Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uhøjtidelig og alvorlig aften

Updated
TR529613-copy-33-1655678571jpg-42-1677438885

Det blev endnu engang alt andet end endnu en dag på kontoret, da Devin Townsend spillede sin længe udskudte koncert onsdag aften i Amager Bio.

Spillested
Dato
01-03-2023
Trackliste
1. Lightworker
2. Kingdom

3. Dimensions

4. Why?

5. The Fluke

6. Deadhead

7. Deep Peace

8. Heartbreaker

9. Spirits Will Collide

10. Truth

11. Bad Devil

Ekstranumre:
12. Call of the Void
1
3. Love?
Forfatter
Karakter
5

Oprindeligt var Devin Townsend sat til at skulle spille i Amager Bio 12. maj 2022, men sådan skulle det ikke, og koncerten blev i stedet flyttet helt til 1. marts 2023. Det betød, at Townsends mest aktuelle album at opbygge sætlisten omkring ikke længere var Empath fra 2019, men derimod det kun et halvt år gamle værk ’Lightworks’ – så måske gik vi glip af en helt anden og lige så stor oplevelse. Det må stå hen i det uvisse. Uanset hvad kunne man godt have brugt flere timer til at komme længere ind i det omfangsrige og varierede bagkatalog, hvor Strapping Young Lad bidrog med et nummer, og Ziltoid-perioden helt var fravalgt sammen med det mest ekstreme solo-materiale.

Til denne tur har Devin Townsend valgt et meget nedskaleret sceneshow uden andet end instrumenter og musikere på scenen. Ingen storskærme eller andet gøgl som tidligere, og Townsend sprang også den helt store intro og gik direkte til mikrofonen for at sige et par ord, før bandet spillede. Ganske uhøjtideligt som forventet, og så havde Townsend også lagt stilen for, at han heller ikke denne gang havde tænkt sig at tage det hele for alvorligt – ikke at man bør forvente andet i selskab med canadieren.

Townsend var som sædvanlig den fjollede entertainer med dårlige jokes og et stort smil, og det er nok også nødvendigt med et modspil til hans meget storladne musik. Han lagde ud med numrene ”Lightworker” og ”Kingdom”, der er en slags opera på guitar, og det kunne let være blevet alt for klægt, hvis ikke Townsend hele tiden sørgede for en afslappet tilgang til sin egen pompøsitet.

Med sig havde Townsend også et umådeligt stærkt band, der trods lydmuren af backingtracks formåede at spille levende, og give ham et solidt modspil. Særligt i de hårde numre og de lange mellemspil lykkedes det at fremstå som et band, der også fortjente opmærksomhed, fremfor at være et soloprojekt, der kun lod Townsend om at stjæle det visuelle og lydbilledet.

Men centrum er naturligvis Devin Townsend selv, det er hans musik og hans navn og ikke mindst han show, og denne aften som alle andre, kan man ikke lade være med at blive forundret over, hvordan han i Amager Bio endnu engang fik det til at se ud som om, at lige denne aften var noget særligt, og at vi var særligt udvalgte. Der var endnu engang det nærvær, som føles som en ægte kærlighed til musik og publikum – og ingen tvivl om, at noget af det også er ægte, for sådan føltes det. Men mest af alt er det bare overlegent, at man hver aften kan være så meget i kontakt med sit publikum. Også en onsdag aften på Amager, hvor illusionen (?) blev perfekt, da han ikke gad forlade scenen før ekstranumrene, men bare blev siddende på trommepodiet og ventede på, at bandet kom tilbage. Til lidt mere nærvær og rigtigt meget musik.