Juleshow på det jævne
PopulærHard rock-veteranerne Pretty Maids og Mike Tramp trak et stort publikum til deres juleshow i Amar Bio, men den store forløsning udeblev.
Pretty Maids' julekoncert i Amar Bio den første torsdag i december er efterhånden en fast tradition, der ikke blev ringere af at bandet sidste år udgav deres bedste album længe, "Pandemonium", som har givet bandet et stort og velfortjent reboost af karrieren.
Et faktum, der tilsammen med bandets meritter gennem snart 30 år også har betydet et meget velbesøgt Amar Bio, såvel sidste år som i år, hvor rigtig mange allerede var mødt frem til Mike Tramps supportshow.
Intet uforglemmeligt
Ukuelige Mike Tramp var som altid i sit selvbevidste lune og ledte sit band gennem hans årtier som kamæleon på rockscenen, som indbefattede både de gamle glamhits fra White Lion-perioden, lidt grungefunk fra Freak of Nature, hans egne almindeligt rockede ting fra solokarrieren og hans aktuelle Mile Tramps Rock'n'Roll Cirkus, samt en ret personlig coverversion af Thin Lizzy-perlen "The Boys Are Back In Town".
Det er ikke just entusiasme for sagen, som Tramp mangler, men man savner altså lige de der par store, svedige sange i sætlisten, som skiller sig ud og dermed gør en forskel. Det der skiller Mike Tramp fra at være almindelig hyggerock til koncertens første fadøl til at være noget der indeholder tilnærmelsesvist uforglemmelige rock'n'roll øjeblikke.
Et skidt valg
Pretty Maids entrede scenen til introen af "Pandemonium", og det nummer er bestemt et meget udmærket sted at lægge fra land, men ret tidligt stod det klart at bandet denne aften ikke var på toppen. Det lød indimellem lidt usammenhængende og undertegnede savnede den gejst og gnist, der plejer at tænde tidligt når landets ældste metalband står på scenen.
Havde også et problem med sætlistevalget. Savnede stærke uptempo-træffere som "Rock The House" og "Loud and Proud" som kickstartere og det tunge gyngende "We Came To Rock" undervejs, men vi fik en del af de mere flødepoppede ting fra bandets 90'er epoke i stedet så som "Hell On High Heels".
Er skidt valg og vi skulle meget langt henne i finalen før det for alvor begyndte at rykke lidt - her tænkes på det vidunderligt velkomponerende "Future World", altid kraftfulde "Back to Back" og notoriske "Red, Hot and Heavy", sekundært de melodiske hard rock-hits "Love Games " og "Little Drops of Heaven", men uden at den store forløsning blev mærkbar.
Mainstream og manglende nerve
Noterede i øvrigt et publikum, der godt nok fyldte salen næsten ud, men også lignede kuriøst meget på et mainstream rockpublikum, der måske mest kom for at fejre Lillefredag med et par julebryg, lidt tilgængelig guitarrock fra både Maids og Mike og især Pretty Maids-hittet "Please Don't Leave Me", som bandet også lirede af lidt over midtvejs i showet.
Pretty Maids haft dets stejle modbakker undervejs, og fint og fortjent, at bandet har denne bredere appeal. Også fair nok at Pretty Maids' koncerter forlængst vokset væk fra den rene heavy metal-kontekst, men det normalt med betydeligt mere tyngde, entusiasme og overbevisning end i torsdags.
Rent undtagelsesvist sådan må man formode, for siden min livedebut med bandet - i hedengange Saltlageret i København i september 1983 - har jeg set dem fra værende gode til regulært forrygende i hovedstadens ligeledes hedengange Saga og KB Hallen, Nagoya, Osaka og to gange i Tokyo-forstaden Kawasaki i Japan, Rødovres Viften, på Roskilde Festival og Sweden Rock og såmænd til sidste års juleshow i selvsamme Amar Bio. Der ramte de den nerve, som forhåbentlig er tilbage næste gang de står på scenen, i Amar Bio eller andet steds.