Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Amerikanerne bankede tyskerne

Updated
DO01030616
L1030475
L1030852
L1030637
_JD13355
_JD23311
_JD12908
_JD13121

Efter tre års ventetid hev Lamb of God en sikker sejr hjem i Forum, mens co-headlinerne i Kreator kørte i tomgang.

Kunstner
Titel
+ Kreator + Municipal Waste
Spillested
Dato
22-02-2023
Trackliste
1. Memento Mori
2. Ruin
3. Walk With Me in Hell
4. Resurrection Man
5. Ditch
6. Now You've Got Something to Die For
7. Contractor
8. Omerta
9. Omens
10. 11th Hour
11. 512
12. Vigil
13. Laid to Rest
14. Redneck
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

”This fuckin’ rules! You crowd surf like it was a Pearl Jam concert. Just with good music!”

Humøret fejlede bestemt intet, da party-thrasherne i Municipal Waste tidlig onsdag aften indtog Forum og serverede en halv times hæsblæsende support. Frontmand Tony Foresta var i hopla og leverede underholdende oneliners, mens firkløveret omkring ham høvlede derudaf på instrumenterne.

Sidste års ’Electrified’ var en 2022’s bedste thrash-plader, og ’Demoralizer’ herfra åbnede for en forrygende aften i Forum. Oprindeligt var det Power Trip, der skulle have stået som support på scenen, men tragisk nok mistede frontman Riley Gale livet til en overdosis i august 2020. Fremragende Gatecreeper kom på som erstatning for blot at blive pillet af igen. I stedet endte det altså med, at Lamb of Gods venner fra hjembyen Richmond, Virginia fik tjansen som opvarmning for dem og Kreator igennem hele Europa. Og slet ikke noget dårligt valg.

Oplevede man Municipal Waste sidst de var i landet på Copenhell 2019, eller har man set dem før, så ved man også, at den amerikanske kvintet er en rendyrket energiudladning. Det smittede spontant af hos publikum, der tog enhver opfordring til moshpit og crowd surfing til sig.

”This next circle pit is dedicated to Night Fever,” lød det fra Foresta, da han introducerede ’You’re Cut Off’. Danske Night Fever er klar med en ny plade senere på året og delte scene med Municipal Waste tilbage i 2012 i Pumpehuset til det hedengangne koncept 1-day hardcore showdown.

Når det ikke er Foresta, der skriger igennem i front, så er det guitarist Ryan Waste og bassist Land Phil, der hjælper til på vokal. Det giver dynamisk intensitet, når de tre brøleaber skiftes til at råbe i mikrofonerne, mens musikken pumper af sted. Bedst blev det under ’Grave Dive’ og ’Wave of Death’, hvor kvintetten virkelig formåede at flænse de sejeste riffs af. Den skelsættende og mesterlige debutplade ’Waste ’Em All’ var desværre undladt på sætlisten, men ellers dykkede amerikanerne ned i hele diskografien på den halv time, de trods alt kun havde til rådighed.

Randy Blythe stod ude i siden af scenen og overværede det meste af showet, mens han dampede løs på en e-cig og tydeligt stod og tog temperaturen på aftenens publikum, der stadig var ved at indfinde sig. Køerne var lange til både garderoben og barerne, men de gæster, der fik Municipal Waste at se, fik i hvert fald party-support for alle pengene.

Tysk tomgang
Igennem de sidste fire årtier har Kreator været et af Europas væsentligste thrash-navne, men den kreative storhed synes at være et overstået kapitel. Hvis 2017’s ’Gods of Violence’ var middelmådig, så var sidste års ’Hate Über Alles’ decideret kedelig.

Men live plejer Kreator nu næsten altid at være garant for en god oplevelse. Koncerten på Copenhell i 2015 blev i manges øjne anset som festivalens bedste koncert det år.

Oplevelsen i Forum var desværre af langt mindre kaliber. Og så det hjalp heller ikke ligefrem på, at halvdelen af sætlisten bød på materiale fra de to seneste, tvivlsomme udgivelser.

