MMF XV: Stå stærkt ved dødens trone
John McEntee og hans rekrutter løftede fanen for den brutale dødsmetal til den mest potente Incantation-koncert, vi har oplevet i årevis.
2. Deliverance of Horrific Prophecies
3. Disciples of Blasphemous Reprisal
4. Lead to Desolation
5. Desecration (of the Heavenly Graceful)
6. Concordat (The Pact) I
7. Blasphemous Creation
8. Once Holy Throne
9. The Ibex Moon
10. Impending Diabolical Conquest
11. Profanation
12. Siege Hive
Hvordan det lige er faldet ud sådan, at en af de mindst dødsmetal-mindede skribenter på redaktionen nu står i den situation at snart have dækket de seneste tre Incantation-koncerter på dansk jord er lidt forunderligt. Det er da heller ikke fordi, jeg har været overmåde begejstret hverken da de gæstede Royal Metal Fest i 2019 eller da de supportede Wolves in the Throne Room i Pumpehuset sidste år, men når nu man er en loyal Metal Magic-gænger, og bookeren har fået den kække idé at give den tidlige, østamerikanske dødsinstitution en plads i årets line-up, så må nogen trods alt trække det korteste strå.
Med den indstilling kunne man så samtidig gisne om resultatet, men taknemmeligvis står der aldrig nogen definitiv sandhed skrevet i sandet – heller ikke når det kommer til de genrer, der udfordrer én mest.
I dette tilfælde er Søren Crawack fra Impalers på udendørsscenen kl. 17:45 tydeligt udfordret af varmen (og muligvis også wrestlingkampen fra morgenstunden). Fuldt forståeligt så varmt som dagen har udviklet sig, og Incantation kan så en time senere nyde godt af omprioriteringen af den åbne og den lukkede scene til årets hovednavne.
De skævt bendede toner, der indleder 'Carrion Prophecy', sparker sættet i gang, og med ét er stilen lagt for den næste time. En stil, der grundlæggende ikke har ændret sig væsentligt siden 'Onward to Golgatha' i 1992 var med til at sætte dagsordenen for det, vi i dag ikke mindst kender herhjemme fra Extremely Rotten-følget.
Er vi ude i dén ende af dødsmetalverdenen, så må omstændighederne også gerne være derefter, og det er måske også noget af det, der får Incantation til bedre at sælge varen i denne ombæring. Publikum er tydeligt tændt på at fyre den af, alt hvad den kan trække, og der går da også kun et par numre, før de første folk begynder at stagedive fra den halv meter høje scene. Incantations primus motor i front, John McEntee, kvitterer med grinende at konstatere: ”I'm a supporter of crowdsurfing”, og derfra bliver koncerten mere og mere kaotisk. Bandet selv holder stilen ubarmhjertigt massiv – bevares, Kyle Severn kan måske godt bruge en mere potent trommelyd og fylder knap så meget ud i lydbilledet, men Chuck Sherwood holder til gengæld stilen køligt med benet på monitoren i højre side og får i momenter næsten sin bas til at lyde som en af de lækkert båndløse af slagsen. McEntee i front er naturligvis sit vante selv, som muren i centrum. der fører kursen an med tunge brøl, lange spikes og en grå manke, der afslører de mange år i Incantation-gamet.
Udover lidt tungere indslag som 'Once Holy Throne' og 'The Ibex Moon' gør Pennsylvania-kvartetten ikke meget for at forsøde lydbilledet undervejs. Stilen forbliver rå, brutal og gusten, og alt andet ville da også overraske, diskografien taget i betragtning. Med et flyvende fremmøde i disse ydmyge rammer går Incantations sataniske dødsmetal rent ind i aften og demonstrerer, at de stadig kan levere varen live her i 2023 – bare rammerne og stemningen er derefter.