst og mangler
I indeværende århundrede har C.O.C. hovedsageligt søgt tilbage til en mere Sabbath-stenertung metalrock, som i de seneste par år har været uden Keenan; desværre, for hans fængende fraseringer mangler, og uden ham stryger bandet uheldigvis nogle af deres allerstærkeste sange fra sætlisten. blandt andet 'Albatross', 'Clean My Wounds' og 'King of the Rotten'. Keenan manglede, de nævnte sange manglede.
Instrumentalt står C.O.C. dog stadigvæk som en sej, velspillende enhed, der kender hinanden til fuldkommenhed og som udstråler en herlig energi og charmerende spillelyst.
På Loppen lagde trioen jordbundent ud med at teste lyd og instrumenter i det, der udviklede sig til en lille jamsession, for dernæst at brage over i det skiftevis grovtunge og superspeedy åbningsnummer 'Psychic Vampire' fra det seneste album, 'Corrosion of Conformity' (2012); dette kørte lige over over i det tunge, let funky og stor-groovy drive fra 'Deliverance' (et nummer, som Dean også sang på albummet). Og så var den C.O.C.-koncert i gang.
Ny stenermetal, gammel hardcore
Uprætentiøst og med fin dedikation tog C.O.C. os gennem en times udladninger fra både den nyere stener metal-hylde og den gamle hardcoreskuffe fra bl.a. 'Animosity'.
Naturligvis gav bandet også de ca. 120 fremmødte en tilpas værdig version af 1991-hittet 'Vote With a Bullet', som Mullin og Dean vokalhåndterede på skift. Sådan nogenlunde okay, men Deans vokaler var generelt hæmskoen i sættet her. Hans vokale evner er begrænsede, hans stemmeånd virker slidte, og ordene forsvinder let i bandets massive inferno af speedy hardcore punk og svinetung metalrock.
Kærkomment, men ...
Ellers et kærkomment genhør med de gamle C.O.C.-drenge på en sen og regnmørk tirsdag aften, der også inkluderede tyve minutters standardhardcore fra amerikanske Secteric Violence og en halv times solid, nedstemt stener-metal fra danske Pet the Preacher.
Men Pepper Keenan kræves definitivt i line-uppet, for at C.O.C. kan komme i nærheden af de allertungeste topkarakterer herfra.