’Hate über alles’ indledte knap 70 minutters forestilling, hvor det svingede jævnt mellem det kedelige og det medrivende. ”It’s great to be back,” lød det med vaskeægte tyskeraccent fra Mille Petrozza, der ti minutter ind i showet kommanderede publikum ud i en enorm wall of death. Gæsterne var adlydende og tonsvis af kroppe torpederede hinanden og skøjtede rundt i fadøl, mens den tyske kvartet kastede sig over titelnummeret fra ’Enemy of God’.

’Phobia’ fra 1997-pladen ’Outcast’ fulgte efter, og her viste tyskerne, at fortiden rummer på utallige suveræne skæringer – vi fik bare ikke mange af dem. Hovedværket ’Extreme Aggression’ var fuldstændig undladt på sætlisten, der kun bød på de sædvanlige numre i form af ’Flag of Hate’ og ’Pleasure to Kill’ fra de tidlige år i 1980’erne.

Og det kunne næsten ikke se mere akavet ud, end da Petrozza fik stukket et flag i hånden og forsøgte at indlede ’Flag of Hate’, mens en tekniker stod bag ham og gav Petrozza et nyt sæt in-ears.

I nummeret før, ’Strongest of the Strong’ forsvandt den 55-årig frontmand pludselig fra scenen i starten af nummeret, så et noget overrasket band så forvirret på hinanden og ikke vidste om de skulle spille eller stoppe. En temmelig irriteret Petrozza vendte tilbage på scenen og måtte gennemføre nummeret, uden at han kunne høre, hvad der foregik. Hans in-ears virkede simpelthen ikke, hvilket han på et noget spøjst tegnsprog forsøgte at signalere til de andre, at han ikke kunne høre, hvad han selv spillede.

Det var meget sigende for showet. Kreator kan være så fantastiske, men koncerten i Forum skriver sig ikke ind i rækken af stærke shows for tyskerne, der mest af alt bare kørte i tomgang.

Hæsblæsende hovednavn
Hvis det gik voldsomt for sig til Municipal Waste og Kreator, så var det ingenting i forhold til de tre års ventetid, der endelig blev forløst, da Lamb of God præcis klokken 21.45 gik på scenen og lagde forrygende ud med ’Memento Mori’.

Publikum var i den grad primært kommet til Forum for Lamb of Gods skyld og fra det øjeblik, amerikanerne skød de første toner af sted, så imploderede gæsterne i et inferno af primal adfærd.

Med undtagelse af trommeslager Art Cruz, så har kvintetten holdt sammen siden debutpladen i år 2000, og det kendertegner Lamb of God, at de simpelthen bare spiller så svinetight og fedt sammen. Amerikanerne har leveret legendariske shows på Copenhell i 2012 og Roskilde Festival i 2015, og bundniveauet er altid højt. Ditto gruppens energi, hvor især 52-årig Blythe med de karakteristiske dreadlocks springer rundt som et løssluppent rovdyr.

På plade har Lamb of God stadig til gode at skabe et helstøbt mesterværk til historiebøgerne. Musikken er i bund og grund bare en semisløj udgave af Pantera møder nu-metal, der sjældent holder i længden.

I stedet er det en gruppe, der laver de her 2-3 gode numre per album og samler sætlisten ud fra de sidste to årtiers største fuldtræffere. Sidste års ’Omens’ var en flad omgang, og pladen blev da heller ikke luftet mere end to gange under den knap 75 minutter lange koncert, hvor næsten halvdelen af tiden var i selskab med numre fra ’As the Palaces Burn’ og ’Ashes of the Wake’. Og det virker!

Publikum gik totalt bananas til ’Walk With Me in Hell’ og ’Now You Got Something to Die For’, så Forums gulv decideret gyngede, mens volumen var skruet så højt op, at bassen sad lige i mellemgulvet.

Blythe takkede flere gange de gæster, der havde holdt ud i tre år og ventet på showet. Gæsterne lignede bestemt også nogen, der endelig fik indfriet forventningerne. Det var mere fredag end det var onsdag. Og der var ikke en krop tør for sved foran scenen, da Lamb of God lukkede af for en intens koncert med det massive hit ’Redneck’, der satte punktum for aftenens klart bedste koncert.