Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Overlegen amerikansk trio

Populær
Updated
Overlegen amerikansk trio
Overlegen amerikansk trio
Overlegen amerikansk trio
Overlegen amerikansk trio
Overlegen amerikansk trio
Overlegen amerikansk trio
Overlegen amerikansk trio
Overlegen amerikansk trio

Tyske Heaven Shall Burn kæmpede fint for at holde energien oppe, men Dying Fetus burde have været hovednavnet søndag aften i Vega, da den amerikanske trio næsten pulveriserede spillestedet.

Kunstner
Titel
Heaven Shall Burn
Spillested
Dato
08-12-2013
Trackliste
Dying Fetus:
From Womb to Waste
Your Treachery Will Die With You
One Shot, One Kill
Praise the Lord (Opium of the Masses)
Killing on Adrenaline
In the Trenches
Grotesque Impalment
Pissing in the Mainstream
Kill Your Mother, Rape Your Dog

Heaven Shall Burn:
Counterweight
Land of the Upright Ones
Combat
Hunters Will Be Hunted
Behind a Wall of Silence
The Weapon They Fear
Black Tears
(Edge of Sanity cover)
Godiva
Trespassing the Shores of Your World
Ekstra:
Endzeit
Not My God
(Hate Squad cover)
Ekstra ekstra
The Disease
Voice of the Voiceless
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Der var et stort udbud af metal-koncerter lørdag aften i hovedstaden, så at knap kun 150 publikummer indfandt sig søndag aften i Vega, kom måske ikke som den store overraskelse.

I forvejen havde der måneder inden været kludret med informationer fra både bands og presse om, at svenske Hyprocrisy var med på programmet sammen med Bleeding From Within, Dying Fetus og Heaven Shall Burn. Sådan blev det bare ikke. De legendariske svenskere havde planlagt at stå af turnéen i hjemlandet, mens den resterende trio ville drage videre og give de sidste to shows i Danmark og Tyskland.

Sådan blev det heller ikke. Skotske Bleeding From Within kunne ærgerligt nok søndag eftermiddag annoncere, at de ikke kunne tilsluttet sig jobbet i København, eftersom deres bandbus var blevet tilbageholdt i Tyskland på grund af for megen vægt på køretøjet. Flot - sikke en forståelse fra tysk politis side!

Trio med orkanstyrke

Så klokken var 20.00 sharp, da dødsmetal-trioen Dying Fetus gik på scenen. Det var bandets tredje besøg på dansk grund på kun halvandet år. Det gik nogenlunde an for dem, da de gæstede Københavns KB 18 i oktober sidste år, mens koncerten på Copenhell fire måneder inden den tjans nærmest endte som en katastrofe. Her stod de som en af de første grupper lørdag eftermiddag i bagende sol foran et publikum, som endnu ikke havde fået øjne, mens bandet selv kæmpede med jetlag.

Og sådan er det som bekendt: Rammerne og omstændigheder har afgørende indflydelse på oplevelsen af en koncert. For fiaskoen på Refshaleøen havde bestemt intet at gøre med hverken bandets talent eller sans for at skrive imponerende og komplicerede numre.

De tre amerikanere er leveringsdygtige i noget af det mest voldsomme og tekniske dødsmetal på metalscenen, hvilket de hårdtslående beviste gennem 45 minutter. "De bevæger sig ikke så meget på scenen", lød det fra en ven. Nej, det forstår man såmænd udmærket. Trioen var fuldt koncentreret om at høvle løs på instrumenterne i en overvældende rasende fart, mens grundlægger og guitarist John Gallagher growlede brutalt og dybt, når vokalen ikke skiftede over til bassist Sean Beasley. Og sådan stod det på fra 'From Womb Till Waste' fra sidste års 'Reign Supreme', som åbnede koncerten, der fortsatte over i klassikerne 'Your Treachery Will Die With You', 'One Shot, One Kill' og 'Killing on Adrenaline'.

På turnéens forrige koncerter havde 'In The Trenches' været fast afslutningsnummer, men takket været det uheldige afbud fra Bleeding From Within gav Dying Fetus lidt ekstra opvisning for pengene, serveret i form af klassikerne fra 1990'erne 'Grotesque Impaled' og 'Kill Your Mother/Rape Your Dog'. Og her fik den da heller ikke for lidt blandt publikum, som frådende kastede sig mod hinanden i aftenens vildeste mosh-pit.

Lille Vegas størrelse, lyden og ikke mindst den megen høje volumen i højtalerne komplimenterende fuldstændig det format, som Dying Fetus har som liveband og i deres numre. Det var som stormen Bodils intensitet leveret på tre kvarter, så man stod måbende over de kræfter, amerikanerne slap løs på scenen med dødsmetal så overlegen, at de færreste kan være med på det her niveau. Havde de været aftenens hovednavn med længere spilletid, var Vega simpelthen blevet pulveriseret!

Sympatiske, men middelmådige tyskere

Men nu var det jo det tyske metalcore-band Heaven Shall Burn, der stod øverst op plakaten, hvilket de mange ungersvende på spillestedet da heller ikke efterlod nogen i tvivl om.

Kvintetten er kendte for deres livsstil som veganere og som aktivistiske forkæmpere for miljøet. Det er ganske prisværdigt, at bandet har et budskab og vil mere end bare at få deres fans til at svinge garnet, men hvordan man nu end vælger at forholde sig til det, så slap man for de ellers etiske indslag denne aften fra forsanger Marcus Bischoff.

I stedet koncentrerede han sig om at føre publikum energisk gennem koncerten, selvom bandet tydeligt bar præg af længere tids turneren. Gennem en time kom tyskerne veloplagt gennem næsten hele diskografien fra de sidste ti år, og det svingede sgu ganske godt.

Til gengæld er det svært at høre, at bandet har udviklet sig synderligt meget gennem karrierens udgivelser. Inspirationen svinger cirka mellem In Flames og Paradis Lost, uden at tyskerne rammer de to bands samme fængende melodiøse niveau, som det nye nummer 'Godiva' vidner om.

Det er solid bund i sangene, når de tæsker løs på instrumenterne, som i 'Tresspassing the Shores of Your World', men i længden halter det og bliver ensformigt. Og efter en halv times tid stod det også ganske klart, at Heaven Shall Burn ganske simpelt ikke har nok i bøssen til at skyde skarpt gennem en hel time, hvilket såmænd også blev understreget af, at deres cover af Edge of Sanitys 'Black Tears' fremstod som koncertens højdepunkt.