Helvede og vikinger i Aalborg
PopulærFørste runde af W:O:A Metal Battle blev afholdt på Studenterhuset og københavnske Electride Hellride gik videre.
Den årlige W:O:A Metal Battle startede i år i Aalborg onsdag aften før påske. Fem bands skulle spille foran publikum og jury og så skulle Dawn of Demise ellers agere publikumsmagnet/pauseklovne mens juryen voterede. Det kom der en ganske fornøjelig aften ud af.
Først på scenen var Vanir. Vi har før anmeldt Vanir på netop Studenterhuset, da spillede på Aalborg Metal Festival sidste år. Denne gang var det dog med knap så megen succes, idet de døjede med lyden. Bassen buldrede, og lyden blev meget mudret. Deres sækkepipe var heller ikke helt i øjet denne aften, hvilket punkterede deres folkemetal en smule. Konceptet er ellers ganske fint med brynjer, pelsstøvler og hvad der ellers hører med. Men trods masser af strenge at spille på, bogstavelig talt, udeblev den gode oplevelse. Vanir skal dog have point for at have nogle dedikerede fans med uniforme t-shirts!
Rotting Hope var næste skud på stammen. Min første indskydelse var, at de dæleme har lyttet til Cannibal Corpse. Men efter et par sange kom de ligesom mere ind under huden på mig. For under den umiddelbare facade af old-school dødsmetal, der minder meget om førnævnte band, så har Rotting Hope faktisk et godt groove og føling med musikken. Forsangeren havde også en god portion selvironi da han introducerede "en af de nye sange", hvorefter han videre sagde at vi nok alligevel ikke havde hørt hverken de nye eller gamle sange, eftersom dette var deres kun anden livekoncert. Nogensinde! Trommeslageren havde også masser af overskud bag kedlerne, så efter 25 minutters dødsmetal stod jeg tilbage og tænkte, at her er potentiale.
Knap så imponeret var jeg over aarhusianske Spit Rusty. De blev introduceret med en oplæsning fra en Gaffa-anmelder, der mente, at nu kunne Volbeat godt begynde at kigge sig over skuldrene. Mit svar til Michael Poulsen og co. er: "Vent lidt med det."
For nok spiller Spit Rusty hård rock med metal ind over, men så holder sammenligningerne med det største metalorkester i dansk historie også op. Spit Rusty forblev ufarlige i samtlige 25 minutter, selvom forsangeren ellers gav den god gas og levede sig ind i rollen som frontmand. Jeg blev simpelthen ikke fanget af deres sange, selvom det kunne lyde til, at de har lyttet til Pantera. Og det er aldrig noget dårligt sted at samle inspiration. Men inden vi stemmer i Gaffas kor af lovprisende ord vil vi gerne høre lidt mere melodi.
Meget bedre gik det ikke med Process. Deres moderne blanding af død, thrash og metalcore (!) blev en ret identitetsløs omgang, som jeg aldrig rigtig kom til at nyde. Det var som om de spillede den samme sang i 25 minutter.
Så gik det noget bedre for københavnske Electric Hellride. Her var der styr på det grundlæggende. De havde et fornuftigt groove og nogle gode rytmer. Her kunne man virkelig høre at guitarerne gjorde en forskel. Herudover formåede de at komme ud over scenen, ved at interagere med publikum og få dem med på vognen. Det så meget, at de endte med at vinde såvel publikums som juryens gunst.
For ligesom sms-afstemningen i X-Factor, så havde arrangørerne af begivenheden givet publikum en stemmeseddel, der samtidig indeholdt en fadølsbillet til RockCaféen bagefter (!!) og både publikum og jury så Electric Hellride som aftenens bedste. Det gjorde jeg også, mens Rotting Hope også efterlod et godt indtryk på undertegnede. Til sidst fyrede Dawn Of Demise et typisk show af. Dødsmetal, smadder, langt hår, store maver og jysk accent. Lige efter bogen og en god måde at få trykket det sidste metal ud af krogene på Studenterhuset denne aften.
Mens juryen voterede, fik jeg tid til at snakke lidt med forskellige bands, både blandt de, der havde været på scenen og andre, som var mødt frem for at støtte op om arrangementet. Der blev talt løst og fast og jeg fik evalueret aftenen. Konceptet er rigtig godt. Saml en masse unge bands sammen, lad dem spille foran et publikum og giv det "bedste" band muligheden for at score en pladekontrakt med Nuclear Blast på Europas største metalfestival. Aftenen i Aalborg viste, at niveauet blandt de deltagende bands er fornuftigt. Mens jeg savner lidt musikalitet fra Spit Rusty, Process og til dels Rotting Hope, så er der ingen tvivl om musikernes tekniske kunnen. Samtlige på scenen kunne spille deres instrumenter. Men for mig mangler der nogle sange. Det var også min dom efter selv at have været jurymedlem i 2010. God teknisk kunnen, men der mangler sange, som man kan huske og dechifrere fra de andres. Det bør ikke kun være for de indviede.
Festen fortsatte dog ud på de tidlige morgentimer på RockCaféen, hvor både bands, publikum, jury m.fl. festede igennem og fik sparket påsken ordentligt i gang for Jomfru Ane Gade.
Billede 1: Electric Hellride
Billede 2: Vanir
Billede 3: Rotting Hope
Billede 4: Spit Rusty
Billede 5: Process