Dæmonisk profet hang fast i fortiden
Karismatiske Gaahl er indiskutabelt en fremragende vokalist, der har lavet en udmærket debutplade med Gaahls Wyrd. Men koncerten i Pumpehuset blev et miskmask af materiale i alle retninger med musik fra fire forskellige bands igennem karrieren.
2. Carving a Giant
3. Slave til en kommende natt
4. Ek Erilar
5. Carving the Voices
6. Høyt opp i dypet
7. From the Spear
8. Alt Liv
9. Through and Past and Past
10. Exit - Through Carved Stones
”Med sit nye projekt viser Gaahl en ny side af sig selv i en ny kontekst, som ikke vil falde i god jord hos alle gamle fans,” skrev Devilutions Adriana Zak i sin positive anmeldelse af Gaahls Wyrd debutplade, ’GastiR – Ghosts Invited’, der udkom i sommer.
Det kan hun have helt ret i. Holder man fast i en stringent tankegang om, at true black metal ikke skal afvige fra den fandenivoldske formel, som eksempelvis hovednavnet i Pumpehuset Mayhem har været bannerførere for i tre årtier, så bliver man formentlig slemt skuffet over 44-årige Kristian Eivind ”Gaahl” Espedals seneste projekt. I hvert fald hvis musikken pludselig opleves live og flettes ind blandt tonerne af tidligere hæderkronede bands.
Og det var netop tilfældet under Gaahls Wyrd, hvor sætlisten igennem 45 minutter bød på musikken fra fire forskellige af Gaahls projekter igennem det sidste kvarte århundredes karriere. Fra Trelldom over Gorgoroth til God Seed og originalt materiale med det nuværende band – altså den nye musik, Gaahl endnu ikke havde med sig til Gaahls Wyrds danske debutkoncert på sidste års Aalborg Metal Festival, hvor Devilutions Kent Kirkegaard Jensen ikke var imponeret over en times musik kun med fortidens greatest htis.
Mange af de samme skæringer fik Pumpehusets semibegejstrede publikum søndag aften, der på godt og ondt var et usammenhængende miskmask af fortid og nutid. Han er en fremragende vokalist, den gode Gaahl, og har en autentisk udstråling af profetisk ondskab over sig, når han står der på scenen med en løftet pegefinger i vejret og messer og growler på imponerende vis.
Men hvor ville det dog klæde manden at holde fast i, hvad han har gang i, og ikke hvad han havde gang i. Der er masser af kvaliteter på ’GastiR – Ghosts Invited’, men hold nu op, hvor kunne den knap otte minutter lange ’Carving the Voices’ pludselig føles som den dobbelte tid, når det ellers glimrende og tonstunge hypnotiske nummer blev flettet ind blandt fortidens bedrifter med Trelldom og Gorgoroth. Hvorfor 45 minutter med lidt af hvert igennem karrieren i stedet for bare 45 minutter med Gaahls Wyrd og måske slutte af med et Gorgoroth-nummer, hvis det så absolut skal være.
Det var nøjagtig det samme på Copenhell i 2013. Gaahl var booket til festivalen med God Seed, men brugte flere minutter på at spille Gorgoroth – det er sgu da en underlig tilgang til ens eget nye musik.